Vi er naturligt bange for kryb
Mennesket kommer ikke til verden med en frygt for edderkopper og slanger, men vi har en medfødt evne til at opdage dem og blive bange for dem, viser ny forskning.

Vi mennesker er født med en egenskab, som gør, at vi hurtigt opdager kryb som edderkopper og slanger, og at vi lettere forbinder dem med noget negativt. (Foto: Colourbox)

Vi mennesker er født med en egenskab, som gør, at vi hurtigt opdager kryb som edderkopper og slanger, og at vi lettere forbinder dem med noget negativt. (Foto: Colourbox)

Mange mennesker er instinktivt bange for slanger eller edderkopper. Det er ikke fordi, frygten er medfødt, men den har formentlig altid ligget og luret under overfladen.

Amerikanske forskere har vist spædbørn billeder af edderkopper, slanger og andre dyr for at finde ud af, hvornår og hvordan man egentlig bliver bange for ækle kryb.

Deres studie er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Current Directions in Psychological Science.

Viste slange- og edderkoppevideo

I et af eksperimenterne viste de videoer til børn på helt ned til syv måneder. De viste en med en slange og en anden video med et ikke-truende dyr, som for eksempel en elefant. Samtidig afspillede forskerne en optagelse af en enten glad eller forskrækket stemme.

Resultaterne viser, at børnene brugte mere tid på at se på slangevideoen, mens de hørte den forskrækkede stemme, selv om der ikke var noget, der tydede på, at de selv var bange.

I en pressemeddelelse siger forskerne, at de mener, at vi mennesker er født med en egenskab, som gør, at vi hurtigt opdager kryb som edderkopper og slanger, og at vi lettere forbinder dem med noget negativt.

Peger hurtigere på slanger

I et af de andre eksperimenter viste forskerne en række billeder til en gruppe treårige børn og bad dem om at udvælge et.

Det kan tænkes, at det gennem årtusinder har været sådan, at de individer, som har været bange for edderkopper, har haft større sandsynlighed for overlevelse og for at føre sine gener videre. Det mener Bjarne Hansen, der er lektor i psykologi ved NTNU. (Foto: Colourbox)

Ifølge forskerne identificerede børnene slanger hurtigere end blomster og også hurtigere end andre kryb som frøer og larver.

Dette skete, hvadenten børnene var bange for slanger eller ej.

Ifølge Bjarne Hansen, lektor i psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, bliver vi mennesker nemt bange for ting, men rædslen forsvinder normalt i løbet af kort tid.

»Hos børn er det meget tydeligt, og i visse perioder er næsten alle børn bange for fremmede personer. Det er altså normalt at blive bange, men det er også normalt, at det går over igen,« siger han.

Edderkoppefrygt gav evolutionær fordel

Bjarne Hansen fortæller, at psykologien har skiftet fokus. Nu er det ikke længere det, som gør os bange, som er det mest interessante, men hvorfor frygten ikke går over.

Ifølge Hansen viser flere andre studier også, at der er nogle ting, vi bliver mere bange for end andre. Som for eksempel slanger og edderkopper.

»Det kan eksempelvis tænkes, at det gennem årtusinder har været sådan, at de individer, som har været bange for edderkopper, har haft større sandsynlighed for overlevelse og for at føre sine gener videre,« siger han.

»Derved kan der være sket en selektion, hvor kun deres gener er blevet givet videre. I forhold til moderne farer som pistoler, biler og lignende skal vi måske bruge nogle tusinde år, før vi bliver bange for dem lige så let som for slanger og edderkopper,« mener Bjarne Hansen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk