Vores øjne bevæger sig, når vi drømmer, næsten på samme måde som når vi er vågne og foretager en visuel iagttagelse. Det sker i løbet af den drømmefase, der kaldes REM-søvnen (rapid eye movement, red).
Ny forskning - udgivet i tidsskriftet Nature Communications - afslører, at hjerneaktiviteten under søvnens drømmefase minder bemærkelsesværdigt meget om hjerneaktiviteten, når vi er vågne og bearbejder nye visuelle indtryk.
Det indikerer, at hjernen 'ser' drømmene.
Selvom forskerne forventede, at det rent faktisk var tilfældet, er det første gang, de har registreret hjerneaktiviteten inde fra hjernen.
Drømmeforskningens historie - hurtigt fortalt
Drømme og deres formål er et af søvnens vedvarende mysterier.
De tidlige drømmeteoretikere, som Sigmund Freud, mente, at drømmenes funktion var et kompromis mellem ønskeopfyldelse og søvnbevarelse. Drømmene var et udtryk for uforløste og fortrængte lyster og ønsker.
Senere har forskerne efterforsket søvnens og drømmenes funktion og processer ved at registrere de fysiologiske signaler, der karakteriserer dette bevidsthedsstadie.
I 1953 opdagede den amerikanske læge og søvnforsker Eugene Aserinsky tilfældigt REM-søvnen, da han som led i et forskningsforsøg noterede sin 8-årige søns hurtige øjenbevægelser, mens han sov.
Hans skelsættende afhandling fra 1953 beskrev de 'hurtige, rykvise og binokulær symmetriske' øjenbevægelser, der sker med regelmæssige mellemrum, mens vi sover.
Søvn er ikke et passivt fænomen
Øjenbevægelserne blev også associeret med en øget hjerneaktivitet, hvilket satte stop for forstillingen om søvnen som et fuldstændigt passivt fænomen.
Under REM-søvnen er vores hjerner aktive og opfører sig næsten, som når vi er vågne eller kun sover meget let.
Men muskelaktiviteten er hæmmet, og det forhindrer kroppen i at reagere på de bevægelser, man oplever i drømme.
Forskel på de vandrette og lodrette øjenbevægelser
I en banebrydende undersøgelse fra 1957 efterforskede de amerikanske forskere William Dement og Nathaniel Kleitman forholdet mellem øjenbevægelserne og drømmenes indhold.
De vækkede forsøgsdeltagerne under REM-søvnen og bad dem beskrive deres drøm.
Forskerne sammelignede så beskrivelserne af drømmene med de øjenbevægelser, forsøgsdeltagerne foretog, mens de drømte (lodret, vandret eller en blandling af de to).
Deltagerne, som blev vækket efter en række lodrette øjenbevægelser, rapporterede, at de 'kravlede op ad en stige' og 'stod på bunden af en klippeskrænt med et hejseværk og så på de klatrende'.
En af de deltagende, som blev vækket efter vandrette øjenbevægelser, rapporterede at havde drømt om 'to mennesker, der smed tomater efter hinanden'.
Blinde har ikke visuelle drømme, men oplever REM-søvn
Forsøgsdeltagerne, der havde haft en blanding af øjenbevægelser, havde en tendens til at 'iagttage mennesker tæt på dem' - uden beskrivelse af afstand eller vertikalt syn.
Siden denne undersøgelse har evidens for en forbindelse mellem REM-søvn og drømmeindhold været inkonsistent. For eksempel oplever mennesker, der er født blinde, REM-søvn - men ikke et visuelt drømmeindhold.
En undersøgelse, udgivet for nylig, understøtter dog Dements fund.
Man undersøgte patienter med forstyrrelser under REM-søvn - hvor de på grund af manglende muskelregulering har øget natlig adfærd med udleven af drømme - og fandt en stærk sammenhæng mellem målrettede led- og hovedbevægelser og øjenbevægelserne under REM-søvn.
Hjerneaktiviteten målt på patienter med epilepsi
Vores øjne og hjerne har en ganske bestemt og særegen måde at indsamle og bearbejde alle ting, vi ser til hverdag. Men øjenbevægelsernes funktion, når vi sover og drømmer, er forholdsvis ukendt.
Artiklen - udgivet i Nature Communication - giver os ny indsigt i deres funktion.
Normalt foretages der en non-invasiv måling af hjerneaktiviteten på hovedbunden. Men forskerne fra universitetet i Tel Aviv registrerede hjerneaktiviteten inde fra hjernen i patienter med epilepsi.
Undersøgelsen blev foretaget på patienter, hvis epilepsi ikke kan styres af medicin.
Indopererede elektroder i hjernen for at spore adfærd
Patienterne fik indopereret elektroder i hjernen for at kortlægge den epileptiske adfærd og for at vurdere, om et kirurgisk indgreb ville være en egnet behandlingsform.
Elektroderne blev indopererede i de mediale tindingelapper, som associeres med vores visuelle bevidsthed.
Forskerne sammenlignede patienternes hjerneaktivitet hen over tre stadier
- REM-søvnens hjerneaktivitet
- Øjenbevægelserne i vågen tilstand i mørke - ingen visuel bearbejdning
- Øjenbevægelserne i vågen tilstand med fikseret blik og visuel bearbejdning - ingen øjenbevægelser
De ville teste, om hjernens adfærd under søvn var tættere relateret til fysisk bevægelse eller den visuelle bearbejdning af indtryk.
Resultaterne viste, at hjerneaktiviteten under REM-søvn lignede hjerneaktiviteten med visuel bearbejdning i vågen tilstand (uden øjenbevægelser), mere end øjnenes fysiske bevægelser i mørke, hvor der ikke fortages visuel bearbejdning.
Resultaterne antyder, at REM, som forekommer i søvne, i højere grad er forbundet den visuelle bearbejdning end fysisk aktivering og bevægelse.
Vi ser faktisk 'drømmebilleder'
Så deltagerne kan rent faktisk se et drømmebillede - og øjenbevægelserne afspejlede ikke bare en motorisk forløsning i hjernen.
Selvom der endnu er meget, vi ikke ved, antyder den detaljerede bearbejdning af vores drømmebilleder, at REM måske modulerer vores hjerneaktivitet under søvn.
Vi ved, at vi har behov for søvn, for at kroppen kan hvile og restituere, men det er meget muligt, at søvnen også har andre vigtige funktioner.
Manglende forklaringer driver forskningen
Passer de tidligste drømmeteorier, der mener, at vi bearbejder informationer, som vi bevidst eller ubevidst undgår i vågen tilstand, men som vi har brug for at bearbejde i søvne for at opretholde vores psykiske velvære?
Er øjenbevægelserne ganske enkelt et biprodukt af den visuelle bearbejdning, der sker, mens vi drømmer?
Findes der en psykologisk årsag til behovet for bearbejdningen af billederne under søvnen, og hjælper det os psykisk med at restituere - på samme måde som søvn hjælper os til at fungere rent fysisk?
Det er disse - og mange andre spørgsmål - der driver søvnforskningen og vores søgen på, hvad søvnens funktion helt præcist er.
Melinda Jackson modtager støtte fra National Health and Medical Research Council, the Defence Health Foundation og the Institute for Breathing and Sleep. Hun er tilknyttet Institute for Breathing and Sleep, and The University of Melbourne.
Rachel Schembri har modtaget støtte fra National Health and Medical Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
