Nye forskningsindsatser skal hjælpe de små i psykiatrien og kommunen

I psykologkredse kan vi hurtig blive enige om, at den tidlige tilknytning spiller en meget vigtig rolle for barnets udvikling, og at tilknytningens kvalitet har en livslang indflydelse på den måde, som vi indgår i tætte relationer.

Men hvordan hjælper vi egentlig bedst de børn, som mistrives i deres tidlige år?

I to større forskningsprojekter på Københavns og Syddansk Universitet og Region Syddanmark er vi i gang med at afprøve effekten af det amerikanske koncept 'Tryghedscirklen' i en dansk kontekst.

Derfor er forældrenes sensitivitet vigtig

Tilknytning opstår i det tidlige samspil mellem forældre og forældrenes måde at imødekomme barnets behov på.

Vi plejer at opdele tilknytning i tre overordnede kategorier:

Tryg og utryg organiseret tilknytning, og så desorganiseret utryg tilknytning. Kategorierne er baseret på kvaliteten af forældre-barn-interaktioner.

Kvaliteten af tilknytningen påvirkes især af, i hvor høj grad forældrene er i stand til at tolke og imødekomme barnets behov. I tilknytningslitteraturen kalder man dette 'forældersensitivitet'.

Børn med lydhøre og tilgængelige (dvs. sensitive) forældre udvikler en tryg tilknytning og lærer inden for rammen af den trygge relation at udtrykke både positive og negative følelser.

Disse børn har en grundlæggende tillid til, at forældrene er der for dem, og at andre mennesker generelt vil dem det godt. Børn af vedvarende utilgængelige, uforudsigelige eller inkonsekvente forældre er i risiko for at udvikle en utryg tilknytning.

Disse børn mangler tillid til, at det kan betale sig at søge trøst og støtte fra deres forældre, fordi de generelt har erfaret, at forældrene er følelsesmæssigt eller fysisk utilgængelige, når barnet har brug for trøst, beskyttelse eller nærhed.

\ Læs mere

Indsats til børn af forældre med svær psykisk sygdom har »manglet i årevis«

Forældre giver deres egne tilknytningsmønstre videre

Uforløst tab eller alvorlige traumer hos forældre kan kompromittere forældrenes evne til at opfatte barnets signaler korrekt og reagere passende, hvilket kan føre til (ekstrem) ufølsomhed, dvs. det modsatte af sensitivitet.

Derudover bliver forældresensitiviteten påvirket af forældrenes eget tilknytningsmønster. Således ved man, at forældrenes egne tilknytningsmønstre ofte videregives til børnene.

I tilknytningsforskningen kalder man dette fænomen for den 'transgenerationelle transmission af tilknytningsmønster'.

Forskning viser, at kvaliteten af tilknytningen mellem forældre og barn har indflydelse på barnets sociale kompetencer, følelsesregulering og psykiatriske symptomer.

Barnets oplevelse af verden som enten et trygt og rart eller uforudsigeligt og utrygt sted har en betydning for barnets måde at tænke, føle og handle på.

Tilknytning og psykopatologi: Hvordan hænger det sammen?

Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem tilknytningsmønstre i barndommen med mentale helbredsproblemer, herunder følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser.

En række metaanalyser har vist, at en tidlig utryg og især desorganiseret tilknytning hænger sammen med mange forskellige vanskeligheder i barndom og ungdomstid.

Desorganiseret tilknytning er det tilknytningsmønster, der er forbundet med størst risiko for at få vanskeligheder senere i livet.

Forskningen viser, at det desorganiserede tilknytningsmønster øger risikoen for senere psykiske vanskeligheder hos barnet, adfærdsproblemer i skolen, ringere social funktion, skolefravær, og akademisk underpræstation.

Studier, der har fulgt børn over flere år, har vist, at børn, der som små havde et desorganiseret tilknytningsmønster til deres primære omsorgsgiver, havde højere forekomst af fjendtlighed, hyperaktivitet, aggression og adfærdsforstyrrelse senere i barndommen end børn med et tidligt trygt tilknytningsmønster.

Man mener, at et desorganiseret tilknytningsmønster er resultatet af skræmmende og/eller 'disconnected' forældreadfærd.

Det er dog ikke kun barnets eget tilknytningsmønster, der øger risikoen for psykiske vanskeligheder.

Forskning peger på, at forældres egen tilknytning også er forbundet med børnenes velvære og symptomer. Således har forældre med en utryg og ængstelig tilknytning oftere børn, der udviser emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Det tyder på, at forældrenes måde at udvise og håndtere følelser og nærhed påvirker barnets følelser og adfærd.

