Svulster i hjernen, såkaldte glioblastomer, behandles traditionelt med kemoterapi og stråling. Desværre overlever kun 10% af patienterne med de alvorligste hjernesvulster 5 år eller mere trods behandlingen. Det skyldes, at svulsterne ofte er aggressive i adfærd og breder sig hastigt til nærtliggende væv, hvor kemoterapi har svært ved at nå kræftcellerne.
Svulstens spredning komplicerer desuden kirurgisk fjernelse, da den mangler en defineret afgrænsning.
Nu har forskere fra Georgias Institute of Technology og Emory University designet et molekyle, der i kombination med kemoterapi stopper spredningen af svulsterne. Dyreforsøg med molekylet, der kaldes imipramine blue, har vist, at dyr med hjernesvulster lever markant længere og sågar kureres for kræften, når de behandles med det nye præparat.
Imipramine blue har stort potentiale til behandling af flere former for aggressiv kræft, mener forskerne bag opfindelsen.
Dansk forsker: det ser godt ud
Det banebrydende resultat er netop offentliggjort i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Science.
»Vores resultater viser, at imipramine blue stopper spredningen af svulsten ind i det raske væv og yderligere øger effektiviteten af kemoterapi. Kemoterapien bliver mere effektiv, hvilket muligvis skyldes at svulsten er stationær i hjernen og ikke bevæger sig rundt ved spredning som normalt,« udtaler professor Ravi Bellamkonda i en pressemeddelelse. Ravi Bellamkonda er en af forskerne bag den banebrydende opdagelse.
Dansk forsker kalder studiet lovende:
»Studiet tager fat på et helt afgørende problem i forbindelse med behandling af hjernesvulster. Allerede tidligt i forløbet er der en betydelig spredning af kræftceller til store dele af hjernen, hvilket gør kirurgisk fjernelse af svulsten umulig. Ved at fokusere på de celler, der har spredt sig, fokuseres der ikke bare på en afgørende type kræftceller, men også på et næsten overset problem, « fortæller forskningslektor, konstitueret overlæge og ph.d. Bjarne Winther Kristensen fra Odense Universitetshospitals Afdeling for Klinisk Patologi.
Forsøgene taler for sig selv
\ Fakta
Da Imipramine blue er uopløseligt i vand, og det kemoterapeutiske stof doxorubicin er giftigt for celler, var forskerne nødt til at transportere stofferne indkapslet i en lille organisk beholder kaldet liposome på rejsen til hjernen. Den liposomale beholder sikrede også, at de medicinske stoffer ikke blev frigivet i rask væv undervejs, da stofferne kun frigives, når liposomet passerer gennem en utæt væg i en blodåre. Utætte vægge i blodårer forekommer kun i kroppen, når en svulst vokser.
Forskernes forsøg på rotter viste, at imipramine blue er et meget lovende molekyle til behandling af kræft i fremtiden.
Kombinationen af imipramine blue og kemoterapi øgede markant forsøgsdyrenes overlevelse.
-
Forsøgsdyr, der ikke fik kemoterapi, men kun imipramine blue eller saltvand, overlevede ikke mere end 19 dage med en aggressiv svulst i hjernen
-
Forsøgsdyr, der kun fik kemoterapi, overlevede i gennemsnit 44 dage, mens kun 33 procent overlevede over 200 dage
- Forsøgsdyr, der fik både imipramine blue og kemoterapi, overlevede alle sammen i mere end 200 dage og havde efterfølgende ingen observerbar svulst i hjernen.
Forskerne bag resultaterne fortæller, at den øget effekt ikke skyldes den kombinerede giftighed af de to stoffer, men snarere fordi imipramine blue stopper kræftcellernes bevægelse, og dermed gør arbejdet med at få has på svulsten lettere for kemoterapien.
»Dette indledende studie viser mulighederne i at bruge imipramine, så snart en svulst er diagnosticeret. Ved at bruge imipramine før kemoterapi kan vi gøre svulster nemmere at behandle og forbedre det kliniske resultat,« siger Ravi Bellamkonda.
Skal prøves på mennesker
Bjarne Winther Kristensen vil dog gerne se forsøg på hjerneceller fra mennesker, inden han drager nogle endelige konklusioner om fremtidig brug af imipramine blue i kræftbehandling.
»Resultaterne er lovende og kan, som forskerne foreslår, muligvis overføres til patienter. Der er dog en væsentlig begrænsning i studiet. Det er velkendt at rottekræftceller dyrket i laboratorier i årevis, ofte ikke ligner kræftceller i patienter. Selvom forskernes resultater er lovende og giver anledning til stor optimisme for patienter med kræft i hjernen, må man, indtil der er udført lignende forsøg på kræftceller fra patienter, derfor være behersket optimist,« siger han.
Forskningsgruppens arbejde fortsætter med at efterprøve imipramine blues effekt på andre typer kræft i dyreforsøg.
