Vi er stadig langt fra at kunne vende aldringsprocessen
Det er et uundgåeligt faktum, at vi alle ældes. Aldringsprocessen påvirkes af generne, men detaljerne er endnu ikke fuldstændigt kortlagt.

I stedet for at forlænge livet gennem målrettet forebyggelse, bekæmpelse og behandling af de mest almindelige alderdomssygdomme, leder forskerne efter 'hovedafbryderen', som styrer de processer, der medvirker til aldringen.

I stedet for at forlænge livet gennem målrettet forebyggelse, bekæmpelse og behandling af de mest almindelige alderdomssygdomme, leder forskerne efter 'hovedafbryderen', som styrer de processer, der medvirker til aldringen.
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

I juni 2015 fremlagde et team af læger og forskere et forslag om, at medicin, der kan vende aldringsprocessen, skal klassificeres i en helt ny lægemiddelkategori.

Forslaget blev fremlagt af den amerikanske kontrolmyndighed (Food and Drug Administration, FDA).

Hvis forslaget går igennem, vil det betyde, at aldringsprocessen anses som en sygdom og ikke en naturlig proces. Det kan potentielt åbne op for statsstøttede forsøg af anti-aldringsmidler.

For nogle vil sådan en pille eller middel forekomme som en umulighed. Men det har faktisk et fysiologisk grundlag. Der er allerede præparater i brug - som for eksempel metformin, der bruges til at behandle diabetes.

Et spørgsmål om tid

Adskillige forskere mener, at det blot er et spørgsmål om tid, før man designer et anti-aldringsprodukt.

Alligevel forekommer ideen om en pille, der kan stoppe - eller måske endda vende - aldringsprocessen, som overmodig eller ligefrem arrogant.

Der er stadig meget, vi har brug for at lære om selve aldringsprocessen. Og selvom mange præparater har været lovende i forskningslaboratoriet, ved vi endnu ikke hvor godt - hvis overhovedet - de virker på mennesker.

Hvad sker der, når vi ældes?

Aldring er et mysterie. Selvom de synlige forandringer - som gråt hår og rynker - ikke er til at tage fejl af, er det mindre klart, hvad der foregår inde i kroppen.

Ifølge de ledende teorier er aldring en akkumulering af svækkelser inde i cellerne - kropsvævets byggesten.

Cellerne modtager konstant signaler fra kroppen og omgivelserne, som oxidative skader og inflammation, der kan accelerere aldringsprocessen.

Processerne er indbyrdes afhængige af hinanden og vævet ind i en kompliceret labyrint, som forskerne finder både perpleks og overvældende.

Forskerne leder efter 'hovedafbryderen'

I stedet for at forlænge livet gennem målrettet forebyggelse, bekæmpelse og behandling af de mest almindelige alderdomssygdomme, leder forskerne efter 'hovedafbryderen', som styrer de divergerende og overlappende gangstier, der er medvirkende til aldringen.

Da aldring er den største risiko for udviklingen af disse sygdomme, vil et anti-aldringspræparat ikke bare stoppe aldringen, men også udskyde de såkaldt alderdoms-associerede sygdomme.

Og det er lige det, nogle af de præparater, som forskerne efterforsker, måske er i stand til at gøre.

Et 'snavset' præparat

For mere end 30 år siden opdagede man et stof i nogle jordprøver fra øen Rapa Nui i Polynesien. Det var rapamcyin, som nok er den førende kandidat i kapløbet om det første anti-aldringspræparat.

Det er allerede godkendt af FDA og anvendes eksempelvis til at forebygge, at kroppen afviser en nytransplanteret nyre. Det benyttes også i behandlingen af visse kræfttyper, da det kan forhindre, at cellerne vokser.

I 2009 foretog forskerne en anden observation ved dette alsidige præparat. Når de gav præparatet til mus, der havde en alder, som svarede til 60 år i mennesker, forbedrede det den forventede levealder væsenligt: 38 procent for hunnerne og 28 procent for hannerne.

