1.700 danske forskere vender tilbage til laboratorierne – det er langt fra nok, mener Videnskabernes Selskab
forskere_tilbage_til_universitet_10_procent

En lille genåbning kan have store konsekvenser for videnskaben, mener præsidenten for Videnskabernes Selskab. (Foto: Shutterstock)

En lille genåbning kan have store konsekvenser for videnskaben, mener præsidenten for Videnskabernes Selskab. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
27 april 2020

10 procent af forskerne på de danske universiteter kan igen sætte øjet til mikroskopet i forbindelse med den første fase i genåbningen af Danmark.

Men det er for få, udtaler Videnskabernes Selskab til Science Report.

Forskere med projekter, »som ellers går tabt«, har af regeringen fået lov til at komme tilbage på universiteterne. I praksis drejer det sig om 1.700 forskere eller 10 procent af alle universiteters forskere, skriver Science Report.

 
Selvom Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab glæder sig over, at en del forskere nu kan genoptage deres arbejde, mener de langt fra, at 10 procent er nok:
 
»Rigtig meget videnskab kan ikke udføres, uden at man kan komme i laboratoriet og lave sine forsøg. Det er jo der, man skal hente den nye viden,« udtaler Mogens Høgh Jensen, som er professor i biofysik og præsident i selskabet til Science Report.
 
»Vi frygter fra Videnskabernes Selskab – ikke mindst på baggrund af henvendelser fra medlemmer – at den relativt lille åbning kan skade vigtige danske forskningsmiljøer og koste store summer.«
 
På Twitter udtrykker flere forskere samme bekymring. Blandet andet Poul Nissen, som er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Han mener, at de 10 procent ikke en gang er nok til at holde de eksperimentelle fag kørende:
 
 

Videnskabernes Selskab opfordrer regeringen til at genoverveje sin beslutning og opfordrer desuden til, at forskere fra de 'tørre videnskaber' også igen gives adgang til arkiver og biblioteker, skriver Science Report.

 
al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.