Rygeloven fylder 10 år – hvad har den betydet?

I dag for 10 år siden skete der noget i Danmark, som i den grad skilte vandene.

15. august 2007 trådte store ændringer i 'Lov om røgfri miljøer' – bedre kendt som 'rygeloven' – i kraft, og fra den dag blev det forbudt at ryge på landets cafeer, restauranter, arbejdspladser, uddannelsessteder, offentlige bygninger og i offentlige transportmidler.

Nogle danskere jublede over udsigten til at slippe for den konstante lugt af andre folks cigaretter, mens andre følte, at det var et voldsomt indgreb i den personlige frihed.

Ikke desto mindre blev loven vedtaget for at beskytte ikke-rygende danskere mod passiv rygning og samtidig sætte kursen mod forhåbentligt helt røgfrie generationer i fremtiden.

Siden da er det kun blevet mere og mere naturligt, at man da selvfølgelig ikke tænder en cigaret til kaffen, når man sidder på en café mellem små børn og vordende mødre.

Men hvad har rygeloven ellers bragt med sig, og har vi opnået det med loven, vi gerne ville?

Vi har taget kontakt til professor, dr.med. og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, og ph.d. og projektchef for tobaksforebyggelse ved Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, for at få deres vurdering af, om rygeloven havde den ønskede effekt, og hvor vi skal hen herfra.

Sådan kom rygeloven til verden

Niels Them Kjær fortæller, at rygeloven i den grad havde den ønskede effekt, for selvom den betød, at mange tusinde danskere stoppede med at ryge, var hensigten med loven faktisk kun, at den skulle beskytte folk mod passiv rygning.

WHO udgav i 2004 en rapport, der endegyldigt slog fast, at passiv rygning kunne give kræft.

I samme tidsrum indførte man i Irland, der samme år var formandsland for EU, en lov, der forbød rygning på de irske pubber.

Loven var en tordnende succes og blev implementeret næsten uden problemer.

Erfaringen med rygeforbud på de irske pubber, der ellers var notorisk kendte for at være fyldt med næsten ugennemsigtig røg, og rapporten fra WHO gjorde det forholdsvis let at skaffe politisk flertal til store stramninger af rygeloven, som faktisk havde eksisteret siden 1992 og var blevet redigeret siden hen.

»Fra 2004 til 2007 diskuterede man en revision af rygeloven, hvor både politikere og meningsdannere var ude at give deres besyv med. Mange husker nok Kim Larsen som en af de store fortalere for ikke at lave stramninger i rygeloven. Men stramningerne blev gennemført, og det betød med det samme, at der blev sat en stopper for passiv rygning rigtig mange steder,« siger Niels Thems Kjær.

Projektchefen fra Kræftens Bekæmpelse fortæller også, at man faktisk ikke havde videnskabelig dokumentation for, at røgfri arbejdspladser også ville give færre rygere.

Det var kun en ekstra bonus ved rygeloven.

Rygelov er fyldt med mærkelige kompromiser

I den politiske proces omkring indførslen af rygeloven blev der også indgået kompromiser, for at få hele folketinget bag loven.

Blandt andet blev det fortsat tilladt at ryge på enkeltmandskontorer, ligesom man fortsat kunne ryge på udskænkningssteder, som var mindre end 40 kvadratmeter.

»Det var nogle mærkelige undtagelser, for man bliver jo udsat for ligeså meget passiv rygning – om end ikke mere – på et lille værtshus, der er fyldt med rygere, som på et stort værtshus. Men undtagelserne gjorde, at der var bred politisk opbakning til at få loven gennemført,« fortæller Morten Grønbæk.

Danskerne tog godt imod rygeloven

Allerede fra første dag havde loven den ønskede effekt, for folk blev ikke længere udsat for passiv rygning mange af de steder, hvor luften havde været tyk med røg tidligere.

Selvom der indledningsvist var mange protester mod rygeloven, blev den hurtigt accepteret af langt de fleste danskere.