Det er før blevet dokumenteret, at præparatet har forlænget levetiden i gær, orme og bananfluer.

Genetisk manipulation

Præparatets evne, til at forlænge disse dyrs levetid, stammer fra dets evne til at blokere en celles mTOR signalvej (mammalian Target Of Rapamycin). mTOR styrer de mange forskelligartede processer, der har indflydelse på, hvordan en celle vokser og deler sig.

Det er en af de 'hovedafbrydere', forskerne håbede på at finde - en samlet signalvej, der spiller en helt central rolle i alle de celler, der kontrollerer aldringshastighed såvel som sygdomme som hjertesygdomme, kræft og Alzheimer's demens.

mTOR modtager signaler fra hormoner såvel som næringsstoffer. Når der ikke er mangel på mad, giver mTOR signal til cellerne om at optage næringsstofferne og vokse.

Men selve vækst- og forbrændingsprocessen skaber biprodukter, der belaster og ælder cellerne.

Hvis man begrænser kalorieindtaget, holder mTOR signalcellerne op med at vokse - og derved sinkes aldringen. Rapamycin har den fordel i et anti-aldringspræparat, at det blokerer mTOR signalvejen uden, at man behøver at begrænse kalorieindtaget.

Druer, nødder og resveratrol

Anti-aldringsforskningen fokuserede på at finde et præparat, der kunne imitere kalorierestriktion.

Kostplaner, der reducerer kalorieindtaget med 30-40 procent, men stadig indeholder alle de nødvendige næringsstoffer, blev brugt som et forsøgsredskab.

Metoden blev opdaget i 1930'erne, da Clive McCay, som var ernæringsfysiolog ved Cornell University, ved et tilfælde observerede, at rotter, der fik et begrænset antal kalorier i kosten, levede væsenligt længere end rotter fra det samme kuld.

Siden da er det blevet bevist, at præparatet har forlænget levetiden i gær, orme, fluer, visse musearter og nogle ikke-menneskelige primarter.

Det vides ikke præcist, hvordan kalorierestriktionen forlænger levetiden, men det mest oplagte er, at det reducerer belastningen inden i cellerne, som er forårsaget af skadelige biprodukter - kaldet frie radikaler - der produceres i løbet af den proces, der nedbryder maden i kroppen.

Kalorier og aldring

Man kan imitere rapamycins kalorierestriktion ved at blokere mTOR signalvejen. David Sinclair, som er forsker på Harvard University, har studeret en anden signalvej - en gruppe gener kaldet sirtuin1 (SIRT1).

Telomer er DNA-strenge, som sidder på hver ende af et kromosom. Længden af telomererne har en vis indflydelse på organismens livslængde - ved hver celledeling forsvinder et stykke af den ene DNA-streng.
(Foto:creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons)

Som mTOR er SIRT1 muligvis en samlende signalvej - med potentiale til at forlænge livetiden og forebygge en række aldersrelaterede sygdomme.

SIRT1 tændes ved kalorierestriktion. I 2003 opdagede Sinclair og hans kollegaer, at resveratrol - et stof, der er naturligt forekommende i druer, rødvin og visse nødder - også kan tænde SIRT1 og forlænge levetiden i gær med 70 procent.

Da de efterfølgende fodrede mus med en kost rig på fedt, levede de mus, der havde fået resveratrol, længere end de mus, der ikke var blevet fodret med resveratrol.

Da man efterfølgende gav det til mus, der fik en almindelig kost, havde resveratrol ikke den samme imponerende effekt. Sammen med andre undersøgelser har det stillet spørgsmålstegn ved resveratrol i forhold til anti-aldring.

 

Lovende resultater i laboratoriet

Selvom de indledende menneskeundersøgelser med resveratrol har været lovende, har stoffet hovedsagligt været benyttet i laboratorie- og dyreforsøg.

Der er blevet foretaget over 4000 undersøgelser af resveratrol, men kun en håndfuld er blevet foretaget på mennesker, så det er for tidligt at sige, om det vil være til gavn i anti-aldring og forbyggelse af sygdom.