Omvendt kan man forestille sig, at når forældre arbejder med sig selv og ændrer sig, kunne det også påvirke barnet. Lad os se nærmere på dette.

Dårlige mønstre kan brydes

Når så meget evidens peger på, at tryg tilknytning er central for børns trivsel, og at utryg og i særdeleshed desorganiseret tilknytning øger risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder, er der – både på individniveau og samfundsniveau – rigtig god grund til at arbejde målrettet på at øge antallet af de trygt tilknyttede børn.

Den gode nyhed er, at der de seneste år er kommet flere tilknytningsbaserede interventioner, der netop har fokus på at øge forældres sensitivitet og barnets tilknytningstryghed.

Forældersensitivitet er nemlig ikke er noget, man enten bare 'kan' eller 'ikke kan'. Det er noget, der kan arbejdes med og læres, og ad den vej kan vi påvirke barnets tilknytning.

Helt kort er nøglen til at bryde negative spiraler, at man som forælder bliver bevidst om, hvordan ens adfærd påvirker barnet, og bliver klar over, hvad man allerede gør, og endnu ikke gør, for at fremme udviklingen af et trygt/tryggere tilknytningsmønster hos barnet.

\ Læs mere

Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne

For at hjælpe barnet, må forælderen ændre adfærd

Desværre er det ikke altid nok at blive bevidst om, hvor stor betydning forælder-barn-relationen har for at kunne ændre på vanskelige dynamikker og samspilsmønstre.

Ofte har forældre brug for konkret hjælp til at udvikle nye handlemåder i forhold til barnet og nye strategier til at håndtere svære situationer, hvor både barnet og forælderen er følelsesmæssigt påvirkede.

Kun ved at ændre sin egen adfærd kan man påvirke sit barns adfærd.

Tilknytningsbaserede interventioner er indsatser, der påvirker forældre-barn-forholdet og er designet til specifikt at fremme forældres sensitivitet. Formålet er ikke at arbejde med barnet, men at ændre forældres mentale repræsentationer af barnet og sig selv, at øge forståelsen af barnets udviklingsbehov og at få hjælp til at ændre sin adfærd som forælder.

Tilknytningsbaserede interventioner har vist at have en effekt og være i stand til at ændre forældersensitivitet og tilknytningskvalitet hos børn.

Ny forskning på vej – og det er der brug for!

Netop et fokus på forælder-barn-relationen og tilknytning, kunne vi godt ønske os, havde mere plads i behandlingen af børns psykiske vanskeligheder og i forbindelse med tidlige forebyggende indsatser.

I børnepsykiatrien er der fortsat stort fokus på barnet og barnets symptomer og mindre på familie- og tilknytningsrelationer. Det er et spændende spørgsmål, hvad der ville ske, både på kort og på lang sigt, hvis forælder-barn-relationen kom mere i fokus i behandlingen af børn med psykiske vanskeligheder.

Aktuelt er to større forskningsprojekter i gang med at afprøve effekten af den tilknytningsbaserede intervention 'Tryghedscirklen' i en dansk kontekst.

Det ene foregår i børnepsykiatrien og det andet i kommunalt regi. Formålet med begge projekter er at undersøge, om fokus på at støtte og arbejde med forældrene kan fremme forældreressourcer og en tryggere tilknytning.

\ Læs mere

Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har flere psykiske problemer allerede som syv-årige

Fokus på forældre-barn-relationen i stedet for barnets symptomer

I børnepsykiatrien er behandlingen, som nævnt, overvejende symptomfokuseret, om end man nogle steder også fokuserer på familieterapi.

Tilknytningsmodellen er dog ikke i fokus, og det forsøger et igangværende projekt at ændre på.

I børnepsykiatrien Sydjylland, Region Syddanmark, undersøges, hvorvidt børnenes symptomer kan mindskes ved, at forældrene arbejder med at lære at forstå og håndtere deres børns følelser og adfærd.

Målgruppen er forældre til børn i alderen 3-8 år, der bliver henvist til børnepsykiatrien med adfærdsmæssige vanskeligheder såsom vredesudbrud og udadreagerende adfærd (for eksempel at slå og sparke eller voldsomme skænderier).

Derudover har børnene ofte en bred vifte af symptomer, som ikke altid munder ud i en klar diagnose. Mange af disse børn oplever tristhed, angst, usikkerhed, uro og sociale vanskeligheder i relation til andre børn og voksne.

