Sådan lærer børn at gå
Menneskets evne til at gå oprejst på to ben bygger på motorfunktioner, der er udviklet i en forfader, vi har til fælles med dyrene. Se i videoen, hvordan babyer lærer at gå.

Både rotteunger og menneskebabyer lærer at gå ved hjælp af de samme motorsignaler i hjernen. Opsigtsvækkende ny forskning indikerer, at evnen til at gå oprejst er afhængigt af nervebaner, der er udviklet i en fælles forfader mellem dyr og mennesker.

Forskerne bag undersøgelsen har fundet ud af, at to nervebaner i rygraden styrer den automatiske bevægelse i babyer. Den ene nervebane strækker og bøjer benet, mens den anden sørger for, at der sker et skifte mellem benene, så babyen kommer fremad.

Senere i babyens liv udvikles to andre nervebaner, der kontrollerer mere nuancerede dele af evnen til at gå. De mere nuancerede dele inkluderer blandt andet, at tæerne løfter sig fra jorden, inden benet bøjer.

Nervebaner er de samme i mennesker og perlehøns

Bemærkelsesværdigt er det de samme nervebaner, der styrer gangbevægelsen for rotter, katte, aber og perlehøns.

Resultatet får forskerne til at antage, at menneskets bevægelse er udviklet fra nervebaner, der er fælles for alle gående dyr. Det er dermed kun vores måde at gå på efter babystadiet, der adskiller sig fra de andre dyrs.

Man kan sige, at naturen ikke valgte at skrotte et gammelt design, bare fordi mennesket begyndte at gå oprejst, men derimod byggede videre på motorfunktioner, der allerede eksisterede.

Resultatet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk