Rigtig mange tror på spøgelser - altså ånden eller genfærdet af en afdød person.
En spørgeundersøgelse fra 2021 blandt 1.000 amerikanske voksne afslører, at 41 procent af de adspurgte tror på spøgelser, og at 20 procent angiver, at de personligt er stødt på et spøgelse.
Hvis det er rigtigt, svarer det alene i USA til mere end 50 millioner møder med gengangere og ånder.
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og derfor bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
Madelyn på 11 har i denne omgang stillet spørgsmålet: »Findes spøgelser virkelig?«
Tallet inkluderer ejeren af en lille butik i nærheden af, hvor jeg bor. Han er overbevist om, at hans butik er hjemsøgt.
Da jeg spurgte, hvad der havde fået ham til at tro det, sendte han mig en masse sælsomme videoklip fra sikkerhedskameraer. Han fik endda spøgelsesjægere til at undersøge sagen nærmere, og de forstærkede hans mistanke.
Nogle af videoerne viser små 'kugler' af lys, der bevæger sig rundt i rummet. I andre kan man høre svage stemmer og højlydte, dumpe lyde, selvom ingen er til stede.
Andre videoer viser en bog, der flyver ned fra et skrivebord, og produkter, der hopper ned fra en hylde.
Et åbent sind
Jeg hører faktisk ofte historier som denne. Jeg er sociolog, og som en del af mit arbejde gransker jeg troen på fænomener som spøgelser, rumvæsener, såkaldt 'pyramide power' (troen på, at objekter med form som en pyramide rummer en mystisk kraft, som beskytter og bevarer pyramidens indhold, red.) og overtro.
Sammen med andre, der praktiserer videnskabelig skepsis, studerer jeg disse ting med et åbent sind, selvom jeg fastholder, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.
Hvis du fortæller mig, at du spiste en burger til frokost, tager jeg dine ord for gode varer. Men hvis du fortæller mig, at du delte dine pommes frites med Abraham Lincolns spøgelse, vil jeg afkræve bevis for denne påstand.
Overvej følgende tre spørgsmål i den kritiske tænknings 'ånd':
- Er det overhovedet muligt, at spøgelser eksisterer?
- Hvor er beviserne?
- Er der en alternativ forklaring?
Spørgsmål nummer 1: Er det overhovedet muligt, at spøgelser eksisterer?
Mange tror, at de er stødt på et spøgelse, hvis de hører mærkelige stemmer, ser objekter bevæge sig eller observerer lysende kugler, lysstriber og endda transparente menneskeskikkelser.
Men ingen har beskrevet et spøgelse som et væsen, der ældes, spiser, trækker vejret eller sidder på toilettet - på trods af at vvs-installatører modtager mange opkald om toiletter, der på spøgelsesagtig manér 'selv trækker ud'.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Fysikken taler imod
Så er det muligt, at spøgelser er skabt af en speciel slags energi, der svæver og flyver uden at blive opløst?
Hvis det er tilfældet, betyder det, at spøgelser opfører sig som stof (de optager plads og har en masse, som træer, vand, planter og mennesker) når de lyser, flytter genstande og laver lyde. Men når de passerer gennem vægge eller forsvinder, opfører de sig ikke som stof.
Ifølge flere århundreders fysikforskning kan det ikke lade sig gøre, og spørger vi fysikerne, kan spøgelser således ikke eksistere. Indtil videre er der heller intet bevis for, at en del af en person kan leve videre efter døden.
Spørgsmål nummer 2: Hvor er beviset?
Aldrig før i historien har vi optagelser af så mange møder med spøgelser, hvilket vi til dels kan takke mobiltelefonernes kameraer og mikrofoner for.
Det peger på, at der i dag burde være en god mængde beviser. Men forskerne står ikke med beviser. I stedet eksisterer der masser af utydelige, forblommede optagelser saboteret af dårlig belysning og defekt udstyr.
Alligevel bliver mange seere overbevist af forskellige populære tv-shows om spøgelsesjagt om, at slørede billeder og en følelsesmæssig reaktion er bevis nok.
