Sådan får vi flere sygeplejersker til at blive i faget

»Det er ikke, fordi jeg ikke brænder for faget og at gøre en forskel for mennesker i meget svære situationer. Men omtalen i medierne om blandt andet arbejdsvilkår har påvirket mig […]

Jeg har mere end én gang været i tvivl om studievalget var det rette, og om jeg vil holde til at være i det pres.«

Ordene falder fra en næsten færdiguddannet sygeplejestuderende. De illustrerer en gennemgående pointe i min forskning om sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejerskers studie- og arbejdsliv.

De allerfleste sygeplejersker har valgt faget, fordi de vil gøre en forskel for andre mennesker. De vil gerne hjælpe. De har ikke valgt fag efter løn.

Men når lønnen ikke er høj, og arbejdspresset er så stort, at mange sygeplejersker ikke føler, de kan udføre jobbet ordentligt, har vi som samfund et problem:

For så løber de bort. Og de løber hurtigere, end vi kan nå at uddanne nye sygeplejersker. Allerede nu bliver næsten hvert andet opslået job som sygeplejerske ikke besat.

Som led i min forskning har jeg talt med kommende sygeplejersker om deres forventninger til faget, hvorfor de har valgt det, hvad der kan få dem til at blive, og hvad de frygter.

Her er, hvad de fortæller. Men først må vi omkring, hvorfor manglen på sygeplejersker overhovedet er et problem.

Manglen på sygeplejersker har enorme konsekvenser

For manglen på sygeplejersker er et globalt problem. Danmark er også ramt. Vores sundhedsvæsen formår ikke at rekruttere det nødvendige antal sygeplejersker, og der rapporteres om vedvarende problemer med ’forgæves rekrutteringer’.

Vi har de seneste måneder været vidne til historier om et tiltagende presset og nødlidende sundhedsvæsen, der som overlevelsesstrategi lukker hundredvis af sengepladser.

Senge, der uden besvær kunne fyldes af patienter, som har behov for hjælp.

Presset er massivt, og personlige beretninger fra både læger og sygeplejersker har vist, at personalemanglen, travlheden, de tempoopskruede betingelser og arbejdspresset går udover patienterne (se her og her) .

Alt imens sygeplejerskerne flygter – og de nyuddannede overvejer deres fremtid i faget – vokser antallet af patienter på de danske hospitaler.

International forskning viser, at manglen på sygeplejersker har store konsekvenser for patienterne.

Det påvirker patientsikkerheden men også dødeligheden. Mere specifikt viser studierne, at hvis man øger antallet af patienter per sygeplejerske, ses der en øget dødelighed blandt patienterne (se her og her).

Et dansk studie peger på samme tendens: Høj patientsikkerhed, lavere dødelighed og færre genindlæggelser kan hænge sammen med, om der er sygeplejersker ’nok’.

\ Læs mere

Amerikanske forskere: Sygeplejersker vil ikke hyldes som ‘helte’

Patienterne svigtes, og sygeplejerskerne svigter noget i dem selv

Som tidligere underviser på en af landet største sygeplejerskeuddannelser har jeg gennem de sidste to årtier været med til at uddanne næste generation af sygeplejersker.

Og som forsker har jeg gennem de seneste år fulgt både studerende og nyuddannede sygeplejersker gennem flere studier.

Jeg har derfor på nært hold oplevet deres begejstring for faget, men også deres frygt for om de på den lange bane kan holde til at arbejde som sygeplejersker.

I et igangværende projekt blandt sygeplejestuderende tæt på uddannelsens afslutning undersøger vi netop, hvad der driver de studerende undervejs i uddannelsen, og hvilke tanker gør de sig om deres fremtid.

Her er det slående, hvordan glæden ved faget stadig er intakt. Alligevel overvejer de deres fremtid i faget. Som en af dem udtrykker det: »Alle har en plan B i baglommen, inklusiv mig”.

Tvivlen har sat sig i dem. For lige nu ser de ind i et sundhedsvæsen, hvor sygeplejersker hver dag skal kæmpe for ikke at svigte de patienter, de har ansvaret for.

Eller svigte det i dem selv, som handler om at ville patienten. Og dermed at gøre en forskel for det menneske, som inderligt har brug for, at nogen agerer på appellen om hjælp.

\ Læs mere

Liv og død – sådan på en helt almindelig tirsdag

Spørgsmålet om skyld trænger sig på

Fortællingerne fra de nyuddannede sygeplejersker i min forskning er fyldt med beretninger om et presset sundhedsvæsen og pressede situationer.

For nogle af de nyuddannede er presset så stort, at de overmandes af spørgsmål om skyld og afmagt over ikke at slå til. En af de nyuddannede indleder sin fortælling således:

»Der er meget travlt for tiden, dårlige patienter og mangel på sygeplejersker. I går havde jeg så min første tudetur nogensinde på arbejde.«

Beretningen handler om en akut situation med en patient på intensivafdelingen. Patientens tilstand forværres pludselig markant, og der skal handles hurtigt. I beretningen følger vi den nyuddannedes praksisnære beskrivelse af situationen og hendes selvrefleksion.

Hun afslutter sin beretning således:

»Der bliver det hele bare alt for meget stress og pres, og jeg følte mig bare fuldstændig utilstrækkelig, og selvom jeg virkelig prøver at fighte det, kommer tårerne, og jeg kan ikke engang forklare, hvad der er galt, ud over det bare var alt for meget på en gang« (Læs den fulde beretning på side 192 her).

Det er tydeligt, at hun presses udover, hvad der er rimeligt. Samtidig efterlades hun med spørgsmål som: ’Er det min skyld?’; ’Har jeg gjort noget galt?’

\ Læs mere

Et enkelt blik på patienten forudsiger dødelighed bedre end målinger

Vil ikke drukne i skyldfølelse

De studerende og nyuddannede sygeplejersker, jeg møder som forsker, vil gerne sygeplejen. Valget om at være sygeplejerske er dybtfølt.

Men de vil ikke gå på arbejde hver dag og acceptere, at der ikke er plads til, at de kan udføre deres arbejde ordentligt.

De vil ikke gå hjem hver dag med ondt i maven og følelsen af at være ved at drukne i skyld og dårlig samvittighed over ikke at kunne yde den sygepleje, de er uddannet til at kunne levere.

Det er kun rimeligt, at næste generation af sygeplejersker stiller krav og efterspørger forandring, for det er dem, der skal bære fagets værdier.

Flere kan ikke være den eneste strategi

Politisk har der været fokus på at øge antallet af sygeplejersker på de danske hospitaler. 1.000 ekstra sygeplejersker for at være mere præcis.

Flere sygeplejersker vil ganske givet lette presset, men det kan ikke være den eneste strategi.

Skal vi lykkes med at rekruttere og fastholde næste generation af sygeplejersker, er der brug for mere end dybtfølte erklæringer om flere og mere. Der er brug for strukturelle ændringer.

For hvis vi ikke grundlæggende ændrer på de arbejdsvilkår, der er i det sundhedsvæsen, sygeplejerskerne skal virke i, er der en reel risiko for, at de 1.000 ekstra sygeplejersker også rammes af den virkelighed, som lige nu slår så hårdt og gør det svært at fastholde sygeplejerskerne i deres fag.

I jobannoncer og stillingsopslag målrettet sygeplejersker efterlyses der robuste sygeplejersker.

Sygeplejersker, der kan ’tåle mosten’ og agere i et fortravlet sundhedsvæsen, hvor de skal leve med, at de ikke kan tilbyde patienterne den omsorg og sygepleje, som de kan se, der er brug for.

Men er det dét, vi vil? Vil vi have et sundhedsvæsen, hvor de professionelle skal rulles i et ekstra lag teflon, inden de møder ind, så de kan leve med ikke at kunne agere på patientens behov for hjælp?

Jeg vil gerne komme med en anden appel.

Lad os generobre det fortrængte grundlag for omsorg og medmenneskelighed og sætte fokus på at skabe et sundhedsvæsen hvori der er ordentlige betingelser og muligheder for at drage omsorg for syge mennesker.

Kun på den måde undgår vi, at sygeplejerskerne vælger plan B.

\ Læs mere

Jo mindre lige vi er, desto mindre stoler vi på forskningen

\ Læs mere

Patientinddragelse er nøglen til at løse ulighed i sundhed