Onlinebehandling hjælper på let angst og depression
Sværere depressioner og angst kan muligvis også lindres med onlinebehandling, tyder nyt studie på. Men metodiske udfordringer begrænser resultatet.
onlinebehandling internetpsykiatrien depression angst behandling intervention

I Danmark findes der én klinik, Internetpsykiatrien, som udelukkende tilbyder onlinebehandling af blandt andet lettere depressioner og angstlidelser. Den ligger i Odense og har eksisteret siden 2015. (Foto: Shutterstock)

I Danmark findes der én klinik, Internetpsykiatrien, som udelukkende tilbyder onlinebehandling af blandt andet lettere depressioner og angstlidelser. Den ligger i Odense og har eksisteret siden 2015. (Foto: Shutterstock)

Måske du kender én med depression eller angst, eller måske har du selv oplevet det.

Så ved du sikkert, at den type lidelser ofte behandles med psykologhjælp, måske i kombination med medicin.

Forestil dig nu, at psykologen bliver skiftet ud med din computer.

En ny ph.d.-afhandling viser, at internettet kan bruges som en vigtig brik i behandlingen af psykiske lidelser som depression og angst.

»Det ser ud til, at internetbaseret psykologisk behandling i Danmark både er mulig at bruge i det eksisterende psykiatriske system, hvis vi skubber en smule til rammerne, og at vi kan gøre det med en god klinisk effekt,« siger Kim Mathiasen, der er forfatteren bag ph.d.-afhandlingen, som blev vurderet i april i år, til Videnskab.dk. 

Ph.d.-afhandlingen bygger på en række studier, hvor Kim Mathiasen har undersøgt: 

  • Om onlinebehandling kan implementeres i det eksisterende psykiatriske system
  • Effekten af onlinebehandling på en onlinebehandlings-klinik i Odense
  • Effekten af onlinebehandling blandet med traditionel terapi til tungere depressioner og angstlidelser
  • Udfordringer ved implementering af onlinebehandling på fem klinikker i Nordeuropa

Positiv effekt for lettere lidelser

I en af de videnskabelige artikler, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Internet Interventions, undersøgte Kim Mathiasen effekten af onlinebehandling, når den bruges på en virkelig klinik - og altså ikke i et opstillet forsøg.

I alt deltog 203 patienter fra en klinik i Odense, der siden 2015 udelukkende har tilbudt onlinebehandling til lettere depressioner og angstlidelser.

60 af deltagerne var deprimerede og 143 led af angst.

»Klinikken startede som et forsøg, men er efterfølgende blevet en permanent klinik, så vi kunne måle på behandlingen, når den blev brugt som rutine i virkeligheden. Her kan vi konstatere en god klinisk effekt af behandlingen,« fortæller Kim Mathiasen, der har skrevet sin ph.d. ved Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Syddanmark og på Syddansk Universitet, og som nu er forskningspsykolog ved Aarhus Universitetshospital.

Onlinebehandling havde en positiv effekt på både depression og angst, viste resultaterne.

Passer med tidligere forskning

I dag behandles depression og angst primært med den veldokumenterede behandlingsform 'kognitiv adfærdsterapi', og personen går i behandling hos en psykolog.

Har patienterne tung depression eller angst, kan der også gives medicin, eksempelvis antidepressiv.

Kognitiv adfærdsterapi

Igennem terapi samarbejder patienten og terapeuten om at få øje på patientens problemer, hvordan de påvirker patienten, og de søger alternative tankemønstre og handlinger end dem, som gør, at patienten eksempelvis er deprimeret.

Kilder: Selskab for Adfærds- og Kognitiv terapi & European Association for Behavioral and Cognitive Therapy (via Region Hovedstadens Psykiatri)

De seneste tyve år har forskere vist, at det også er muligt at behandle depression og angst ved at skifte det fysiske fremmøde hos en psykolog ud med et onlinebehandlingsprogram, der bygger på kognitiv adfærdsterapi og telefonisk psykologstøtte.

Onlinebehandlingen er bygget op af moduler, som simulerer udviklingen ved adfærdsterapi ansigt-til-ansigt. Den består blandt andet af terapeutisk information og støtte samt selvhjælpsøvelser.

»I dag er der god evidens for, at onlinebehandling har en effekt på nogle grupper, og udenlandske undersøgelser viser, at det er effektivt på lettere psykiske lidelser,« siger professor, overlæge og dr. med. Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Han har læst og vurderet et uddrag af Kim Mathiasens ph.d.-afhandling for Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Online-behandling af tvangsoverspisning kan hjælpe flere patienter

Første gang der måles i virkeligheden

Indtil nu har forskere lavet opstillede forsøg med onlinebehandlinger, hvor en ny type behandling tilbydes over en kortere periode til et begrænset antal patienter og med en kontrolgruppe, som ikke modtager den nye type behandling.

Kim Mathiasens ph.d. indeholder ifølge ham selv det første studie, der har testet effekten af onlinebehandling på en eksisterende klinik med onlinebehandling i Danmark.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Dermed er hans studie ikke opstillet, men måler på virkeligheden.

»Det nye ved den del af min forskning er, at jeg måler på virkeligheden og viser, at onlinebehandling har effekt derude i virkeligheden,« siger Kim Mathiasen.

Når en forsker måler effekten af en behandlingstype i den virkelige verden, er det 'sidste led' i forskningsprocessen. Forud er der foretaget mange test i laboratoriet og kotrollerede forsøg med kontrolgrupper.

Hvad med tungere lidelser?

På klinikken i Odense behandles lettere former for lidelser.

Men kan onlinebehandling også bruges til lidt tungere lidelser som eksempelvis svære depressioner? Det undersøgte Kim Mathiasen i en anden af de videnskabelige artikler.

»Ved tungere lidelser er der brug for en højere behandlingsintensitet. Derfor lavede jeg en kombination af onlinebehandling og traditionel terapi for at teste, om det kan lade sig gøre at udskifte halvdelen af de fysiske fremmøder hos psykologen med internet-terapi,« fortæller Kim Mathiasen.

76 patienter deltog i forsøget. Halvdelen modtog 12 sessioners kognitiv adfærdsterapi med fysisk fremmøde hos en psykolog, og den anden halvdel modtog seks sessioner med fysisk fremmøde og seks til otte onlinemoduler.

Kombinationen af onlinebehandling og fysisk fremmøde hos en psykolog var lige så effektivt som traditionel terapi, hvor patienten udelukkende går til samtaler hos en psykolog. I begge grupper kan patienterne også være medicinerede.

Studiets design

Studiet er et 'non-inferiority trial', hvilket betyder, at man tester, om en ny behandlingsmetode ikke er værre end det, der eksisterer i forvejen.

For at den nye behandling ikke er værre end den gamle, skal effekterne af de to behandlinger ligge så tæt på hinanden som muligt, og den acceptable forskelsmargen skal være defineret på forhånd.

Kilder: Kim Mathiasen, Lars Vedel Kessing

LÆS OGSÅ: Styrketræning hjælper på depression

Brug for flere deltagere

I den type forsøg Kim Mathiasen har lavet, er det afgørende, at terapien testes på rigtig mange patienter.

For jo flere der er med, des større sandsynlighed er der for, at resultalterne ikke kun gælder deltagerne, men også mere generelt.

Forskerne skulle helst have haft 130 deltagere for at få et 'sikkert' resultat, men i psykatriske studier kan det være svært at forudse, hvor mange patienter der vil deltage eller overhovedet er tilgængelige, når undersøgelsen laves.

»På baggrund af deres resultater kan man derfor ikke udtale sig med særlig stor sikkerhed om, hvorvidt kombi-onlinebehandlingen er ligeså god som adfærdsterapi med fysisk fremmøde,« påpeger Lars Vedel Kessing.

Kim Mathiasen nævner det også i sin ph.d. og er derfor enig med Lars Vedel Kessing om forbeholdet:

»Ser du alene på mine data, er de to behandlinger lige gode. Men regner man så på det med en statistisk model for at vurdere, hvor sikkert det er, at resultaterne også gælder generelt, så er usikkerheden meget stor,« siger Kim Mathiasen.

De få deltagere betyder også, at det ikke var muligt at lave en ekstra kontrolgruppe, som slet ikke modtog nogen form for behandling. Læs mere om dette i boksen under artiklen.

Resultaterne skal bruges i stort EU-projekt

Trods udfordringen med deltagerantal, er Kim Mathiasens data dog stadig vigtige.

De skal også bruges i et stort EU-studie, hvor ni europæiske lande indsamler data om effekten af kombi-onlinebehandling til tungere depressioner og angstlidelser.

»På den måde får vi, når EU-studiet publiceres, en større mængde data. Så kan vi sige noget mere sikkert med en større statistisk styrke,« fortæller Kim Mathiasen.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal være kritisk, siger han.

