Vil du helst nusse med en robot eller din partner? Effekten er den samme, hævder nyt studie

Vil du helst ligge i sofaen og nusse med din kæreste på lørdag? Eller kunne en robot-sæl, der vibrerer og siger søde lyde, i virkeligheden være ligeså god?

Ifølge et nyt, stort Nature-studie er sociale robotter som eksempelvis robotsælen faktisk ligeså effektiv som nusse-partner, når det gælder de fysiske helbredsfordele, der er ved at røre og blive rørt ved.

Det internationale forskerhold bag studiet har analyseret data fra 137 undersøgelser, der omhandler berøring og forskellige helbredsaspekter – både fysiske og mentale.

Ifølge studiets førsteforfatter Helena Hartmann, der forsker i neurofysik og psykologi på Universitetshospitalet i Essen, er resultaterne klare.

»Vores resultater viser, at berøring generelt – både mellem mennesker og mellem robotter, genstande og mennesker - har store gavnlige effekter på vores sundhed og derudover også på psykologiske tilstande som angst og depression,« siger hun til Videnskab.dk.

Mere specifikt er forskerne de første til at undersøge, hvilke typer af berøring, der er mest effektive for forskellige grupper, nemlig voksne, nyfødte og personer med angst og depression.

»Dét der overrasker mig mest i vores resultater er, at berøring fra robotter ser ud til at være lige så effektiv, som berøring mellem mennesker, når det gælder de fysiske helbredsfordele. Det er vildt, for jeg har altid troet, at menneskelig berøring ville trumfe berøring fra robotter,« lyder det fra Helena Hartmann.

Kælesæl sænker blodtrykket

Berøring med sociale robotter såsom robotsælen, der reagerer på at blive nusset af mennesker via kunstig intelligens, ser ifølge forskerne ud til blandt andet at kunne sænke vores blodtryk, niveauet af stresshormonet kortisol, forbedre vores søvn og lindre smerte.

Og endda på lige fod med et kram eller en omgang massage fra vores nærmeste.

Derfor er studiets resultater relevante i situationer, hvor vores sociale kontakt er begrænset, mener Helena Hartmann.

»Vores studie peger på, at man bør overveje de gavnlige effekter af berøring fra sociale robotter, hvis vi for eksempel skal opleve flere pandemier ligesom COVID-19, hvor vi ikke kunne gå ud og få stillet vores behov for berøring fra andre mennesker,« siger hun.

Mindre effektive for angst- og depressionsramte

Dog viser forskernes analyse, at berøring mellem robotter og mennesker er mindre effektiv til at lindre mentale sygdomme som eksempelvis angst og depression.

Her tyder det på, at den menneskelige berøring er »betydeligt mere effektiv,« forklarer Helena Hartmann, der samtidig pointerer, at forskerne ikke endnu har undersøgt, hvorfor forskellen på berøring er afgørende for denne gruppe af mennesker.

Ifølge Martin Ballegaard, der er overlæge og klinisk lektor i neurofysiologi på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, skal der dog en mere fokuseret undersøgelse til, før man kan sige noget meget bastant omkring, hvilke grupper der har mest effekt af berøring fra enten robotter eller mennesker.

»For eksempel tror jeg, at mange med angst vil finde det mere betryggende at blive masseret af en robot, end af et menneske. Hvis man lider af social angst, kan menneskelig interaktion være ekstremt overvældende, så der kan robotterne også være et brugbart værktøj,« siger Martin Ballegaard til Videnskab.dk.

Derfor savner han også et skarpere fokus i det store Nature-studie.

»Studiet undersøger både berøring i forhold til nyfødte, voksne, robotter, objekter og dyr. Det giver et overfladisk overblik, men ikke nogle særligt dybdegående resultater,« siger han og tilføjer:

»Når man i ét studie undersøger, hvordan det er at kæle med en fisk, den tidlige tilknytning mellem mor og barn og effekten af tyngdedyner på psykisk syge mennesker, får man noget af en blandet landhandel.«

Alligevel mener Martin Ballegaard bestemt, at man kan bruge resultaterne til noget.

»Det er interessant, at berøring ser ud til at have positive effekter på tværs af de mange forskellige grupper og kategorier i studiet,« siger han.

Lysten til berøring er afgørende

Det er ifølge Martin Ballegaard ikke overraskende, at berøring har gavnlige effekter på os mennesker.

»Vi ved, at når vi bliver rørt ved, så udskiller hjernen dopamin, vores blodtryk falder og vi føler os godt tilpas. Derudover udskilles kærlighedshormonet oxytocin, der knytter os tættere sammen,« forklarer han.

Men for, at vi kan opnå de gavnlige effekter af berøring – hvad enten den stammer fra en kælesæl eller et menneske – skal vi have lyst til at blive rørt ved og have en opmærksomhed på det, forklarer Martin Ballegaard videre.

»Når vi er i en situation, hvor dét at blive rørt ved og føle et tryk på vores krop er forbundet med noget positivt og noget, vi har fokus på – eksempelvis, når vi er sammen med vores partner – vil hjernen begynde at danne positive kognitive billeder og forventninger til, hvad der skal ske«.

Det giver, ifølge neurologen, en helt anden positiv følelse, end hvis det er en person, vi ikke kender eller ikke har lyst til at blive rørt ved af. Og det samme gælder for sociale robotter – vi skal have en lyst til at interagere med dem, før det virker.

Bedre at blive rørt på hovedet end resten af kroppen

Et andet aspekt af det nye studie handler om, hvilken del af kroppen, der reagerer mest positivt ved berøring. Og her vinder hovedet førstepladsen over nussevenlige områder.

»Det skyldes, at der er en større del af hjernen, der er ansvarlig for at modtage informationer fra hovedet fremfor fra eksempelvis vores torso, arme, ben og hænder,« forklarer Martin Ballegaard.

Derudover er det også vigtigt i hvilken retning, man for eksempel aer sin ven eller kæreste, fremgår det i studiet.

»Det skal være i den samme retning, eksempelvis oppefra og ned i den samme gentagende bevægelse. Hvis man bare roder rundt i forskellige retninger, kan det føles lidt ubehageligt, fordi det er to forskellige typer receptorer, man stimulerer ved de forskellige typer af berøring,« fortæller Martin Ballegaard.

Kort berøring er lige så god som længerevarende

Men hvor længe skal man så nusse eller nusses, før det har en gavnlig effekt?

Forskerne bag studiet analyserede også effekten af berøring af voksne og nyfødte i kortere eller længere tid og med forskellig hyppighed i løbet af en uge.

De konkluderer, at det er gavnligt for både det psykiske og fysiske helbred at blive berørt i cirka 20 minutter omtrent hver anden dag.

»Typen af berøring er mindre vigtig – massage eller et kram ser ud til at virke lige godt. Hvor længe berøringen varer er heller ikke af stor betydning. En lang massage er ikke nødvendigvis bedre end en kort. Men til gengæld betyder hyppigheden af berøringen mere for de voksne, end for nyfødte,« forklarer studiets førsteforfatter Helena Hartmann.

For de nyfødte var det tilstrækkeligt at tilbyde cirka 20 minutters berøring med 1,3 dages mellemrum.

Derimod havde de voksne, der blev rørt ved i samme varighed nemlig 20 minutter, men kun hver 2,3 dag, flere gavnlige helbredseffekter af endnu hyppigere berøring.

»Vi er stolte af at have lavet et studie, der giver indsigt i, hvilke typer af berøring, der har flest fordele for forskellige grupper af mennesker såsom nyfødte og voksne,« slutter Helena Hartmann.