Mellem 1347 og 1353 hærgede en voldsom pestepidemi, som resulterede i millioner af døde europæere.
Den Sorte Død, som katastrofen er navngivet, har altid været tæt forbundet med rotter, som, man længe har ment, var hovedårsagen til sygdommens udbredelse til mennesker.
Nu peger et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet PNAS, til gengæld på, at det måske ikke helt har forholdt sig sådan.
Forskning viser nemlig, at bakterien Yersinia pestis, der formentlig var årsagen til pesten, har haft svært ved at overleve på rotter og deres lopper i Europa i længere perioder, fordi kontinentets forhold ikke har været gunstige.
Det skriver Samuel Cohn, der er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Ifølge forskerne, der blandt andet er fra University of Glasgow i Skotland og University of Oslo i Norge, har den kemiske komposition i jorden i Europa, klimaet og en lav population af gnavere gjort kontinentet mindre gunstigt for pestbakterien.
Kun 0,6 procent af det geografiske område af Europa fordelt på små områder i Spanien, Portugal, Frankrig, Italien og Grækenland har ifølge forskerne haft fyldestgørende forhold for bakterien.
De mener i stedet, at pesten blev genintroduceret af dyr fra Asien, som var skyld i nye europæiske udbrud.
Flere regioner i Kina har nemlig miljømæssige forhold, der tværtimod har været helt gunstige for bakterien, så den uden problemer har kunnet sprede sig blandt vilde gnavere. Deres teori er derfor, at pesten blev eksporteret fra Asien til Europa ad flere omgange.
Herfra kunne pesten så sprede sig til lopper og rotter og videre til mennesker.
Det har dog ifølge forskerne været over nogle kortere perioder, før det hårde, europæiske miljø fik bakterien til at forsvinde igen. Forbindelsen til Asien kunne dog få pesten til at blusse op igen, ifølge studiet.
\ Læs mere
jso