»Vi skal altid forholde os kritisk og stille spørgsmål. For det er jo fedt at finde nye behandlinger og metoder og idéer, men det er altid med forbehold. Vi må lægge os i halen på den eksisterende forskning, så vi med tiden kan blive trygge ved ny viden.«

LÆS OGSÅ: Er der sammenhæng mellem immunsystemet og skizofreni og depression?

LÆS OGSÅ: Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene

En ekstra kontrolgruppe?

onlinebehandling depression angst telepsykiatrisk klinik kognitiv adfærdsterapi

Forskere bruger kontrolgrupper til at sammenligne med den gruppe patienter, som har modtaget en ny behandling eller medicin for bedre at kunne vide, hvilken forskel den nye behandling eller medicin gør. (Foto: Shutterstock)

Det kunne også have styrket studiet, hvis der havde været endnu en gruppe deltagere med, som hverken modtog kombi-onlinebehandling eller traditionel behandling, ifølge Lars Vedel Kessing.

»Når tiden går, får de fleste patienter det bedre. Så hvis man skal være sikker på, at patienterne i forsøget ikke bare har fået det bedre, fordi tiden er gået, men fordi de har modtaget terapi, er der brug for en kontrolgruppe, som ikke får nogen form for terapi,« siger han.

LÆS OGSÅ: Depression: Hvorfor tager de sig ikke bare sammen?

Kim Mathiasen anerkender også dette forbehold, men mener dog, at der er taget højde for det i studiet.

»Vi har sammenlignet effekten af de to typer behandlinger med effektstørrelsen i lignende kontrollerede studier. Og her kan vi se, at den effekt, vi finder af behandlingerne, stemmer overens med den, som forskere finder i andre studier af lignende behandlinger, hvor de har en kontrolgruppe, som ikke får nogen former for terapi,« siger Kim Mathiasen.

Onlinebehandling kan blive en del af de eksisterende klinikker - men ikke uden udfordringer

Udover at undersøge, hvor godt onlinebehandling hjælper personer med depression og angst, undersøgte Kim Mathiasen også mulighederne for at gøre behandlingen til en del af det eksisterende psykiatriske system.

Først testede Kim Mathiasen, hvordan det gik, når en allerede eksisterende psykiatrisk klinik, der normalt tilbyder traditionel terapi, begyndte at tilbyde onlinebehandling.

»Det er første gang, man undersøger, om onlineterapi kan implementeres på en eksisterende klinik i Danmark,« fortæller Kim Mathiasen.

I studiet deltog 67 patienter, som allerede stod på venteliste til behandling på klinikken. Her blev 36 tilbudt onlinebehandling, mens 31 forblev på ventelisten.

Onlinebehandlingen blev fulgt af telefonisk støtte fra psykologerne på klinikken, og omkring 11 ud af 36 fuldførte det fulde program. De øvrige gennemførte større eller mindre dele af programmet.

»Det peger på, at det er muligt at inddrage onlineterapi i de psykiatriske systemer, vi har i forvejen – der er en masse udfordringer, men det kan lade sig gøre,« siger Kim Mathiasen.

LÆS OGSÅ: Lille dansk studie: Psykedeliske svampe påvirker ‘depressions-områder’ i hjernen

Rimeligt at være skeptisk

En af udfordringerne er skepsis fra både behandlere og patienter overfor den 'nye' behandlingsform. Det blev tydeligt i den anden undersøgelse, som Kim Mathiasen lavede af muligheden for tage onlinebehandling i brug.

»Skepticisme er helt klart en af de store udfordringer. Og det er rimeligt – hellere have en smule skepsis end at udsætte folk for ting, der ikke er undersøgt endnu,« fortæller han.

Her tog Kim Mathiasen og hans hold rundt til fem psykiatriske klinikker med onlinebehandling i henholdsvis Sverige, Norge, Danmark, Holland og Skotland, hvor de interviewede behandlere og klinikledere om deres erfaringer med at tage onlinebehandling i brug.

Onlinebehandling er stadig ikke specielt udbredt på verdensplan, men eksisterer i en række europæiske lande. Kim Mathiasens ph.d. peger på, at onlinebehandling kan tages i brug på eksisterende klinikker i Danmark og kan have en god klinisk effekt. Men der er brug for mere forskning på området, før resultaterne er sikre.

LÆS OGSÅ: Deprimerede bruger sproget anderledes: Sådan spotter du det

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.