Når Novo Nordisk vælger at gennemføre verdens største observationelle studier (postmarketing) af en særlig slags diabetesmedicin (insulinanaloger), ville man umiddelbart forvente, at resultaterne blev publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Publicering af resultater regnes som et vigtigt element i god videnskabelig praksis.
Men den engelske diabetesforsker Edwin Gale fra Bristol University skriver i en analyse, publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, at det kun er få resultater fra de pågældende studier af Novo Nordisk, der har fundet vej ud i rampelyset.
Edwin Gale efterlyser hovedrapport
Edwin Gale lavede f.eks. en søgning i den videnskabelige database PubMed ved at indtaste navnet på et af Novos store postmarketingstudier PREDICTIVE, kombineret med handelsnavnet på insulinanalogen Levemir og indholdsstoffet Detemir, der var studiets omdrejningspunkt. Det viste det sig, at samtlige publikationer fra PREDICTIVE kom fra delstudier, der er gennemført i 11 europæiske lande.
De resterende 15 lande, der deltog i PREDICTIVE, og som leverede data fra 27.914 ud af studiets i alt 47.565 patienter, har ifølge diabetesprofessoren ikke ført til eneste videnskabelig publikation. Edwin Gale ledte også forgæves efter en hovedrapport af studiet, der opsummerede resultaterne fra PREDICTIVE.
Anders Dejgaard, der er medicinsk direktør i Novo Nordisk, mener det er forkert af Edwin Gale at sige, at Novo Nordisk har tøvet med at publicere resultater fra f.eks. PREDICITIVE.
»Tværtimod synes jeg, at vi har rigtig mange publikationer på disse studier. I randomiserede studier har man ofte kun enkelte publikationer. PREDICTIVE-studiet kørte over 6-7 år, og der er i alt publiceret 37 publikationer på baggrund af PREDICTIVE, men da studierne blev gennemført tidsforskudt, kom publikationerne også tidsforskudt over en lang periode,« fortæller han.
Novo: Det blev en smule rodet
Selve hovedstudiet startede i Europa, og disse data er publiceret som et hele, fortæller han. Derefter ekspanderede studiet til andre lande, som har ført til selvstændige afgrænsede publikationer, da virksomheden ikke ville dobbeltpublicere de europæiske data.
»Indrømmet, det blev en smule rodet, og vi vil fremover gribe det anderledes an, hvilket fremgår af publikationer fra efterfølgende observationelle studier,« skriver Anders Dejgaard i en mail til Videnskab.dk.
