Traditioner med dybe kulturelle og religiøse rødder kan have et biologisk grundlag, ifølge en international forskergruppe.
Religiøse ledere har længe hævdet at røgelse er godt for sjælen. Nu viser en ny undersøgelse at den velduftende harpiks også kan være god for vore hjerner.
Virak
I mange religiøse ritualer og spirituelle renselsesceremonier bliver der brugt røgelse.
Gennem historien er mange forskellige materialer blevet brugt til at fremstille røgelse.
En vigtig bestanddel i røgelse er virak – også kaldet olibanum, som er dets latinske navn. Dette er en velduftende, gummiagtig harpiks fra træer i Boswellia- familien.
Harpiksen er også blevet brugt som parfume, værn mod sygdomme eller medicin mod sår og til balsamering. I dag bruges virak meget i aromaterapi.
Ordet virak stammer fra det tyske ord ‘Weihrauch’, som betyder indviet eller hellig lugt. Virak er blevet brugt i tusindvis af år og er kendt fra de ældste civilisationer.
Harpiksen er en vigtig bestanddel i ‘kongerøgelse’ som mange i Norge tænder op under omkring juletid. I kongerøgelsen er der også flere andre planter, som kanel, lavendel, koriander og rosenblade.
Harpiks mod angst
Forskere fra blandt andet Johns Hopkins University og Hebrew University i Jerusalem har nu fundet ud af hvordan harpiksen fra Boswellia-planter aktiverer ion-kanaler i hjernen, som kan dæmpe angst og depression.
Forskerne antyder at det kan dreje sig om en helt ny klasse medikamenter.
»På trods af information fra antikke tekster, har man ikke undersøgt bestanddelene i Boswellia for psykoaktive stoffer,« siger Raphael Mechoulam, fra ‘Center for research on pain’ ved Hebrew University of Jerusalem. Han er en af undersøgelsens medforfattere.
»Vi opdagede at incensolacetat (incensole acetate), en bestanddel i Boswellia-harpiks, dæmpede angst og forårsagede antidepressiv-lignende opførsel når vi testede det på mus,« siger han.
(Foto: Wikimedia Commons)
Det samme stof har tidligere vist sig at have betændelsesdæmpende egenskaber.
»De fleste af vor dages tilbedere synes at antage at afbrænding af røgelse kun har en symbolsk værdi,« siger Mechoulam i en pressemeddelelse.
Varme
Hos mus som fik dette stof, opdagede forskerne at det påvirkede områder i hjernen som er knyttet til følelser, så vel som nervekredsløb som påvirkes af moderne medikamenter mod angst og depression.
Helt specifikt påvirkede stoffet et protein kaldet TRPV3 – som findes i hjernerne hos pattedyr, og er kendt for at spille en rolle for hudens evne til at føle varme. Her drejer det sig om en ion kanal som er dårligt forstået.
Mus som blev opdrættet uden dette protein, viste ingen effekt i hjernen når de fik harpiksstoffet i sig. Forskerne mener dette tyder på at TRPV3 spiller en rolle for reguleringen af følelser.
Resultaterne betyder imidlertid ikke at det udelukkende er sundt at fyre op med røgelse derhjemme.
En undersøgelse fra 2004 viste at stearinlys og afbrænding af røgelse i kirker gør, at luften kan blive 20 gange mere forurenet end ved en tungt trafikeret motorvej.
Reference:
Arieh Moussaieff, Neta Rimmerman, Tatiana Bregman, Alex Straiker, Christian C. Felder, Shai Shoham, Yoel Kashman, Susan M. Huang, Hyosang Lee, Esther Shohami, Ken Mackie, Michael J. Caterina, J. Michael Walker, Ester Fride, and Raphael Mechoulam ; Incensole acetate, an incense component, elicits psychoactivity by activating TRPV3 channels in the brain; The FASEB Journal; 20. Mai 2008; doi: 10.1096/fj.07-101865.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