Mens forskerne fortsætter med at undersøge resveratrol, er mere end 100 stoffer, som kan aktivere sittuin-generne, blevet efterforsket. 3 af de mest lovende stoffer gennemgår for tiden forsøg på mennesker.

 

Genetisk udvikling af en høj levealder

Søgningen på stoffer der, styrer levealder-genet, er en blandt flere måder, forskerne forsøger at forlænge levetiden.

Telomer er DNA-strenge, som sidder på hver ende af et kromosom. Længden af telomererne har en vis indflydelse på organismens livslængde - ved hver celledeling forsvinder et stykke af den ene DNA-streng.

Så længe det er telomer-DNA, som forsvinder, går det godt, men efter et givet antal celledelinger begynder vitale gener at gå tabt.

Ronald DePinho og hans team på Dana-Farber Cancer Institute i Boston har efterforsket hvilken effekt telomerase - et enzym som kan gendanne telomerer - har på mus.

 

Balancegang mellem resultater og bivirkninger

Andre forskere leder efter et stof, der kan forøge telomerase-enzymet, især som en mulig behandling af mennesker med sjældne sygdomme, som forårsager for tidlig aldring.

Men det kommer med en advarsel: Ved en forøgelse af telomerase-enzymet er det muligt, at anspore cellerne til at dele sig i det uendelige og blive til tumorceller.

Forskerne undersøger også Klotho-genet, der undertrykker aldringen. Forskerne har opdaget, at mus ældes hurtigere og er mere tilbøjelige til at lide af aldersrelaterede sygdomme, hvis de ikke har Klotho-genet.

Det er dog alt for tidligt, at vide om Klotho-genet kan have en effekt på mennesker, hvis det manipuleres.

 

Mus og mænd

Alle disse stoffer er fantastiske og banebrydende - men ikke på mennesker.

mTOR, sirtuin, telomerase og Klotho spiller alle en mere kompleks og nuanceret rolle i menneskets aldringsproces end i forsøg med forsøgsdyr i laboratoriet.

Der er en stor forskel på mus og mennesker og mange forhindringer, der skal overvindes, før den futuristiske vision af en verden fuld af aktive, sunde, selvstændige og uafhængige hundredeårige kan realiseres.

Racamycins evne til at forlænge mus og hvirvelløse dyrs liv er lovende, men vi får at se, om det har den samme effekt i mennesker. Racamysin er bestemt ikke uden bivirkninger: Det kan forhøje kolesterol og blodsukker.

I 2012 viste en undersøgelse af mus, der havde fået rapamycin i gennem længere tid, at der var flere tilfælde af grå stær og testikeldegenerering - ikke de mest sexede bivirkninger i et anti-aldringsstof.

Det vides heller ikke, om rapamycin vil undertrykke immunforsvaret hos raske mennsker, hvilket ganske vist sinker aldringen, men også gør mennesker modtagelige for ellers harmløse bakterier og virusser.

 

Længerevarende kalorierestriktion forsvarlig eller effektiv?

På trods af almindelig udbredt godkendelse ved forskerne endnu ikke, om længerevarende kalorierestriktion er ernæringsmæssigt forsvarligt eller effektivt i mennesker.

Selvom det er lovende i forsøg med dyr, har kalorierestriktion ikke den samme effekt på mus, der ikke er opdrættet i laboratoriet eller vilde mus.

Der er undersøgelser på vej med ikke-menneskelige primater og mennesker, men det kommer til at tage mange år, før vi kender resultaterne.

Midt i kapløbet om den første anti-aldringspille og vores besættelse af evig ungdom kan man let komme til at overse, at der allerede findes en dokumenteret metode, der sinker aldring og udskyder eller forebygger de alderdoms-associerede sygdomme:

Spis en kost med masser af frugt, grøntsager og fuldkorn - og rigelig fysisk aktivitet.

Og jeg kan love dig, at du vil nyde alle bivirkningerne.

Sharon Horesh Bergquist hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.