Er smerte vores 6. sans?
Ny dansk forskning viser, at vi kan gætte tal, som bliver aftegnet på vores hud med en laser. Forsøget viser, at huden kan sende komplekse smertemeddelelser til hjernen; måske et tegn på, at smerte er en sjette sans.

Du kender allerede de fem grundlæggende sanser, som gør, at du kan smage, lugte, høre, se og føle.

Nu ser det ud til, at vi måske skal forholde os til endnu en sans; smertesansen.

Forskere ved Aalborg Universitet har som de første i verden lavet et forsøg, der viser, at vi ret ofte gætter det rigtige tal, som i det skjulte bliver markeret på armen af os med en laser. (Video af forsøget herover og illustration af forsøgsopstillingen nederst i artiklen.)

Opdagelsen kom bag på forskerne, der har publiceret resultatet i tidsskriftet Pain.

»Når vi kan genkende et tal, der bliver aftegnet på huden, betyder det, at hjernen kan integrere smertefuld information over tid og sted. Det er overraskende, for det betyder, at smertesystemet kan opfange meget mere detaljerede informationer fra omgivelserne, end vi troede,« siger forsøgsleder Carsten Dahl Mørch, lektor, ph.d. på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Smerter kan måske skyldes fejl i hjernen

I forsøget fik i alt 27 personer ’brændt’ tal på armen eller maven ved en temperatur, der ifølge Carsten Dahl Mørch svarer til, at du om morgenen stiller dig under en lidt for varm bruser.

I knap halvdelen af tilfældene kunne forsøgspersonerne genkende det korrekte tal.

Til sammenligning rammer forsøgspersoner kun rigtigt en tiendedel af gangene, når de bare skal gætte ud i det blå.

»Det fortæller os, at smertesansen kan sende meget mere information til hjernen, end vi sådan lige havde tænkt, og måske kan det være med til at give en ny forståelse af smertesystemet. Det åbner mulighed for, at hjernen bruger den detaljerede information til at opretholde en gavnlig og brugbar opfattelse af smerte,« fortæller Carsten Dahl Mørch.

Forskeren tilføjer, at opdagelsen potentielt kan hjælpe til bedre behandling af smerter, hvor smertesystemet ser ud til at opfatte langt flere smerter end nødvendigt, f.eks. efter et piskesmæld eller på grund af fibromyalgi; en lidelse, hvor muskler gør ondt uden nogen synlig årsag.

Smerte kommer udefra - så måske er smerte en sans?

Et andet perspektiv af grundforskningen ligger længere ude i horisonten, men er stadig meget interessant.

Forsøget rejser nemlig spørgsmålet, om smerte er en sans i sig selv.

Sanser er defineret ved, at nerver i kroppen opfanger signaler ude fra omverdenen og på grund af dem sender beskeder videre til hjernen. Det diskvalificerer f.eks. sult som en sans, fordi sult er følelse, der stammer fra kroppen selv.

Indtil nu har vi kun kortlagt fem områder, som lever op til kriterierne, men ifølge Carsten Dahl Mørch afslører forsøget, at smerte måske kan tvinges med ind i kategorien som vores sjette sans.

»Det er klart, at nogle former for smerte kun hænger sammen med forhold inde i kroppen. Mavepine eller muskelømhed er eksempler. Men nu har vi vist, at smertesystemet også kan opfatte kompleks information fra omgivelserne, og så kan man lidt provokerende godt argumentere for, at smerte er en sans.«

Smerter forstyrrer måske signaler fra smerter

»Det rigtige svar er nok, at smerte både kommer indefra og udefra, og måske aktiverer smerte udefra endda det samme center i hjernen, som reagerer, når vi sanser alt muligt andet, og derfor er smerte ikke en isoleret sans. Men forsøget her viser under alle omstændigheder en kompleksitet, som det bestemt er interessant gå videre med,« siger Carsten Dahl Mørch.

Forskernes næste skridt er at undersøge, om folk med smerter i kroppen har sværere ved at mærke brandvarme tal på huden. Det kan give vigtige informationer om rod i smertesystemet og kan være med til at gøre forskerne klogere på de helt basale mekanismer i vores smertesystem; opdagelser, som senere kan gøre det lettere at behandle patienter med f.eks. kroniske smerter.

Illustration af forsøgsopstillingen:

Selvom forskerne er begejstrede for, at forsøgspersoner i knap halvdelen af tilfældene kan identificere et varmt tal på armen eller maven, er metoden langt fra lige så effektiv som den gammeldags leg, hvor man tegner på ryggen eller armen af hinanden med en finger. Her bliver gættet rigtigt 9 ud af 10 gange. Et fingertegnet tal er endda så let at genkende, at metoden bliver brugt af neurologer, når de screener patienter for OCD (tidligere kaldet tvangsneurose) og skizofreni.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk