Thalidomid kan få et comeback
Lægemidlet thalidomid var skyld i, at tusindvis af børn blev født med misdannede arme og ben. En ny japansk undersøgelse kan være med til at give det berygtede lægemiddel et comeback.

Thalidomid blev betragtet som lidt af et mirakelmiddel, indtil tusindvis af børn blev født med misdannelser på arme og ben på grund af lægemidlet. Nu håber forskere, at man igen kan komme til at bruge det - måske endda til gravide kvinder. (Foto: National Cancer Institute)

Thalidomid blev betragtet som lidt af et mirakelmiddel, indtil tusindvis af børn blev født med misdannelser på arme og ben på grund af lægemidlet. Nu håber forskere, at man igen kan komme til at bruge det - måske endda til gravide kvinder. (Foto: National Cancer Institute)

I starten af 60erne blev tusindvis af børn født med vanskabte, afkortede eller manglende arme og ben.

Det tog flere år, inden læger løste mysteriet og fandt ud af, at deformiteterne skyldes lægemidlet thalidomid, som blandt andet blev givet mod graviditetskvalme.

Først i 1961, fire år efter at thalidomid kom på markedet, blev lægemidlet forbudt.

Indtil nu har det været lidt af en gåde, hvordan fostre præcis tager skade af thalidomid, men nu har japanske forskere set på lægemidlet på molekylært niveau. Og det kan være med til at give den berygtede medicin en frugtbar renæssance.

»Hvis vi forstår den molekylære baggrund for midlet, så er det muligt, at vi kan lave et middel uden de skadelige effekter,« forklarer overlæge Steffen Thirstrup, leder af Institut for Rationel Farmakologi, som er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen.

Arme og ben - og vinger og finner

Tidligere undersøgelser har peget på, at thalidomid forhindrer dannelsen af nye blodkar, men indtil nu har man ikke vidst, hvordan thalidomid virker på det molekylære niveau.

Det har japanske forskere nu fundet frem til i en ny undersøgelse, som netop er publiceret i tidsskriftet Science.

Fakta

THALIDOMID

Formlen for thalidomid er C13H10N2O4.

Thalidomid forhindrer blandt andet dannelsen af nye blodkar, hvilket gør den velegnet til kræftbehandling, hvor man ønsker ødelægge kræftcellernes blodtilførsel.

Det er også denne mekanisme, som er med til at skade fostrets udvikling.

Undersøgelser peger på, at thalidomid også hæmmer celledeling og virker antiinflammatorisk.

I en række forsøg gav forskerne thalidomid til kyllinger og zebrafisk, og det gav store begrænsninger i udviklingen af vinger og finner hos deres fostre. Skaderne på dyrenes fostre lignede meget de skader, man har set på mennesker.

Hæmmer vigtigt protein

På det molekylære plan kunne forskerne se, at thalidomid binder sig til et protein kaldet CRBN. På den måde blokerer thalidomid proteinets enzymaktivitet, som er nødvendig i udviklingen af fostre hos både mennesker og dyr.

For at undersøge proteinets rolle, gav man også thalidomid til zebrafisk og kyllinger, som havde særligt meget af en muteret variant af CRBN, som ikke binder sig til thalidomid. Og hos disse dyr var fosterskaderne langt mindre.

Dyremødrene, som havde særligt meget af den modstandsygtige CRBN, kunne altså kompensere for den CRBN, som blev hæmmet af thalidomid. Det tyder på, at det netop er thalidomids påvirkning af CRBN-proteinet, der skader fostrene.

Molekylær forståelse

Både de japanske forskere og Steffen Thirstrup håber, at man på længere sigt kan bruge den molekylære viden til at skabe en mere sikker form for thalidomid.

»Thalidomid er et middel med en masse ønskelige effekter og én kedelig bivirkning. Og hvis man kan skille de to effekter ad ved at forstå molekylerne, så er man kommet langt,« siger Steffen Thirstrup.

Og der er meget at vinde med en ny, sikker form for thalidomid.

Når zebrafisk og kyllinger bliver påvirket af thalidomid, sker store skader i udviklingen af fostrets vinger og finner (øverst). De japanske forskere afprøvede også thalidomid på dyr, der havde en overrepræsentation et særligt muteret CRBN-protein, som ikke blev hæmmet af thalidomid (nederst). Her var skaderne på vinger og finner væsentligt mindre. (Foto:Hiroshi Handa)

»Thalidomid kan noget, som næsten ingen andre lægemidler kan,« fortæller overlæge Steffen Thirstrup.

Berygtet medicin bruges stadig

Derfor bruges thalidomid stadig i lægeverdenen, på trods af stoffets barske historie, og i 2008 blev thalidomid godkendt til behandling af kræftsygdommen myelomatose på det europæiske marked.

Myleomatose skyldes en uhæmmet vækst af en særlig slags hvide blodlegemer, som i sidste ende skader knogler og immunforsvar. Her har thalidomid vist sig at være en effektiv måde at stoppe den voldsomme celledeling.

Derudover bruges thalidomid også til at behandle en række sjældne hudsygdomme, og tidligere brugte man også thalidomid til at behandle nogle af symptomerne ved aids med en vis succes.

Med en ny form for thalidomid, kunne man sagtens forestille sig, at man kunne behandle disse sygdomme mere effektivt. Muligvis kunne man også behandle den alvorlige kvalme, som mange patienter i kemoterapi lider af, mener Steffen Thirstrup.

Aldrig 100 procent sikker

Men selvom det lykkes forskerne og lægemiddelindustrien at komme med en ny forbedret udgave af thalidomid, så er det nok stadig mange gravide kvinder, der vil være bange for at bruge det berygtede lægemiddel.

Og selvom vi i dag har en godkendelsesproces, som er langt mere grundig end for 50 år siden, og selvom nye lægemidler skal igennem flere forskellige dyreforsøg, inden de kan gives til mennesker, så vil der altid være en lille usikkerhed, når det gælder nye lægemidler.

Thalidomidskader giver sig blandt andet til udtryk i hænder og fødder, som udspringer direkte fra kroppen, og andre former for uudviklede lemmer. Den slags misdannelser kaldes fokomeli, som på græsk betyder 'sællemmer'. (Foto: Otis Historical Archives National Museum of Health and Medicine)

»Vi er hverken kaniner eller rotter eller bakterier i en petriskål,« siger Steffen Thirstrup.

»Derfor kan vi aldrig være 100% sikre på, at et nyt lægemiddel ikke vil være farlige for gravide kvinder.«

Trods usikkerheden, så er det usandsynligt at vi nogensinde får en ny thalidomid-skandale. I dag er tilsynet med medicin væsentlig mere grundigt end for 50 år siden, og læger og forskere registrerer i langt høre grad et lægemiddels bivirkninger.

Forhindrer nye tragedier

Resultaterne af det japanske studium kan bruges til at skabe en ny form for thalidomid, men de kan også bruges til andet. For eksempel kan man bruge molekylære analyser til at kontrollere andre lægemidler, før de bliver godkendt.

»I øjeblikket er der et middel kaldet lenalidomid på vej, som har nogle af de samme egenskaber. Der kunne man for eksempel undersøge, om det binder sig til det samme CRBN-protein. Og hvis det gør, skal man være på vagt," siger Steffen Thirstrup.

På den måde kan den japanske undersøgelse endda være med til at forhindre, at vi genoplever en thalidomid-skandale, som den vi så for 50 år siden.

Thalidomid-sagen

Thalidomid blev udviklet af de tyske medicinalfirma Grünenthal. Det kom på markedet i 1957 som lidt af et mirakelmiddel, som både var beroligende og smertestillende. Det viste sig også at være kvalmestillende, og blev derfor brugt af tusinder af gravide kvinder mod morgenkvalme.

Sidst i 50'erne og i starten af 60'erne blev mere end 10.000 børn født med derforme arme og ben, også kaldet fokomeli. Fokomeli var en ellers meget sjælden sygdom, og derfor begyndte læger at få en mistanke om en sammenhæng mellem thalidomid og de mange børn med vanskabte arme og ben.

I 1961 blev stoffet forbudt de fleste steder, medicinalfirmaet Grünenthal måtte betale 100 mio. D-mark som erstatning til ofrene.

Thalidomid-sagen betød, at man blev langt mere opmærksom på farerne ved at behandle gravide kvinder, og den førte til skærpede krav til gennemprøvning af medicin.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.