Resistente bakterier skal bekæmpes i børnehaven

De seneste 15 år er der kommet et stigende fokus på problemet med resistente bakterier. I takt at verden opretholder et højt forbrug af antibiotika, bliver flere og flere bakterier resistente, og skrækscenariet er, at vi i fremtiden ikke kan behandle selv simple bakterielle sygdomme.

Desuden er verdens forskere blevet mere opmærksomme på, at smittekilden til de resistente bakterier ofte kommer fra dyr.

Men selv om forskere de sidste femten år har prøvet at gøre verden opmærksom på problemet, er det kun meget få tiltag, der er taget fra politikernes side af.

I Bellacenteret i København afholdes der 14. og 15. marts 2012 en stor EU-formandskabs-konference om bekæmpelse af antibiotikaresistens og overførsel af resistens mellem mennesker og dyr.

I den forbindelse har vi snakket med en af Danmarks førende resistensforskere og fået hans bud på, hvor kampen mod de multiresistente bakterier skal kæmpes.

»Efter min mening vil det mest effektive sted at sætte ind være vuggestuer og børnehaver. Her skal vi sørge for, at børn ikke bliver nær så syge ved at give dem flere kvadratmeter at være på, tørre deres næser, når de er snottede og sætte fokus på hygiejne blandt forældre og pædagoger,« fortæller professor og forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU, Fødevareinstituttet.

Frank Møller Aarestrup har i mange år forsket i løsninger på det stigende problem med resistente bakterier og har netop været medforfatter på Verdenssundhedsorganisationens store rapport om emnet.

Sæt ind der hvor antibiotikaforbruget er højest

Hvis man kigger på kurven over antibiotikaforbrug i forhold til alder i Danmark, så ser man, at antibiotikaforbruget er højest, når man er barn. Derefter falder det til et minimum i mange år for derefter at stige, når folk bliver over halvfjerds år gamle.

Blandt kvinder er der desuden en stigning i 30-års alderen, hvilket falder sammen med, at mange af dem har små børn på netop det tidspunkt.

»Det man kan sige om sådan en kurve er, at vi skal sætte ind over for børnene og de gamle og bruge mindre antibiotika her. Hvis man bruger meget antibiotika til børn, så er der chance for, at de udvikler resistens i deres tarmbakterier. Resistensen kan så senere i livet hoppe over på sygdomsfremkaldende bakterier og give store problemer.«

»Hvordan kan vi så bruge mindre antibiotika til børn? Det gør vi ved at sørge for, at børnene ikke er så ofte syge og har brug for antibiotika. I den nuværende form er daginstitutioner en udklækningsanstalt for virus, bakterier og alt muligt andet,« siger Frank Møller Aarestrup.

Sådan bekæmpes de resistente bakterier

Løsningen er ifølge Frank Møller Aarestrup:

• At give børnene flere kvadratmeter, så de ikke smitter hinanden hele tiden.
  
• Sørge for at pædagoger og medhjælpere er opmærksomme på at tørre snotnæser og bagender grundigt på børnene, og dermed mindske risikoen for smitteoverførelse.
  
• Forældre skal afspritte hænderne, når de afleverer børnene i institutionerne, og når de henter dem igen.
  
• Og så skal der ikke være så stor en udskiftning i staben af pædagogmedhjælpere.

Frank Møller Aarestrup fortæller, at effekten vil give udslag i forbruget af antibiotika til børn, men også i forbruget til kvinder og bedsteforældre, der normalt bliver hjemme, når ungerne er syge.

»Vi skal sætte ind her, for det er virkeligt noget der batter,« siger han.

Resistente bakterier forsvinder ikke igen

Problemet med resistente bakterier tidligt i livet er, at de ikke forsvinder igen. Et barn er måske blevet syg i børnehaven og har fået antibiotika i behandlingen. 15 år senere udvikler barnet en urinvejsinfektion, der er resistent over for den type antibiotika, som blev behandlet med tidligere.

Det sker, fordi bakterier kan overføre gener, der gør dem resistente, til hinanden. Derfor kan resistens, der er udviklet i tarmbakterierne, overføres til smitsomme bakterier og give resistente sygdomsfremkaldende bakterier med medfølgende alvorlige problemer for behandlingen. Det sker ikke kun, når tarmbakterien lige har udviklet resistensen, men kan også ske mange år senere.

På den baggrund er det vigtigt at bruge så lidt antibiotika i barndommen som muligt. Det gælder alle former for antibiotika.

»Uanset hvilket antibiotika man behandler med, så vil der blive udviklet resistens i tarmfloraen, som senere kan overføres til patogene bakterier,« fortæller Frank Møller Aarestrup.

Øget overvågning af resistente bakterier

Et andet sted, Frank Møller Aarestrup peger på i kampen mod de resistente bakterier, er øget overvågning.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget nationalt eller internationalt realtids-register over bakterier. Derfor opdager læger og forskere først sent, at et sygdomsudbrud er i gang. Med realtidsovervågning af bakterieudbrud kan man tidligere sætte ind over for udbrud af sygdomme fra resistente bakterier.

»Vi vil gerne fange alvorlige smitteudbrud så tidligt som muligt. Det kræver at patienter, der går til lægen, får en ordentlig diagnostik, og at resultatet efterfølgende indtastes i en database. Hvis vi lavede global overvågning på verdensplan ved hjælp af intensiv smitteopsporing og udvekslede information, så kunne vi fange de alvorlige bakterie-varianter på et tidligt tidspunkt. Det ville være et fremragende tiltag,« forklarer Frank Møller Aarestrup.

Ændring i brugen af antibiotika

Det er i miljøet at resistensen udvikler sig. Det er vi blevet klar over

Frank Møller Aarestrup

Hvis vi skal vinde kampen over bakterierne, skal vi også til at ændre på brugen af antibiotika til dyr, mener Frank Møller Aarestrup.

Selvom risikoen for at mennesker smittes med resistente bakterier er størst, når vi selv er forbrugere af antibiotika, så er smitte fra dyr også et hovedfokusområde for forskningen.

I dag er der nogle sammenhænge, hvor antibiotika bliver brugt rutinemæssigt, eksempelvis i spisedyrs-produktion. Det skal tages op til genovervejelse, da der de sidste femten år er kommet utallige beviser på, at bakterier, der har udviklet resistens i dyr, også kan smitte mennesker.

»Jeg forventer, at man på EU-konferencen vil kigge nærmere på brugen af antibiotika, så antibiotika i alle lande kommer på recept, og brugen af antibiotika til dyr kommer under øget overvågning. Jeg ville ønske, at man også begyndte at reservere specifikke former for antibiotika til kun at blive brugt på hospitaler som en sidste udvej. Det er jeg dog ikke sikker på vil blive vedtaget,« siger Frank Møller Aarestrup.

Anbefalingerne har ikke ændret sig de sidste 15 år

EU-konferencen i Bellacenteret har til formål at samle verdens bedste inden for området og samlet fremlægge en plan for fremtidens kamp mod resistente bakterier.

Men anbefalingerne fra forskernes side har ikke ændret sig meget de seneste 15 år, selvom man i dag er blevet mere opmærksomme på smitten fra dyr.

»I bund og grund er vi ikke kommet meget længere de sidste 15 år. Vi har mere dokumentation, end vi havde for 15 år siden, men vores anbefalinger er de samme: Vi skal bruge noget mindre antibiotika,« anbefaler Frank Møller Aarestrup.