De er ikke de første, som hævder, at de har fundet en mulig behandling for Alzheimers sygdom, forskerne ved South Florida University.
Ifølge en artikel i tidsskriftet 'Neuroscience', er det imidlertid lykkedes neurolog Juan Sanchez-Ramos og hans kollegaer at få mus med Alzheimers-lignende symptomer tilbage på adfærdsniveau med raske mus i løbet af få uger ved at injicere et hormon, som udløser vækst af stamceller.
Også den 'protein-plak', som er kendt for at beskadige nervecellerne hos en Alzheimers-patient, blev betydelig reduceret i musenes hjerner, i følge en pressemeddelelse fra universitetet.
»Hvis denne metode virker på mennesker, kan man ved en eventuel stamcellebehandling af Alzheimers undgå at skulle anvende kirurgiske indgreb for at transplantere cellerne,« siger Juan Sanchez-Ramos.
Alzheimers-plak betydeligt reduceret
Af de 52 mus i undersøgelsen, var 24 på forhånd blevet genmanipuleret til at udvikle Alzheimers-lignende symptomer, som for eksempel svækket hukommelse, når de nåede en alder, som svarer til fra 60 til 80 menneskeår.
I følge de amerikanske forskere, fandt man altså en reduktion i den protein-plak, som havde dannet sig i disse mus' hjerner, på 36 - 42 procent i løbet af behandlingen med hormonet.
Det er dannelsen af amyloid plak, som skader nervecellerne i hjernen hos et menneske med Alzheimers.
Aflejringer af denne plak, proteinet beta-amyloid, danner klumper i hjernevæv og blodårer, og regnes for at være den vigtigste årsag til sygdommen.
Samler immunforsvarets tropper
Hormonet GCSF har den egenskab, at det kan få stamceller i knoglemarven til at dele sig, og dermed skabe en vækst af for eksempel hvide blodlegemer.
Dette bruges allerede i nogle medicinske behandlinger, for eksempel for at opbygge lageret af blodceller efter en hård cellegift- eller strålebehandling, eller hvis man skal hente stamceller ud og transplantere dem til et andet menneske.
Forskerne fra University of South Florida tror hormonet kan have reduceret protein-plakken ved at sætte gang i en form for 'rekruttering' af bittesmå celler udefra, til hjernen.
De tror, at disse så sluttede sig til hjernens eget immunforsvar, og at den samlede forsvarsstyrke var i stand til at fjerne meget af plakken.
Desuden mener forskerne at have set at antallet af nerveceller steg i musenes hippocampus - et område af hjernen man ser på i sammenhæng med Alzheimers.
Alzheimers-kapløbet
Kapløbet om at finde en effektiv behandling af Alzheimers sygdom har stor prestige i forskningsverdenen, og meget af denne forskning fokuserer på at bekæmpe dannelsen af en type plak i hjernen.
Selv om denne nye undersøgelse tyder på, at tilførsel af GCSF kan reducere plakforekomsten i musehjerner, og revitalisere hukommelsesevnen hos de små dyr, betyder dette ikke at behandlingen nødvendigvis vil have samme effekt hos mennesker med hjernesygdommen.
»Det at bruge GCSF for at drage nytte af celler fra knoglemarven til behandling af Alzheimers, er spændende, og resultaterne fra museforsøget er lovende, men man skal stadigvæk bevise denne effekt hos mennesker,« siger Ashok Raj, som er læge og forsker ved 'Byrd Alzheimer's Center', ligeledes ved University of South Florida.
Nu skal han og Sanchez-Ramos afprøve stoffet på 12 mennesker med mild og moderat Alzheimers, for at komme nærmere et svar på om denne behandling virker, og om den har væsentlige bivirkninger. *
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