Eksempelvis troede værtshusejere, at de ville gå konkurs, fordi folk ikke længere ville besøge deres etablissementer, hvis de ikke måtte ryge der. De fandt dog hurtigt ud af, at det ikke betød alverden, og at deres gæster accepterede at gå udendørs og ryge der i stedet for.

Allerede i 2008, altså 1 år efter rygeloven blev indført, syntes 6 ud af 10 danskere, at rygeloven var god eller decideret for slap, mens kun 3 ud af 10 danskere syntes, at loven var behæftet med for mange begrænsninger for den enkeltes frihed til at ryge.

Det viser tal fra en stor undersøgelse lavet af TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen.

Siden da er loven kun blevet accepteret mere og mere, så 73 procent af danskerne i dag mener, at rygeloven er god, mens kun 14 procent mener, at den er dårlig.

»På trods af al den ballade, der havde været op til indførslen af rygeloven, tog danskerne den hurtigt til sig. Selv rygerne blev hurtigt tilfredse med loven, og sidenhen har der ikke været mange negative røster omkring loven,« siger Morten Grønbæk.

320.000 færre rygere

Rygeloven havde også en mærkbar effekt på antallet af rygende danskere.

I 2006 røg 28 procent af danskerne, og det tal er nu nede 21 procent, viser tal fra Sundhedsstyrrelsen. Det svarer til omkring 320.000 færre rygere i dag end dengang.

Efter 2007 begyndte tallet at falde hurtigt, men det er desværre stagneret og har nu ligget på 21-22 procent i nogle år.

»Det er på høje tid at gøre en yderligere indsats,« siger Niels Them Kjær.

Kan mærkes på folkesundheden

Med 320.000 færre rygere i Danmark har rygeloven også haft en effekt på danskernes sundhed.

Selvom det endnu ikke er kommet til udslag i eksempelvis statistikker over lungekræft eller KOL, er Morten Grønbæk ikke i tvivl om, at det har haft en stor effekt på folkesundheden.

»Der går lang tid, før eksrygere ikke længere har højere risiko for at få lungekræft eller udvikle KOL, og derfor kan vi endnu ikke med sikkerhed se den effekt. Til gengæld har jeg set undersøgelser fra andre steder i verden, som har vist, at effekten af rygestop på folkesundheden kommer hurtigt. Allerede inden for de første seks måneder ser man eksempelvis et fald i tilfælde af hjertekarsygdomme,« siger Morten Grønbæk.

Rygeloven har mange huller

Selvom rygeloven har været en stor succes, er begge forskere dog helt enige om, at vi overhovedet ikke er i mål endnu.

Faktisk mener de begge, at rygeloven i dag er alt for lempelig, så mange mennesker stadig bliver udsat for passiv rygning, samtidig med at antallet af rygere ikke kommer længere ned.

Niels Them Kjær fortæller, at det blandt andet er på høje tid at stramme loven og få fjernet nogle af de huller, der stadig er i den.

Blandt andet bliver mange ansatte i plejesektoren fortsat udsat for passiv rygning, når de er på arbejde i rygeres hjem, ligesom en dagplejemor stadig gerne må ryge i sit hjem, selvom hun også passer børn i det.

»Omkring to tredjedele af medlemmerne i FOA oplever stadig at blive udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads, og det er for mange,« siger Niels Them Kjær.

Man må ryge på erhvervsskoler, men ikke gymnasier

Det er ifølge Niels Them Kjær også paradoksalt, at man gerne må ryge på erhvervsskolerne, men ikke på gymnasierne.

Ligeledes må elever i folkeskolen ikke købe cigaretter, før de fylder 18 år, men de må gerne stå ude foran deres skole og ryge.

»Lige nu er der desværre ikke den store politiske opbakning til at få strammet rygeloven, så den bliver tidssvarende. Det betyder, at Danmark nu er bagud i forhold til mange af de lande, som vi traditionelt sammenligner os med,« fortæller Niels Them Kjær.

Norge er langt foran Danmark

Som eksempel, på at Danmark sakker bagud, ryger 15 procent af de unge danskere på mellem 16 og 25 år. Tallet er ifølge Niels Them Kjær fire procent i Norge.