\ Læs mere

Børn med underlige sanseoplevelser udvikler oftere psykisk sygdom

Børn i psykiatrien har ofte utryg tilknytning

Forskning peger på, at utryg tilknytning kan være hyppigt forekommende i børnepsykiatrien.

Eksempelvis viste amerikanske undersøgelser at kun mellem 16-46 procent af børn, der var henvist til psykiatrien på grund af adfærdsproblemer, var trygt tilknyttede til deres forældre, sammenlignet med omkring 70 procent af børnene, der ikke var henvist til børnepsykiatrien.

Lignende ses også i Danmark: Her fandt to studier, at kun mellem 7 og 15 procent af børn med ADHD var trygt tilknyttede mod cirka 60 procent i almenbefolkningen.

Endvidere er utryg tilknytning ikke kun forbundet med psykiatriske symptomer i barndommen, men også senere i livet og udgør hermed en risikofaktor for barnets udvikling.

Samtidig ved man, at tidlig tryg tilknytning øger barnets muligheder for at udvikle gode sociale kompetencer, hvilket er noget, vi ved, er en god 'beskyttelse' at have med sig, når man møder vanskeligheder i livet.

Derfor er det spændende at undersøge, om man kan supplere den mere symptomfokuserede behandling ved at styrke forældre-barn-relationen og opnå en støre bedring af de psykiatriske symptomer.

Samtidig kunne dette virke forebyggende for tilbagefald og fremtidige symptomer hos barnet.

Ny forskning vil forebygge i stedet for symptombehandle

Således afprøver forskere fra Syddansk Universitet og Region Syddanmark effekten af Tryghedscirklen som supplement til den etablerede psykiatriske behandling.

Projektet ledes af den ene af denne artikels forfattere, psykolog og adjunkt Aida Bikic, og formålet er at afprøve, om Tryghedscirklen til forældre med børn, der er patienter i børnepsykiatrien, blandt andet har en gavnlig effekt på forælder-barn-relationen, forældrenes måde at håndtere barnets negative emotioner på, samt barnets psykiatriske symptomer.

Derudover undersøger vi, om Tryghedscirklen kan virke forebyggende i forhold til fremtidige kontakter til psykiatrien.

Netop det forebyggende perspektiv er i fokus i et andet igangværende forskningsprojekt.

\ Læs mere

Mere sundhedspleje giver bedre trivsel for børn i udsatte familier

'Tryghedscirklen' som supplement til forebyggende indsatser i kommunerne

Center for tidlig indsats og familieforskning fra Københavns Universitet gennemfører sammen med sundhedsplejen i Københavns Kommune et større forskningsprojekt, hvor Tryghedscirklen afprøves som en forebyggende indsats i forhold til spædbørnsfamilier, der er i risiko for, at relationen mellem forældre og barn kan blive belastet og udvikle sig imod et utrygt tilknytningsmønster.

Projektet hedder 'Copenhagen Infant Mental Health Project' (CIMHP). Formålet med CIMHP er derfor først og fremmest at evaluere, om Tryghedscirklen virker sammenlignet med det, man plejer at tilbyde i Københavns Kommune. Det kan være deltagelse i efterfødselsreaktionsgrupper for mødre, ekstra hjemmebesøg af sundhedsplejersken, eller forældreprogrammet 'De Utrolige År'.

Mere konkret undersøger vi, om Tryghedscirklen gør forældrene mere sensitive i forhold til deres børns behov og øger sandsynligheden for, at barnet udvikler en tryg tilknytning.

Udover at evaluere på disse parametre evaluerer vi også, om Tryghedscirklen har en effekt på forældrenes oplevelse af stress i forælderrollen, deres kapacitet til at reflektere over deres børns følelser, deres almene psykiske trivsel, deres oplevelse af at kunne løse indbyrdes problemer og barnets almene sociale, emotionelle, kognitive og sproglige udvikling.

Børnene i de familier, der deltager i projektet, har ikke på tidspunktet af projektdeltagelsen udviklet vanskeligheder, for eksempel psykiatriske diagnoser, men tilhører grupper, der er i forøget risiko for at udvikle vanskeligheder på længere sigt.

CIMHP startede i 2015 og afsluttes her i 2020 og ledes af to af medforfatterne på denne artikel, lektor Mette Skovgaard Væver og adjunkt Johanne Smith-Nielsen.

\ Læs mere

Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene

\ Læs mere

Nyt studie: Anoreksi er ikke kun et psykiatrisk problem - stofskifte har også betydning