Bolden kastes ned i gulvet og gribes med den ene hånd. Kastes så igen. Gribes. Den klistrer fast på hånden, præcis som den skal, takket være harpiksens effekt.
Nu sparkes først den højre, så den venstre fod ned i idrætshallens gulv. Den karakteristiske pibelyd hyler to gange. Måske gentages sparkene flere gange i træk, så håndboldspilleren virkelig kommer i stemning til kampen.
Men hvorfor opstår den ikoniske og irriterende lyd fra sportshallen egentlig?
Det spørgsmål er blevet centrum for et nyt videnskabeligt studie, der er udgivet i det prestigefulde Nature-tidsskrift.
Forskerne har fundet ud af, at lyden kommer fra gummiet under sålen, når foden rammer gulvet på den helt rigtige måde. Og så spiller rillerne under sålen en afgørende betydning for den specifikke pibelyd.
»Jeg synes det er interessant, at de kan vise, hvordan lyden opstår,« siger Casper Schousboe Andreasen, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet og har læst studiet.
Men studiet gør mere end bare at få et smil frem på forskerkollegaers læber. For der er flere ting, vi ikke ved om, hvad der sker, når bløde og hårde materialer støder sammen.
Studiet gør os faktisk klogere på friktion, og hvordan man for eksempel kan få fabriksmaskiner til at stoppe med at hyle.
»Det har mange anvendelser. Der er mange applikationer, vi bruger, hvor man gerne vil kontrollere, hvordan friktionen opfører sig,« siger Casper Schousboe Andreasen til Videnskab.dk.
Lyden kommer fra gummiet, ikke gulvet
Forskerholdet satte sig for at undersøge lyden ved at optage en stor glasplade med et kamera og mikrofoner. På den modsatte side af glaspladen trak de en gummiblok langs pladen - som når en skosål møder gulvet i hallen.
På optagelserne kunne forskerne se, at gummiet ikke lagde sig fladt og jævnt på glaspladen.
I stedet opstod der bevægelser og hurtige pulser i den bløde gummi, som hurtigt bevægede sig hen over kontaktfladen - lidt som bølger, der løber gennem skosålen.
De her vibrationer bliver til lydbølger. På kondisko løber de gennem rillerne under sålen, og så kommer pibelyden.
»En sjov ting ved studiet er at de viser, at en glat sål (uden riller red.) ikke giver en speciel lydudvikling. Men hvis der er riller, så er det tydeligt, at der opstår en lyd,« siger Casper Schousboe Andreasen.
Rillerne giver lydbølgerne en vej at følges ad, en bølgeleder, så pibelyden dannes og kan høres i hallen. Uden dem flyver lydbølgerne mere kaotisk ud til alle sider og vil altså formentlig slet ikke kunne høres.
Det betyder også, at det bestemte rille-mønster og rillernes dybde har stor betydning for, hvor meget og hvor højt dine kondisko piber.
Glasplade viser lydbølgernes vibration
Casper Schousboe Andreasen finder studiet både underholdende og troværdigt.
Pibelydens årsag er aldrig noget, han har tænkt videre over. Når han gør, virker det oplagt, at den skabes, som de beskriver det i studiet.
»Det, de finder ud af, er, at det er materialets små bevægelser, der skaber lyden. Det passer godt med, hvad man har set i andre situationer, hvor to materialer med bestemte egenskaber glider mod hinanden. Det er ikke så mystisk.«
Men selvom det ikke kommer bag på ham, er der flere ting ved studiet, som alligevel vækker videnskabelig begejstring - og det skyldes, at forskerne bruger en gennemsigtig glasplade.
På den måde kan de se, hvordan de pulserende bevægelser bevæger sig, og samtidig kan de forstå, hvilken rolle rillerne spiller i at skabe lyden.
Den viden er interessant både for forskere og producenter af kondisko af flere årsager.
Producenterne vil kunne lave sko, der larmer mindre, og som står bedre fast i gulvet. Og ret så opsigtsvækkende kunne man endda designe kondisko, så de laver forskellige toner, mens man løber.
»Ved at ændre geometrien kan de få andre toner ud af skoene. De vil for eksempel kunne få rillerne til at spille i harmoni,« siger Casper Schousboe Andreasen.
Brugbar viden, men ikke revolutionerende
Udover at studiet kan inspirere til at lave sko med harmoniske lyde, giver det også ny indsigt i, hvordan friktion opstår mellem bløde og hårde materialer, fortæller Casper Schousboe Andreasen.
Det kan for eksempel bruges i doseringsampuller til medicin eller gribefingre på robotter, der håndterer medicinsk udstyr af glas, ifølge lektoren.
»Mange applikationer kræver, at man kender friktionsbilledet, for eksempel i medicinalindustrien med stempler og kontakt mellem gummi og glas. Ved at forstå og styre vibrationerne kan sikre mere kontrollerede bevægelser,« siger Casper Schousboe Andreasen.
Casper Schousboe Andreasen maner dog også til besindighed.
Det er et godt studie, men det giver ny, revolutionerende viden. Det er heller ikke en færdig formel, som producenter kan bruge til at reducere friktion i deres produktion.
»De fokuserer mest på dannelsen af lyden i studiet. Det er mange interessante tråde at trække til relationen mellem friktionskraft, lydudvikling og hastighed, men det er lyden, studiet drejer sig om,« siger han.
Og ifølge ham er det meget sandsynligt, at forskerne har fundet årsagen til lyden i deres studie.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
