Ph.d.-projekt skal give bedre behandling af nervesmerter
Beskederne om, at vi skal have ondt, kommer fra nervecellerne. Men hvis nervecellerne er i stykker, går der kludder i beskederne. Den proces skal nu afkodes i et nyt ph.d.-projekt og lede til nye behandlingsformer mod nervesmerter.

Nyt ph.d.-prjekt skal forhåbentligt føre til bedre behandlingen af folk med neuropatiske smerter. (Video: Science Nordic)

Nyt ph.d.-prjekt skal forhåbentligt føre til bedre behandlingen af folk med neuropatiske smerter. (Video: Science Nordic)

Hudafskrabninger, brækkede lemmer eller brandsår. Alle er de forskellige, men de har det tilfælles, at de gør ondt.

Smerter er ofte noget, vi forbinder med skader, som vi kan se. Men smerter kan også komme, når eksempelvis nerveceller - neuroner - inden i kroppen bliver beskadiget. Når det sker, kan man opleve det, der hedder neuropatiske smerter.

Sara Buskbjerg Jager fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet forsker i neuropatiske smerter. Hun fortalte på tre minutter til ScienceNordic, hvad hendes ph.d.-projekt går ud på, på hjernekonferencen FENS i København 3. - 5.juli 2016.

»Når neuronerne er blevet beskadiget, sender de beskeder til de omkransende celler og fortæller, at de er skadede. Cellerne sender så en besked tilbage til neuronerne, og her ved vi ikke helt, hvad de fortæller neuronerne, men beskeden er vigtig for dannelsen af neuropatiske smerter. Hvis vi kan afkode, hvad der står i beskeden, kan vi formentlig forbedre behandlingen af folk med neuropatiske smerter,« fortæller Sara Buskbjerg Jager i videoen.

LÆS OGSÅ: Du kan blive overfølsom over for smerte

Neuropatiske smerter kan opstå af ingenting

Det, der er specielt ved neuropatiske smerter, er, at de sagtens kan fortsætte, selvom den ydre skade er helet.

I videoen forklarer Sara Buskbjerg Jager, at man eksempelvis kan komme til skade med armen i en trafikulykke, hvor knogler brækker og hud og væv ødelægges.

Efter noget tid kan armen være perfekt helet og funktionsdygtig, men man kan stadig opleve smerter. Disse smerter er neuropatiske.

Sådan kan neuropatiske smerter opstå

Neuropatiske smerter kan opstå på mange måder, men vigtigst af alt er, at nervecellerne bliver ødelagt.

Det kan de eksempelvis blive ved en amputation, som følgevirkning af diabetes, hvis man har helvedesild, eller de kan komme efter et slagtilfælde eller kemobehandling.

Neuropatiske smerter er kroniske og er kendetegnet ved overfølsomhed. Eksempelvis over for smerte ved berøring samt spontane smerter.

Smerterne kan være invaliderende, og ofte må patienten lære at leve med sine smerter, da behandlingen ikke altid kan fjerne smerterne.

Hvis en nervecelle bliver beskadiget, kan den komme til at opfatte signaler forkert.

Når vi bliver aet på hånden, føles det som oftest rart. Men har man skadet nervecellerne i armen eller hånden, kan cellerne komme til at opfatte berøringen, som om hånden er skadet.

De kan faktisk sende besked om, at det skal gøre ondt, selvom der slet ikke er noget, der burde gøre ondt.

Men hvorfor det?

LÆS OGSÅ: Er smerte vores 6. sans?

Satellitceller sender hemmelig besked

Sara Buskbjerg Jager fortæller i videoen, at der rundt om nervecellerne er nogle celler, der på engelsk kaldes satellite glial cells. Vi nøjes med at kalde dem satellitceller.

Satellitcellerne beskytter nervecellerne, men de lytter også til dem. Hvis nervecellen derfor er i stykker, sender den en besked til satellitcellerne om det.

Nervecellen må sådan set gerne sende den besked ud. Det er ikke den, der får det til at gøre ondt. Det er derimod beskeden, der bliver sendt tilbage fra satellitcellerne, som forskerne mistænker for at være en af hovedaktørerne i de neuropatiske smerter.

Hvis Sara Buskbjerg Jager og andre forskere derfor kan finde ud af, hvad de siger, kan man formentlig udvikle en bedre behandling af de neuropatiske smerter.

»Målet er i første omgang ikke at stoppe de her beskeder, men at finde ud af, hvad der står i dem,« siger Sara Buskbjerg Jager.

LÆS OGSÅ: Hvorfor føler vi smerte?

Mus med neuropatiske smerter

For at finde ud af, hvad satellitcellerne siger til nervecellerne, skal Sara Buskbjerg Jager bruge to mus.

Hvor mange har neuropatiske smerter?

Ældre studier peger på, at omkring syv til otte procent af den europæiske befolkning har neuropatiske smerter, men det tal er noget usikkert, vurderer Sara Buskbjerg Jager.

Det skyldes, at neuropatiske smerter kan opstå på mange forskellige måder, så derfor er det ikke sikkert, at man har inddraget alle.

  1. Den ene skal have neuropatiske smerter
  2. Den anden skal være rask

Sara Buskbjerg Jager vil derefter isolere nerveceller og satellitceller fra begge mus og sammenligne dem.

Men for at gå endnu mere i dybden med cellerne er hun nødt til at løsrive satellitcellerne fra nervecellerne. En øvelse, som har krævet meget arbejde, men som burde være mulig inden længe.

Når det er gjort, kan hun se nærmere på de to typer satellitceller og deres forskelle.

»Når vi er færdige, skulle vi gerne stå med forskellen på de to typer satellitceller. Og det kan sige noget om den besked, der bliver sendt,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Kroniske smerter findes ikke kun i hjernen

Behandling med antidepressiv og epilepsimedicin

Tanken med projektet er, at man kan komme nærmere bedre behandlingsformer. For lige nu bruger man eksempelvis medicin til epileptikere og antidepressiver.

»Antidepressiver kan genoprette en ubalance i hjernen, og det er den samme ubalance, der opstår efter en nerveskade. Når man har neuropatiske smerter, ændrer nervecellerne sig og danner en kemisk ubalance i hjernen. Man ved ikke helt, hvad der foregår, men forskere kan se, at det (behandling med antidepressiver, red.) virker,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Fantomsmerter: Ny forskning skal snyde hjernen

En ny behandling kunne eksempelvis gøre, at satellitcellerne ikke kan sende deres besked tilbage til nervecellerne, så neuropatisk smerte slet ikke opstår.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk