Længe har forskere vredet deres hjerner for at finde måder at helbrede psykiske sygdomme.
Og måske kan den gråhvide masse, vi kalder hjernen, faktisk også være løsningen.
I et laboratorium på Syddansk Universitet arbejder forskere nemlig med meget små miniature-hjerner af menneskeceller, som flyder rundt i en lyserød væske i petriglas.
Ved hjælpe af mini-hjernerne vil forskerne finde frem til den helt rette medicin til patienter med psykiske sygdomme.
»Vi arbejder på at finde en måde at helbrede psykiske sygdomme og på at afdække de neurobiologiske årsager til psykiatriske lidelser,« siger Tanja Sheldrick-Michel, overlæge og professor i Psykiatrien i Region Syddanmark og SDU.
Mini-hjernerne har samme struktur som en rigtig hjerne
Minihjernerne dyrkes ved at tage hudceller fra patienter med psykiske sygdomme. Hudcellerne programmeres herefter til at omdanne sig til såkaldte stamceller. Cellerne klynger sig sammen, og forskerne producerer på den måde såkaldte hjerneorganioder.
Organioder er små cellestrukturer, som ligner hjerner, da de har samme struktur som en hjerne. Forskellen er bare, at hjerneorganioderne er mindre end en ært.
»Vi ønskede at se, hvordan netop disse patienters hjerner udviklede sig. Problemet med psykiatrien er, at patienterne allerede er syge, når vi ser dem, og når vi foretager vores forskning. Vi ved ikke, hvad der er sket før, og det er meget vigtigt at vide,« siger Tanja Sheldrick-Michel.
Men da forskere fra Psykiatrien i Region Syddanmark dyrker minihjernerne fra en stamcellelinje fra patienterne, betyder det, at de kan skrue tiden tilbage og på den måde følge udviklingen af patienternes hjerner – også før, de blev syge.
Målrettet medicinering er visionen
Alle patienter er forskellige. Det betyder også, at én bestemt type medicinering ikke virker for alle patienter, selvom de måske har samme psykiske sygdom.
Ved hjælp af stamcelle-teknikken med minihjernerne ønsker forskerne at udvikle målrettet medicin til patienter med psykisk sygdom samt afdække, hvad der kan ligge til grund for hvert enkelt individs udvikling.
»Vores drøm og vision er, at i stedet for at behandle patienten med flere lægemidler, hvor det godt kan tage lang tid at finde den rette medicin, så bruger vi denne avancerede teknologi til at sætte en stopper for eller til at minimere forsøgsperioden,« siger Tanja Sheldrick-Michel.
Patienten ville så kunne møde op på hospitalet, hvor lægerne eksempelvis kunne tage en hudbiopsi (hudprøve).
Og med stamcelleteknikken ville forskerne hurtigt vide, hvilken medicin der ville være den helt rigtige for netop den patient.