Landene omkring os strammer også til stadighed reglerne yderligere, blandt andet ved at sætte prisen på tobak op, som man har gjort i Norge og også er i gang med i Frankrig.

I Frankrig er det også blevet forbudt at ryge på 53 offentlige strande, mens man i New York ikke må ryge i Central Park.

Amerikanske Food and Drug Administration (FDA), der godkender blandt andet medicin og tobaksvarer, har fremsat et forslag om at stramme reglerne, så indholdet af nikotin i cigaretter langsomt bliver sat ned, så de bliver mindre vanedannende.

Niels Them Kjær lægger ikke skjul på, at han er frustreret over, at vi i Danmark ikke er lige så gode til at fortsætte de gode takter, som rygeloven af 2007 medførte.

»Cigaretter har stadig den kommercielt bedste plads i butikkerne. Jeg forstår ikke, hvorfor det er tilladt at markedsføre dem på den måde. Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker er afhængige af nikotin og derfor meget gerne vil have lov til at købe cigaretter, men vi behøver vel ikke at gøre det så nemt for flere unge mennesker også at falde i fælden,« siger han.

\ Læs mere

Flere rygere kvitter smøgerne med nikotin-inhalatorer

Nogle tiltag virker rigtig godt mod rygning

Ifølge Morten Grønbæk starter 40 unge med at ryge om dagen.

Han er enig med Niels Them Kjær i, at det er på tide at gøre noget mere for at få standset, at specielt unge mennesker får smag for cigaretter, bliver afhængige og til sidst ikke kan komme ud af deres misbrug.

»Hvis man kun solgte cigaretter på apoteker, fik man mulighed for at kontrollere, at unge under 18 år ikke købte dem så let, som de kan i deres lokale kiosk.

Hvis vi for alvor vil gøre noget ved tobaksforbruget blandt unge og få røgfrie generationer i fremtiden, virker tre tiltag ifølge begge rygeforebyggelseseksperter bedre end noget andet:

• For det første skal prisen på cigaretter op. Det vil måske ikke betyde, at ældre, garvede rygere vil holde op med at ryge, men unge mennesker på SU eller lærlingeløn vil i langt mindre grad have lyst til at lade deres småpenge gå op i røg.
• For det andet kan man lave forbud mod at ryge flere steder end i dag. Man kan eksempelvis forbyde rygning på stranden, i parker, på vejen foran skolen eller på erhvervsskoler. Det vil gøre, at unge mennesker ikke i samme grad kommer til at se rygning som værende noget smart.
• For det tredje kan man gøre det sværere at købe cigaretter. Det vil sige, at cigaretter skal gemmes væk i butikkerne, og måske skal salget endda flyttes til apoteker eller lignende, så der kommer større kontrol med, hvor gamle de unge er, når de vil købe tobak.

\ Læs mere

Hvad er mest usundt: Stoffer, alkohol eller cigaretter?

Ingen unge skal ryge i 2030

Regeringen og Kræftens Bekæmpelse har en målsætning om, at vi i Danmark skal ned på fem procent rygere i 2030, og at ingen børn og unge begynder at ryge.

Niels Them Kjær erkender, at der er lang vej til at opnå det mål, da der på nuværende tidspunkt ikke er politisk opbakning til at stramme rygeloven i den grad, der er nødvendig.

Derfor har han også allieret sig med en masse andre samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at få realiseret drømmen om at slukke den sidste cigaret.

Blandt andet arbejder Niels Them Kjær sammen med COOP og TrygFonden om at få samlet de danske supermarkeder omkring et forbud mod den form for markedsføring, hvor man har cigaretterne bag kassen.

»Det er et ambitiøst mål, men jeg tror, at det kan lade sig gøre. Jo flere, vi kan få til at støtte op om, at unge mennesker selvfølgelig ikke skal begynde at ryge, des lettere bliver det også at få politisk velvilje til at lave de nødvendige tiltag,« siger Niels Them Kjær.

Rygeloven skal i hvert fald have et 10-års eftersyn, hvis man spørger Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed.