Ny viden om fedt udfordrer de officielle kostråd

Skær ned på dit forbrug af mættet fedt og spis i stedet planteolier og blød eller flydende margarine, lyder anbefalingen om fedt i Fødevarestyrelsens ti nye kostråd, som blev offentliggjort for et par måneder siden.

Men det kan være direkte livsfarligt at skifte det mættede fedt ud med nogle typer flerumættede planteolier, konkluderer danske ernæringsforskere i en artikel, som de fornyligt skrev til København Universitets hjemmeside.

»Samlet set peger den nyeste forskning på, at en udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen kan øge forekomsten af hjertekarsygdomme og død, ligesom at der er en mistanke om, at et øget indtag af n-6 flerumættet fedt kan føre til en øget forekomst af brystkræft,« lyder det i artiklen ’Alt fedtstof er ikke lige fedt,’.

Solsikkeolie, vindruekerneolie og majsolie er nogle af de fedtstoffer, der indeholder meget omega-6. De fås i flydende form, men tilsættes også nogle plantemargariner og smørblandinger.

Mættet fed kan være sundt

Stik imod kostrådenes anbefaling fremgår det også af artiklen fra Institut for Idræt og Ernæring, at nogle typer mættet fedt ligefrem kan være sundt. Befolkningsstudier viser, at »et højt indtag af mejeriprodukter er forbundet med en nedsat risiko for hjertekarsygdom og død og nedsat udvikling af type-2 diabetes,« lyder det.

Artiklens forfattere Arne Astrup, Steen Stender og Jørn Dyerberg fra KU's Institut for Idræt og Ernæring baserer deres konklusioner på en række forskningsresultater, der er offentliggjort i det seneste årti deriblandt en omfattende australsk undersøgelse, som tidligere på året blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

I undersøgelsen har forskere analyseret data fra et omfattende kontrolleret forsøg, der blev udført fra 1966 til 1973. I forsøget deltog 458 mænd mellem 30 og 59 år, som alle havde åreforkalkning. En kontrolgruppe blev bedt om at skifte deres daglige forbrug af mættet fedt fra smør ud med tidselolie og margariner med et højt indhold af omega-6.

Efter syv år var dødeligheden og forekomsten af hjertekarsygdomme langt højere blandt de mænd, der havde spist tidselolie og margarine i stedet for mættet fedt.

Kostråd bør fraråde omega-6

I følge ledende overlæge Steen Stender bør den nye viden om fedt føre til, at de officielle kostråd igen bliver justeret. Kostrådene bør blandt andet gøre klart, at man ikke bør skifte sit indtag af mættet fedt ud med de planteolier, der har et højt indhold af omega-6.

Hvis man opdaterer rådene, så de stemmer overens med den nyeste forskning, kan de være med til at reducere antallet af hjertekarsygdomme endnu mere, end de hidtil har gjort, mener han.

»Kostrådene har været en væsentlig del af den forebyggelsespakke, der i de sidste godt 20 år har fået dødeligheden af hjertekarsygdomme til at rasle ned, så der indenfor de sidste ti år næsten er sket en halvering. Hvis man opdaterer kostrådene, så de inkluderer de nye og væsentlige fund, kan de måske accelerere faldet i hjertedød yderligere,« siger Steen Stender, som har været med til at skrive artiklen til KU’s hjemmeside.

Hans medforfatter professor Arne Astrup, som har siddet i den arbejdsgruppe, der har samlet den nyeste kostråds evidensgrundlag, er enig:

»Det kan ikke skade at indsnævre kostrådet om fedtstoffer, så der står, at man bør vælge raps og olivenolie som de sundeste fedtstoffer og helt skippe de rene n-6 olier,« skriver Arne Astrup, som er institutleder på KU’s Institut for Idræt og Ernæring i en mail til Videnskab.dk.

Kostråd bygger på et solidt grundlag

Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har stået i spidsen for at samle den videnskabelige dokumentation, der ligger til grund for kostrådene.

Ifølge afdelingens chef Gitte Gross kan der være gode grunde til, at den nyeste viden om fedt ikke er implementeret i de kostråd, der blev offentliggjort for blot et par måneder siden.

Enten var de undersøgelser, som Arne Astrup og Steen Stender henviser til, ikke publiceret, da kostrådenes evidensgrundlag blev lavet. Eller undersøgelsernes kvalitet har ikke været høj nok til at få indflydelse kostrådenes anbefalinger om fedt, forklarer hun.

»Al relevant forskning af ordentlig kvalitet er inddraget og vurderet i den systematiske litteraturgennemgang, som danner grundlag for kostrådene. Hvis den nævnte undersøgelse ikke er med, er det enten, fordi den er fundet for let, eller fordi den er publiceret efter skæringsdato,« siger Gitte Gross.

Danskerne spiser for meget mættet fedt

Selv om der ifølge Arne Astrup og Steen Stender er kommet nye undersøgelser, som viser, at mættet fedt fra mejeriprodukter kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, og at det ligefrem kan være livsfarligt at skifte det mættede fedt ud med de planteolier, der indeholder meget omega-6, står Gitte Gross ved kostrådenes anbefalinger.

»Vi ved fra kostundersøgelser, at danskerne spiser for meget mættet fedt. For at få en bedre fedtsammensætning i kosten er rådet derfor at skære ned på det mættede fedt til fordel for bløde plantefedtstoffer. Kostrådene skal være så enkle som muligt, for at folk kan forstå dem og kunne implementere dem i hverdagen,« siger Gitte Gross

Hun ærgrer sig over de modstridende budskaber om kost og sundhed, der hele tiden kommer i medierne.

»Det forvirrer folk, når ernæringseksperter står frem i pressen med budskaber, der går stik imod det, de officielle kostråd anbefaler. Så tror folk, at kostrådene ikke dur, men det er ikke rigtigt,« siger hun.

»Enkelte undersøgelser som den australske er meget interessante, men det er ikke nok til, at man går ind og ændrer en anbefaling. Det vil altid ske på et samlet videnskabeligt grundlag. Kostrådene svinger ikke afhængigt af, hvilken debat, der er oppe i medierne,« siger hun og tilføjer, at den australske undersøgelse er lavet blandt mænd med åreforkalkning og derfor ikke direkte kan overføres til en rask gennemsnitsbefolkning, som kostrådene henvender sig til.

• Læs mere om den komplicerede fedt-diskussion her:
  Smør, margarine eller planteolier? Fedt er en kompliceret sag