Målinger er ubrugelige uden reel viden
Alle de værktøjer og enheder, som spøgelsesjægere bruger til at registrere lyde, elektriske felter og infrarød stråling, ser måske videnskabelige ud, men det er de ikke. Målingerne er ubrugelige uden en vis viden om de ting, der bliver målt.
Når spøgelsesjægerne for en nat indkvarterer sig et sted, der angiveligt er hjemsøgt, finder de næsten altid noget, de anser for at være paranormalt. Det kan eksempelvis være:
- en dør, der åbnes eller lukkes (brise?)
- en 'uforklarlig' temperaturændring eller 'lomme' af kold luft (revner i gulvbrædderne?)
- en glød eller et lysskær (lys, der kommer ind udefra?)
- elektriske udsving (gamle elinstallationer?)
- eller lyde og svage stemmer (kameraholdet i andre rum?)
Uanset hvad der sker, vil spøgelsesjægerne fortolke det som 'beviser' og ikke undersøge det nærmere.
Spørgsmål nummer 3: Er der alternativ en forklaring?
Personlige spøgelsesoplevelser kan være vildledende som følge af vores sansers begrænsninger. Derfor kan anekdoter ikke erstatte objektiv forskning.
Påståede hjemsøgelser har normalt en masse naturlige forklaringer, der intet har med spøgelser at gøre. Et eksempel er butikken i mit nabolag.
Jeg gennemgik optagelserne fra sikkerhedskameraerne og indsamlede oplysninger om butikkens placering, beliggenhed og det udstyr, der blev brugt i optagelserne.
Myterne aflives
De flyvende 'kugler': Videoer fangede mange små lyskugler, der tilsyneladende bevægede sig rundt i rummet.
I virkeligheden er kuglerne små støvpartikler, der svæver tæt på kameralinsen, og som 'blomstrer op' på grund af kameraets infrarøde lys. Det er en optisk illusion, at de ser ud til at svæve rundt i rummet.
Når man gransker en hvilken som helst optagelse med 'lyskugler', kan man se, at kuglerne på intet tidspunkt bevæger sig bag genstande i rummet. Det er præcis, hvad man kan forvente af støvpartikler tæt på kameralinsen.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Stemmer og lyde: Butikken ligger i et travlt hjørne i et mini-indkøbscenter. Tre af butikkens vægge støder op til fortove, læsseramper og parkeringspladser, og en tilstødende butik deler den fjerde væg.
Sikkerhedskameraernes mikrofoner registrerede sandsynligvis lyde udendørs, i andre rum og det tilstødende butikslokale. Ejeren tjekkede aldrig for disse muligheder.
De flyvende genstande: Videoen viser genstande, der falder ned fra butikkens væg. Hylden hviler på justerbare beslag, hvoraf det ene ikke var helt korrekt sat i hak.
Hyldens vægt fik beslaget til at falde ned på plads med et synligt ryk. Denne bevægelse fik ting til at falde ned fra hylden.
Den flyvende bog: Jeg brugte et simpelt trick til at genskabe hændelsen derhjemme: En skjult snor tapet fast på indersiden af bogens omslag, viklet rundt om et køkkenbord og trukket med min højre hånd uden for kameravinklen.
Spøgelsesjægerne er hurtige på aftrækkeren
Uanset hvad der end sker, er spøgelsesjægere hurtige til at fortolke det som 'beviser' og ikke undersøge nærmere.
Nu kan jeg ikke bevise, at der ikke var et spøgelse i den originale video. Pointen er at give en mere plausibel forklaring end: 'Det må have været et spøgelse'.
En sidste betragtning: Stort set alle spøgelsesoplevelser involverer noget, der forhindrer, at vi tydeligt kan se og vurdere, hvad der sker.
Det kan være dårlig belysning, følelsesmæssig ophidselse, søvnfænomener, social påvirkning, kultur, en misforståelse af, hvordan optageenhederne fungerer, samt tidligere overbevisninger og personlighedstræk hos dem, der hævder at se spøgelser.
Alle disse faktorer rummer potentialet til at fremkalde uforglemmelige spøgelsesagtige møder. Men der er en forklaring på dem alle, som ikke indebærer, at spøgelser er virkelige.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
