Parre eller angribe? Det et af de grundlæggende valg, en hanmus står over for, når han møder en artsfælle.
Valget afgøres ofte af, om det er en anden han eller en hun, som musen ser. Noget tyder på, at sexlysten kan gå ind og slå kamplysten fra, hvis der er chance for lidt hygge med en hunmus.
Det viser ny forskning lavet af Dayu Lin, neuroforsker ved New York University i samarbejde med David Anderson fra California Institute of Technology in Pasadena.
Cellerne, der styrer beslutningen, sidder i den del af hjernen, som hedder hypothalamus.
Studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, viser, at når neuronerne i hypothalamus bedøves, ignorerer hanmus andre hanmus, som de normalt ville angribe.
Når cellerne aktiveres igen, angriber musene selv hunner, som de normalt ville parre sig med.
Center for aggression
Forsøg med andre dyr har vist, at cellerne i hypothalamus kan udløse aggressiv adfærd.
Katte og rotter, som får stød i den del af hjernen, bliver mere aggressive. Men de studier blev lavet for flere årtier siden, og dengang stimulerede man så stor en del af hjernen, at det var umuligt at identificere det område af hjernen, som udløste aggressionen.
I modsætningen til rotter og katte, så giver det ikke nogen aggressiv opførsel i mus, når man zapper deres hjerne.
For at finde ud af, hvilke dele af musenes hjerne, som bliver aktiveret under aggressiv adfærd, satte forskerne han- og hunmus ned til en hanmus.
Musehjernerne blev bagefter undersøgt ved hjælp af et selvlysende stof, som under en hjernescanning kan afsløre, hvilke dele af hjernen, der lige har været brugt. Overraskende nok aktiverede celler i et område, der kaldes ventromedial hypothalamus - både under kamp og sex.
Angriber alt
Forskerne valgte at implantere elektroder i musenes hjerner. Elektroderne er i stand til måle enkelte celler, og forskerne brugte dem til at undersøge, hvad der skete i musenes hjerner, når de enten sloges eller havde sex. En håndfuld neuroner var aktive både under kamp og sex.
Forskerne inficerede musene med en virus, som gør, at celler aktiveres af blåt lys – en teknik der kaldes optogenetics. Ved hjælp af en optisk fiber, som forskerne implanterede i musenes hjerner, kunne de aktivere neuronerne, der styrede kamp- og sexlysten.
Forsøget viste, at når forskerne aktiverede neuronerne angreb musene alting; kastrerede hanner (som de normalt lader være i fred), bedøvede dyr og selv en oppustet laboratoriehandske.
Sex aflyser vold
Aktivering af cellerne fik også hannerne til at angribe hunner. Men kun op til et vist punkt. Hvis forskerne aktiverede centeret, inden hannen havde haft en chance for at parre sig med hunnen, ville hannen angribe hunnen. Men hvis hannen allerede var i gang med parringen, angreb han ikke, når forskerne aktiverede centeret. På trods af den korte våbenhvile under sex, angreb hannen igen, når forskerne aktiverede centeret efter parringen.
Forskerne mener, at det samme center af hjernen styrer både sex og aggression hjælper musene med at reagere mest hensigtsmæssigt, når de møder andre mus. Hanner skal have bank og hunner skal parres.
