Sportsfodtøj har taget springet ind i en ny, ambitiøs tidsalder med endnu større ambitioner.
Et løfte om øget komfort og præstation er ikke længere nok.
Nike hævder nu, at deres sko kan aktivere hjernen, skærpe sanserne og endda forbedre koncentrationen ved at stimulere fodsålerne.
»Ved at studere perception, koncentration og sensorisk feedback udforsker vi forbindelsen mellem hjerne og krop på nye måder,« siger Nike's forskningschef, Matthew Nurse, i virksomhedens pressemeddelelse om skoene.
»Det handler ikke kun om at løbe hurtigere – det handler om at føle sig mere til stede, fokuseret og ukuelig«.
Andre mærker som Naboso sælger 'neuro-indlægssåler', sokker og andet sensorisk fodtøj, der skal stimulere nervesystemet.
Det er en smart idé:
Fødderne har masser af sanse-receptorer, men kan stimulering af disse receptorer virkelig skærpe hjernen?
Jeg er neurokirurg, og jeg forsker i hjernen. Jeg mener, at neurovidenskaben peger på, at virkeligheden er mere kompleks og langt mindre dramatisk, end markedsføringen lægger op til.
Tæt forbindelse mellem fødder og hjerne
Fodsålerne indeholder tusindvis af mekanoreceptorer, der registrerer tryk, vibrationer, tekstur og bevægelse.
Signaler fra disse receptorer bevæger sig gennem de perifere nerver via rygmarven til hjernens somatosensoriske cortex, som vedligeholder et kort over kroppen. Fødderne fylder en vigtig del af dette kort, og det afspejler føddernes betydning for balance, holdning og bevægelse.
Fodtøj påvirker også vores proprioception, også kaldet muskel-ledsansen, der er kroppens ubevidste evne til at sanse kropsdelene, deres position, bevægelse og kraftanvendelse uden brug af synet, som bygger på input fra muskler, led og sener.
Fordi holdning og bevægelse er tæt knyttet til opmærksomhed og arousal, som dækker over en række bevidsthedstilstande, som går fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed, kan ændringer i den sensoriske feedback fra fødderne påvirke, hvor stabil, vågen eller 'grounded' - altså hvor rolig, forankret og til stede i os selv og i situationen, vi føler os.
Derfor er neurologer og fysioterapeuter meget opmærksomme på fodtøj hos patienter med balanceforstyrrelser, neuropati eller gangproblemer.
Ændrer man det sensoriske input, kan det ændre måden, vi bevæger os på.
Men at påvirke bevægelse er ikke det samme som at forbedre kognition.
Minimalistsko og sensorisk opmærksomhed
Minimalistiske sko, som har tyndere såler og større fleksibilitet, giver hjernen mere information om berøring og kropsposition end kraftigt polstrede sko.
I laboratorieforsøg har man set, at mindre dæmpning kan øge brugerens fornemmelse af, hvor foden lander, og hvornår den rammer jorden, og det kan nogle gange forbedre balance og gangstabilitet.
Men flere sanseindtryk er ikke automatisk bedre. Hjernen sorterer hele tiden information. Den prioriterer det, der er gavnligt, og lægger en dæmper på det, der distraherer.
Hvis man ikke er vant til minimalistiske sko, kan den pludselige øgede sensoriske feedback faktisk øge den mentale belastning, ved at gøre brugeren mere opmærksom på fødderne i stedet for at frigøre mental energi til fokus og præstation.
Sensorisk stimulation kan øge koncentrationen, men kun op til et punkt, derefter bliver det bare støj.
Kan sko forbedre koncentrationen?
Det er her, neurovidenskaben for alvor bliver skeptisk.
Sensoriske input fra fødderne aktiverer ganske vist de somatosensoriske områder i hjernen, men aktivering er i sig selv ikke det samme som kognitiv forbedring.
Fokus, koncentration og eksekutive funktioner afhænger af store netværk i hjernen, blandt andet i præfrontal cortex, parietallappen og thalamus. De påvirkes også af hormoner som dopamin og noradrenalin, der regulerer nervesystemet.
Der er meget lidt evidens for, at passiv stimulation under fødderne (såler med tekstur, nye skumtyper eller små mekaniske elementer) reelt forbedrer koncentrationen hos raske voksne.
En del studier peger på, at mild sensorisk stimulering kan øge koncentration og fokus i specifikke grupper, for eksempel ældre, der træner balance, eller personer i genoptræning efter sensorisk tab, men effekten er lille og meget afhængig af konteksten.
Kort sagt: Mere sanseinput betyder ikke, at hjernens opmærksomhedssystemer fungerer bedre.
Tro, forventning og oplevelse
Selvom skoene ikke direkte ændrer kognition, betyder det ikke, at de mentale effekter, en del personer oplever, er indbildte.
Tro og forventninger spiller stadig en stor rolle.
Placeboeffekter og deres effekt på opfattelse, motivation og præstation er veldokumenterede i neurovidenskaben. Hvis vi tror, at et par sko skærper fokus eller forbedrer præstationen, kan denne overbevisning i sig selv ændre både oplevelse og adfærd, og nogle gange nok til at kunne måles.
Der er også stigende interesse for 'embodied cognition', som er idéen om, at kroppens tilstand påvirker mentale processer. Holdning, bevægelse og fysisk stabilitet kan påvirke humør, selvtillid og den oplevede mentale klarhed.
Fodtøj, der ændrer måden, man står eller går på, kan derfor indirekte påvirke, hvor fokuserede vi føler os, også selvom det ikke direkte forbedrer kognition.
I sidste ende kan troen på, at et produkt giver en fordel, være den stærkeste effekt.
Videnskab og markedsføring er uenige
Problemet er ikke, om fodtøjet påvirker nervesystemet, for det gør det, men hvor upræcist producenterne beskriver det.
Når virksomheder hævder, at deres sko er 'hjerneforandrende', bliver forskellen mellem ændring af sensoriske signaler og forbedring af kognitive evner ofte sløret.
Neurovidenskaben understøtter, at sko kan ændre sanseinput, kropsholdning og bevægelse. Den understøtter ikke, at fodtøj pålideligt kan forbedre koncentration eller opmærksomhed hos helt almindelige voksne.
Hvis sko virkelig skabte stærke kognitive effekter, ville de være tydelige, målbare og kunne gentages på tværs af studier. Det er og kan de ikke.
Sko kan ændre, hvordan vi mærker vores krop, hvordan vi bevæger os, og hvor opmærksomme vi er på omgivelserne.
Disse ændringer kan påvirke komfort, selvtillid og oplevelse, og det har betydning.
Men de mest markante 'hjerneforandrende' effekter, vi kan opnå gennem fysisk aktivitet, kommer stadig fra vedvarende bevægelse, træning, søvn koncentration og fokus, ikke fra sanseindtryk alene. Fodtøj kan påvirke, hvordan rejsen føles, men det ændrer næppe selve destinationen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
