Vi opfatter gerne ældre mennesker som glemsomme og forvirrede. For nogen, for eksempel dem der rammes af Alzheimers, kan det selvfølgelig passe.
Flere nye undersøgelser viser imidlertid at denne antagelse kan være helt forkert.
Bredere opmærksomhed
Er du kommet lidt op i årene, og opdager du, at du ikke kan huske navnene fra cocktailpartyet, bliver du måske bange for at hukommelsen er i færd med at svigte.
Det kan imidlertid være, at det er det modsatte som er i færd med at ske. Din hjerne kan være blevet bedre til at opfange mere data, og håndtere et virvar af informationer.
Undersøgelser som antyder dette analyseres i et nyt nummer af bogserien ‘Progress in Brain Research’, ifølge New York Times.
Får det med sig
Her forklarer forskerne at for de fleste aldrende voksne, sker der en gradvis udvidelse af opmærksomhedsfokus.
Dette gør det vanskeligere at fæstne sig ved enkeltoplysninger, som et navn eller et telefonnummer. Alligevel kan dette øge mængden information som er tilgængelig for den bevidste del af hjernen.
I undersøgelser hvor forsøgspersonerne blev bedt om at læse tekst som blev afbrudt af uventede ord eller fraser, læste dem som var ældre end 60 år meget langsommere end studerende.
Mens de unge læste i samme tempo uanset hvad de distraherende ord og fraser betød – læste de ældre endnu langsommere hvis ordene var relateret til resten af teksten.
»Det indikerer at de ikke bare snubler over den ekstra information, men at de faktisk tager den ind og behandler den,« skriver New York Times.
Bedre problemløsere
Efterfølgende tests viste at de ældre kunne svare bedre end de unge på spørgsmål som drejede sig om de distraherende ord.
»For de unge er det som om distraktionen aldrig skete. Mens ældre voksne er – fordi de erindrer alle disse ekstra data – pludselig bedre problemløsere,« siger Lynn Hasher, en af forfatterne bag bogen.
»De kan overføre informationen de har fået med sig fra en situation til en anden,« siger Hasher til den amerikanske avis.
Visdom og kreativitet
Når vi bevæger os rundt i verden, er det ikke altid let at vide hvilken information som kan vise sig at være vigtig.
Hasher mener et bredere fokus for opmærksomhed kan medføre at ældre mennesker ved mere om en situation, også i forhold til de indirekte tegn på hvad som foregår.
»Vi tror at denne karakteristik kan spille en vigtig rolle for hvorfor vi tænker på ældre mennesker som klogere,« siger Hasher.
En anden undersøgelse målte studerendes kreativitet, og fandt at jo mere kreative de var, jo dårligere var de til at bortfiltrere irrelevant information. Forskerne konkluderede at en reduceret evne til at filtrere og prioritere, kan bidrage til originale tanker.
Fred og ro Aldring fører desuden en stærkere følelse af fred og ro med sig, ifølge en ny undersøgelse fra ‘Population Research Center’ ved University of Texas i Austin.
En spørgeskemaundersøgelse viser nemlig at fra og med 60 år, rapporterede deltagerne om en større grad af hvile og tilfredshed, sammenlignet med dem som var yngre.
»Fundene viser at aldring hænger mere sammen med positive end negative følelser, og mere sammen med passive end aktive følelser,« siger professor i sociologi, Catherine Ross, i en pressemeddelelse.
Passive og aktive følelser
Forskerne melder om at tidligere forskning omkring følelser knyttet til aldring, har fokuseret på negative følelser, som depression.
Nu fremhæver de en anden, underliggende følelsesdimension, nemlig aktiv kontra passiv – som er mindre studeret, men som kan være vigtig i forhold til hvordan følelser ændrer sig med alderen.
»Kombinationen af passive og positive følelser viser at tilfredshed, ro og velbehag er almindelige følelser for aldrende mennesker,« siger Ross.
»Følelser som både er aktive og negative, som angst og vrede, er særligt usandsynlige blandt de ældre,« siger hun.
Undersøgelsen omfattede 1.450 personer som besvarede ‘U.S. General Social Survey’ i 2006.
Referencer:
Progress in Brain Research: Volume 169, Pages 1-424 (2008)
CE Ross & J. Mirowsky; Age and the balance of emotions; Social Science and Medicine; juni 2008; 66(12):2391-499.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov