Se, hvor mange leveår der tabes ved forskellige sygdomme, i nyt dansk kæmpe-register
Værktøjet bygger på danske data og inddrager 1.803 sygdomme.
Patienter sygdom register danmark danish atlas of disease mortality aarhus universitet

»Patienter eller pårørende kan sagtens klikke sig ind og få noget viden om den sygdom, der fylder noget i deres liv,« siger professor om det nye værktøj ‘The Danish Atlas of Disease Mortality’, som forskere fra Aarhus Universitet blandt andet står bag. (Foto: Shutterstock)

»Patienter eller pårørende kan sagtens klikke sig ind og få noget viden om den sygdom, der fylder noget i deres liv,« siger professor om det nye værktøj ‘The Danish Atlas of Disease Mortality’, som forskere fra Aarhus Universitet blandt andet står bag. (Foto: Shutterstock)

Kræft. Leversygdom. Parkinsons. Psykisk sygdom.                                        

Folk med den slags sygdomme og lidelser lever i gennemsnit kortere end raske. Men hvor mange tabte leveår, der er forbundet med hver enkelt sygdom, kan være svært at vurdere.

Nu er det dog blevet en anelse nemmere.

Forskere har brugt data fra danske registre til at udvikle et nyt værktøj, der kan beregne, hvor mange tabte leveår, der i gennemsnit følger med hele 1.803 forskellige diagnoser. 

Ikke overraskende er kræft én af de sygdomme, der tager flest leveår fra patienterne. I gennemsnit taber kræftpatienter hele 10 leveår til sygdommen. Psykisk sygdom kobles i gennemsnit til 7,5 tabte leveår, mens hjertekarsygdomme stjæler næsten 4 leveår i snit. 

Værktøjet er primært udviklet til andre forskere og ansatte i sundhedsvæsenet, men lægmænd kan også bruge det. 

»Alle kan sådan set gå ind og bruge vores værktøj,« siger en af forskerne bag, Oleguer Plana-Ripoll, der er seniorforsker på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. 

Man skal holde sig for øje, at de tabte leveår er et gennemsnit, understreger forskeren. Derfor kan de ikke overføres direkte til den enkeltes situation. Desuden skal værktøjet bruges med en række forbehold for øje, som du kan læse om senere i denne artikel. 

‘The Danish Atlas of Disease Mortality’


‘The Danish Atlas of Disease Mortality’ er lavet af forskere fra Aarhus Universitet, Universitetet i Bergen i Norge og University of Queensland i Australien.

Værktøjet bygger på data fra alle 7.378.598 personer, der levede i Danmark på et tidspunkt mellem 2000 og 2018. Noget data går dog tilbage til 1995.

Data er hentet fra Sundhedsdatastyrelsen, der har data på diagnoser helt ned på individniveau. Atlas’et offentliggør kun anonymiseret statistik.

Forskningen er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, Lundbeckfonden, EU’s Horizon-program, NordForsk og Novo Nordisk Fondens Challenge program.

»Lettest tilgængelige værktøj, jeg har set«

Værktøjet er et slags register, som man kan slå op i og se, hvor lang tid folk med forskellige sygdomme i gennemsnit lever, afhængigt af hvornår i livet de får stillet diagnosen. 

Forskerne har kaldt registeret ‘The Danish Atlas of Disease Mortality’. Professor Søren Brunak, som ikke har været involveret i arbejdet, roser værktøjets brugervenlighed:

»Det er et af de lettest tilgængelige værktøjer, jeg har set,« siger professoren, der har afprøvet det for Videnskab.dk og læst den dertilhørende videnskabelige artikel.

»Man behøver bestemt ikke være epidemiologisk ekspert for at bruge det. Patienter eller pårørende kan sagtens klikke sig ind og få noget viden om den sygdom, der fylder noget i deres liv. Det taler ind i det øgede fokus på patientinddragelse,« vurderer professoren.

Nysgerrig? Klik dig ind hér og prøv værktøjet.

Forskere kan spare flere års arbejde

Førsteforfatter Oleguer Plana-Ripoll håber på, at registret kan lette arbejdsbyrden for forskere og sundhedspersonale.

»Det er først og fremmest tænkt som en service til forskere eller sundhedspersonale, der nemt kan tilgå unik data, som de ellers kan bruge flere år på ansøge om at få og bearbejde,« tilføjer Oleguer Plana-Ripoll, der forsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Søren Brunak kan godt forestille sig værktøjet kan spare eksempelvis ph.d-studerende fra at bruge mange år af deres forskning på at finde og kategorisere data. 

»Arbejdet med at gøre sundhedsdata mere tilgængelig er en stor og vigtig trend. Den trend bidrager de med på fornem vis med deres værktøj,« siger Søren Brunak, der forsker i bio- og sundhedsinformatik på Københavns Universitet og ikke er involveret i arbejdet.

Danish Atlas of Disease Mortality sundhedsdata dødelighed sygdom diagnose sammenhæng overdødelighed tabte leveår statistik

Et udsnit fra hjemmesiden, hvorfra alle kan tilgå ‘The Danish Atlas of Disease Mortality’. Til venstre ses en opgørelse af, hvor mange diagnoser af en given sygdom, der er registreret. I midten ses gennemsnit for dødeligheden for sygdommen. Til højre ses, hvor mange tabte leveår, der i gennemsnit kobles til sygdommen. Du kan klikke dig ind og søge på 1.803 specifikke diagnoser. (Screenshot fra The Danish Atlas of Disease Mortality)

Fintunede metoder

Oleguer Plana-Ripoll kom på idéen til det omfattende register, da han for et par år tilbage arbejdede på et studie, der skulle beregne, hvor mange tabte leveår, der kunne kobles til psykisk sygdom.

På daværende tidspunkt gav de metoder, man brugte til at beregne det gennemsnitlige antal tabte leveår, et upræcist billede, fortæller Oleguer Plana-Ripoll: 

»Tidligere metoder har for eksempel taget udgangspunkt i, at alle patienter fik deres psykiatriske diagnose som 15-årige. Så det blev ignoreret, at det har en effekt på antallet af tabte leveår, hvornår i livet man får diagnosen,« forklarer seniorforskeren. 

For eksempel har det med al sandsynlighed en betydeligt mindre effekt på antallet af tabte leveår, hvis du får diagnosticeret skizofreni som 70-årig end som 15-årig. Og sådan er det med det fleste sygdomme. 

Så Oleguer Plana-Ripoll og hans kollegaer anvendte en ny metode, der netop tog højde for, hvornår i livet folk bliver ramt af en given sygdom, og hvad det betyder for antallet af tabte leveår. De afprøvede siden (med succes) metoden på andre lidelser end de psykiske: 

»Så tænkte vi: Hvorfor laver vi ikke de samme analyser på alle de sygdomme, som det er muligt at gøre det på. Så kan alle forskere få glæde af vores arbejde,« lyder det fra forskeren. 

Sådan opstod den store dødeligheds-beregner. Forskerne har udgivet en videnskabelig artikel i tidsskriftet Plos Medicine, hvori de beskriver arbejdet med databasen. 

Skal bruges med flere forbehold

Selv om Søren Brunak roser forskernes nye, fintunede metode, har ‘The Danish Atlas of Disease Mortality’ dog også en række begrænsninger.

Derfor kan man ikke gå ukritisk til alle værktøjers beregninger, lyder det fra Søren Brunak. 

»Én ting, der slog mig, var for eksempel, at spontane aborter ifølge værktøjet er forbundet med en reduceret dødelighed (det vil sige, at man ‘vinder’ leveår, red.). Det kan lyde lidt kontraintuitivt,« påpeger bioinformatikeren.

»I virkeligheden er det nok et udtryk for, at kvinder, der har fået en spontant abort, er raske nok til at blive gravide. Mens kontrolgruppen, der sammenlignes med, er ikke-gravide,« fortsætter han. 

En anden usikkerhed, som Søren Brunak hæfter sig ved, er, at beregneren giver et gennemsnit af data fra 1995 og frem til 2018. Men flere sygdomme blev behandlet dårligere for bare 15-20 år siden, hvilket gav større risiko for tidlig død: 

»Hvad der har en høj dødelighed i 1995, har måske ikke samme høje dødelighed i dag. Et eksempel kan være diabetesbehandling, der er blevet markant bedre i dag. Det betyder, at der er færre følgesygdomme og lavere dødelighed forbundet med diabetes,« forklarer KU-professoren.

Oleguer Plana-Ripoll er bevidst om begrænsningerne ved deres værktøj. Han tilføjer selv to ekstra forbehold, som værktøjet skal tilgås med: 

  • Værktøjet bygger udelukkende på tal fra hospitalspatienter. Men nogle sygdomme - som eksempelvis for højt blodtryk - bliver typisk diagnosticeret hos egen læge. 
  • Data bygger desuden kun på danske tal, hvor sundhedssystemet har en høj kvalitet. I andre lande vil antallet af tabte leveår, der kan kobles til en sygdom, givetvis være helt anderledes.

Skal evalueres

Forbeholdene skal dog ikke tage noget væk fra forskernes arbejde, tilføjer Søren Brunak. 

»Det er vigtigt, at sundhedsdata fra Danmark bliver præsenteret på en overskuelig måde,« siger professoren, der godt kunne ønske sig, at andre lande følger trop og laver lige så gode og pædagogiske værktøjer:

»Lad os sige, at man interaktivt vil kunne sammenligne overdødelighed af en specifik sygdom på tværs af 10 lande, der alle havde så let tilgængeligt et værktøj,« siger Søren Brunak.

»I forskellige lande er kvaliteten af behandlingen ikke lige god, indkomstniveauerne er forskellige, og kost, genetik og forurening er ligeledes ikke ens. Vi har brug for at finde ud af, hvordan disse faktorer påvirker overdødeligheden,« fortsætter han. 

»Ikke mindst i en tid, hvor mange lande udformer strategier for personlig medicin, er det nye værktøj af stor værdi i disse sammenhænge,« forklarer Søren Brunak.

Oleguer Plana-Ripoll håber, at hans forsker-kollegaer vil kaste sig ud i at bruge værktøjet med det samme:

»De skal stadig lave deres egne, mere dybdegående analyser. Men benarbejdet er lavet,« siger han. 

Værktøjet skal i første omgang evalueres. Hvis det skal holdes ved lige, skal det opdateres løbende med nyeste data.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk