Kræft opstår, når mutationer i kroppens celler bygger sig op over tid og til sidst skaber kræft-superceller, der kan udkonkurrere kroppens raske celler i kampen om pladsen.
Sådan er i hvert fald den konventionelle forståelse af kræft og årsagerne til kræft.
Det kan dog ikke være hele svaret, mener amerikanske forskere, der har udviklet en ny hypotese for udviklingen af kræft.
De amerikanske forskere mener, at kræft ikke opstår, fordi mutationer bygger sig op over tid, men derimod fordi cellemiljøet i kroppen bliver forringet af eksempelvis alderdom eller rygning.
Det ændrede cellemiljø er mere gunstigt for kræftcellerne, der ellers bliver holdt nede af kroppens raske celler. Ændringen i omgivelserne betyder, at kræftcellerne kan vokse og sprede sig.
Forskere: Det er basal evolution
Ifølge forskerne er det helt basal evolutionsteori.
»Så længe miljøet i kroppen er sundt og raskt, favoriserer det raske celler, der evolutionært er optimalt tilpasset til netop det miljø. Først når disse betingelser ændrer sig, kan det være en evolutionær fordel at have nogle af kræftcellernes mutationer. Det gør, at de begynder at vinde over de raske celler i kampen om pladsen,« forklarer professor James DeGregori, der leder Cancer Research Center ved University of Colorado, i en pressemeddelelse.
Den nye kræfthypotese er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Spændende, siger Kræftens Bekæmpelse
Jens Oluf Bruun Pedersen er overlæge og lægefaglig redaktør ved Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge ham er den nye hypotese spændende, og den kan medvirke til at belyse de gåder, som ifølge ham ligger i den hypotese for kræftudvikling, som læger og forskere hælder til i dag.
»Vi ved jo endnu ikke, OM det forholder sig sådan, at kræftudvikling er en evolutionsproces. Det skal først bevises, eller sammenhængen skal godtgøres på en overbevisende måde. Men tankegangen finder jeg attraktiv, og den kunne give en forklaring på, hvorfor eksempelvis inflammation og kronisk betændelse i kroppen kan få kræft til at udvikle sig på en opportunistisk vis på bekostning af kroppens raske celler,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Forskere har længe undret sig over, at betændelsestilstande i kroppen kan udløse kræft, da betændelsestilstanden ikke umiddelbart ændrer på cellernes gener, så de kan udvikle sig til kræftceller.
Flere hypoteser peger på evolutionær årsag til kræft
Den nye hypotese er ikke den første til at pege på en evolutionær årsag til kræft.
Sidste år kom en australsk forsker med en hypotese om, at kræft er en iboende egenskab i celler, som stammer fra den gang, alle organismer var encellede.
Både den australske og den nye hypotese lægger op til, at kræftforskning kan gøres mere effektiv, hvis forskere i deres undersøgelser af potentielle behandlingsmuligheder inddrager de evolutionære baggrunde til, at kræft opstår.
Du kan læse mere om den australske hypotese i artiklen ‘Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft‘.
Kræft kan rammes med et sundt miljø i kroppen
Ifølge James DeGregori kan en en evolutionær tilgang til kræftforskning lede til store fremskridt i kampen mod sygdommen.
I dag er der stor fokus på at slå kræft ned ved at ramme syge celler. Ifølge den amerikanske forsker og den nye hypotese skal man derimod målrette kræftbehandlingen mod de raske celler, så de kan opretholde et miljø, hvor kræftcellerne ikke tager magten og pladsen.
Man kan ifølge forskeren eksemplificere det med en græsplæne, som man ikke ønsker ukrudt i.
Man kan enten vælge at købe pesticider til at dræbe ukrudtet eller give græsset gødning, så det selv kan holde ukrudtet nede. Begge dele vil resultere i, at ukrudtet forsvinder, og græsplænen holdes pæn og grøn.
»I dag har vi fokus på behandling ved at dræbe kræftcellerne, men der skal mere fokus på at vinde over kræft ved at fjerne vækstbetingelserne for sygdommen ved at holde kroppens væv sundt og raskt gennem blandt andet en sundere livsstil,« siger James DeGregori.
Jens Oluf Bruun Pedersen er helt enig:
I dag har vi fokus på behandling ved at dræbe kræftcellerne, men der skal mere fokus på at vinde over kræft ved at fjerne vækstbetingelserne for sygdommen ved at holde kroppens væv sundt og raskt gennem blandt andet en sundere livsstil.
Professor James DeGregori, University of Colorado
»Hvis hypotesen holder, vil det oplagt være vand på den mølle, der hedder at forebygge kræft med forskellige tiltag, som kan medvirke til at opretholde et gunstigt mikromiljø i kroppen for normale celler,« siger overlægen.
Kræft sker evolutionært
Baggrunden for de amerikanske forskeres teori skal findes i evolutionsteorien, som ifølge James DeGregori ikke er integreret nok i kræftforskningen.
Kroppen og dens væv er et produkt af millioner af års evolution. Derfor er kroppens celler også optimalt tilpassede til at leve i netop det miljø, som vævet stiller til rådighed.
»Enhver ændring eller mutation vil formentlig forringe cellernes muligheder for at overleve og kopiere sig selv i det sunde væv,« siger James DeGregori.
Kræftceller er derimod produktet af mutationer, der ændrer på denne optimale tilpasning. Eksempelvis har mange kræftceller genetiske mutationer, der gør dem bedre tilpassede til at leve i de iltfattige miljøer, som findes inde i kræftknuder.
Disse iltfattige miljøer er ikke til stede i kroppen naturligt, og derfor kan det ikke være en evolutionær fordel for kræftcellerne at have denne mutation. Den gør dem ikke i stand til at udkonkurrere raske celler – så længe kroppen er sund og rask.
Tværtimod vil de raske celler være evolutionært bedre tilpasset miljøet i kroppen, og de vil kunne udkonkurrere de syge celler.
Først i det øjeblik, hvor kroppen og kroppens væv ikke længere er sundt og raskt, bliver miljøet ændret, og mutationerne kan komme til at give kræftcellerne en fordel, der gør, at de kan vokse og formere sig.
Minder om udslettelsen af dinosaurerne
James DeGregori sammenligner miljøskiftet i kroppen med meteornedslaget, der udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden.
På det tidspunkt var planeten varm og fugtig, og miljøet favoriserede dinosaurerne, mens pattedyrene var fortrængt til små nicher hist og her i landskabet.
Dinosaurerne var på den måde perfekt tilpasset miljøet på samme måde som de raske celler i kroppen, mens pattedyrene var de undertrykte.
Efter meteornedslaget blev økosystemet dog ændret, hvilket pludselig favoriserede andre dyr, og pattedyrene overtog Jorden.
På samme måde kan økosystemet i kroppen ifølge forskeren blive ændret, så det pludselig favoriserer andre celler end de sunde og raske.
»Når kroppen ændrer sig på grund af eksempelvis rygning, ændrer det ved økosystemet i vævet, og det kan ændre på dynamikken mellem raske og syge celler, så de syge celler kan få overtaget. Det sker ikke, fordi de pludselig opstår og er en slags super-celler, men fordi miljøet favoriserer de mutationer, som der er opstået i deres gener,« siger James DeGregori.
Forklarer gammel kræftgåde
Den nye teori kan også bruges til at forklare en gammel kræftgåde, som forskere har kæmpet med længe. Gåden hedder ‘Petos paradoks’.
Hvis konventionel forståelse af kræft som et resultat af mutationer skal holde stik, må flere celler i kroppen øge risikoen for, at én celle muterer til en kræftcelle.
Der er med andre ord større risiko for, at en kræftknude udvikler sig i en organisme med 1.000 celler end i en organisme med 100 celler.
Altså må en hval have meget større risiko for at udvikle kræft end et menneske, da hvalen har langt flere celler at udvikle kræft i, end vi har.
Men sådan forholder det sig ikke. Det er Peto’s paradoks.
På tværs af alle dyrearter stiger risikoen for kræft med alderen og ikke med kropsstørrelsen.
»Det peger på, at nogle aldersrelaterede mekanismer ændrer på forudsætningerne for, at muterede celler kan vinde over de raske celler og udvikle sig til kræft. Det er ikke kun på grund af akkumulerede mutationer i de enkelte celler,« slutter James DeGregori.
