For at kunne give en helbredseffekt må bakterierne, som er tilsat maden, kunne overleve ugunstige levevilkår i fordøjelseskanalen.
Forskere ved Universitet for miljø- og biovitenskap (UMB) i Ås i Norge, har udviklet en fordøjelsesmodel, som kan måle disse bakteriers overlevelsesevne i fordøjelsessystemet hos mennesker.
Resultaterne viser, at nogle bakterietyper har bedre chance for at overleve, når de indtages tilsat syrnede mælkeprodukter, som for eksempel tykmælk.
»De fleste bakterietyper, vi har testet, har interessante egenskaber, når de er tilsat forskellige madprodukter. Vi ønsker at undersøge, om de kan give positive helbredseffekter, og så må vi først vide, om de kan passere fordøjelseskanalen.«
»Vores resultater bekræfter, at madprodukter, som for eksempel tykmælk, kan give et beskyttende miljø for enkelte bakterier,« siger professor Siv Skeie ved Institutt for kjemi, bioteknologi og matvitensap ved UMB.
Resultaterne fra studiet er for nyligt blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Dairy Science.
Fordøjelsesmodel viser, om bakterierne overlever
Forskerne testede forskellige typer af bakterierne lactococcer og lactobaciller, som alle findes i traditionelle nordiske, syrnede mælkeprodukter, og som antages at have gode effekter på forbrugernes helbred.
De undersøgte også en enterokok, som er potentielt sygdomsfremkaldende og giver mavesyge. Dermed kan den have en negativ helbredseffekt.
Studiet testede, om bakterietyperne overlever et surt miljø og med påvirkning fra gallesalte, som er den almindelige måde at teste bakteriernes overlevelse.
Forskerne testede derefter bakterierne ved at bruge en proces, som ligner fordøjelsessystemet hos mennesker. Det vil sige, at bakterierne blev dyrket i kropstempererede mave- og tarmsafte fra mennesker.
Bakterierne blev testet både i ren form og tilsat syrnede mælkeprodukter.
Højere tolerance
Resultaterne fra fordøjelsesmodellen viser, at lactobacillerne tåler syre og gallesalte bedre end lactococcerne og enterokokkerne.
Modellen gør det muligt at simulere ganske nøjagtigt de forskellige faktorer, som til slut påvirker, hvorvidt bakterierne overlever og hvordan de fungerer, når de kommer ind i tarmsystemet.
»Et interessant fund er, at hverken lactococcerne eller enterokokkerne overlevede i mavesaften. De havde imidlertid en god overlevelsesevne i tarmsaft, som findes i tolvfingertarmen. Der voksede bakterierne op igen.«
»Dette kan betyde, at lactococcer og enterokokker kan klare at genoprette deres levedygtighed, når de kommer i mere passende omgivelser, som for eksempel i tyndtarmen. Dette er et meget vigtigt fund, fordi det er i tarmsystemet, at funktionelle eller probiotiske bakterier antages at give os positive helbredseffekter,« siger Siv Skeie.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
