Ny viden om celler kan stoppe antibiotikaresistens
Antibiotikaresistens er en af de største trusler i vores tid. Nye forskningsfund inden for celledeling giver håb om at udvikle en helt ny type antibiotika, der kan rette op på problemet.
Resistens over for antibiotika er et stigende problem, men ny viden omkring celledeling giver håb om ny type antibiotika. (Foto: Shutterstuck)

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er blandt en række ledende organisationer, der på det seneste har advaret kraftigt om et stigende antibiotikaresistensproblem.

Problemet kan i sidste instans føre til, at mange vil dø af det, vi i dag betragter som milde infektioner. 

Dyrt at udvikle antibiotika

»Det er meget få nye typer antibiotika, der er blevet udviklet de seneste 30-40 år, fordi den farmaceutiske industri har haft for lidt interesse på området,« siger Daniel Straume, forsker i mikrobiologi ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

Han påpeger, at nye antibiotika er meget dyre at udvikle, og at industrien tjener for få penge på denne type medicin.

Men hvis den traditionelle antibiotika mister sin effekt, vil det meste af den moderne medicin være truet.

Operationer, kræftbehandling, transplantationer, infektionssygdomme er eksempler på behandlinger eller sygdomme, hvor patienten er afhængig af antibiotika.

Bakterie tager mange liv

Daniel Straume er med i en mikrobiologisk forskningsgruppe ved NMBU, som er ledet af Leiv Sigve Håvarstein.

I samarbejde med en forskningsgruppe fra Madrid, har de opdaget nye egenskaber ved en af de vigtigste bakterier, der er skyld i sygdom og død hos mennesker. Dette kan bidrage til udviklingen af en ny medicin.

Bakterien hedder Pneumokokbakterie. Det er formentlig kun tuberkulosebakterier, som forårsager mere sygdom og død end disse bakterier.

Pneumokokkerne tager hvert år livet af 1-2 millioner mennesker (lunge- og hjernehindebetændelse), men er også skyld i en række mindre alvorlige sygdomme, der koster samfundet dyrt, som for eksempel bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

Pneumokokinfektioner rammer primært børn og ældre, der ofte dør af lungebetændelse, hvorfor den også kaldes for 'childrens foe and old mans friend'.

Målet er at hæmme enzymer

Forskerne har opdaget noget nyt ved celledelingen. Celledelingen er en fundamental proces, som man ikke ved ret meget om.

Men forskerne ved en lille smule. Bakterierne formerer sig ved at dele sig i to. Hvis du har en infektion og formår at hæmme et enzym, der er essentielt, for at bakterien skal dele sig i to, slår du infektionen ihjel – og du bliver rask.

Når en bakteriecelle skal dele sig, skal der dannes en cellevæg, der fungerer som en skillevæg mellem de to datterceller. For at fuldføre delingsprocessen skal cellevæggen splittes i to, ved at den spaltes på midten.

»Vi er nået frem til hvilket enzym, der forårsager denne spaltning,« fortæller Daniel Straume.

Det betyder altså, at sygdomsprocessen stoppes, hvis dette enzym bliver sat ud af spil. 

Stigende resistens mod antibiotika

Enzymet kaldes PcsB. Det tilhører en gruppe enzymer, der kaldes peptidoglycan hydrolases, som kapper bindingerne i cellevæggen. Forskerne har desuden fastlagt PcsB's såkaldte 'krystalstruktur'.

Forskernes opdagelse kan, ud over at give en ny indsigt og forståelse af en meget central biologisk mekanisme, bidrage til udviklingen af en helt ny type antibiotika.

Pneumokokinfektioner behandles primært med penicillin eller såkaldt beta-lactam. Disse angriber en bestemt type enzymer.

I de seneste 20 år har der været registreret stigende resistens mod beta-lactam og andet antibiotika i kliniske isolater af Pneumokokbakterien.

Når bakterier bliver udsat for antibiotika, vil de forsøge at ændre sig, så de ikke længere bliver angrebet af antibiotika. Det er det, der sker, når nogle bakterier bliver antibiotikaresistente. 

Et kapløb mellem bakterier og forskere

Det, der er sket, er, at bakterien har ændret enzymerne, der hæmmes af antibiotika, så det ikke længere har den hæmmende effekt. Uansvarlig og unødvendig brug af antibiotika er med til at fremme udviklingen af resistente bakterier.

Derfor er det et kapløb mellem bakterier, der bliver resistente, og forskernes udvikling af medicin der kan udvikle nye typer antibiotika.

»Foreløbig er det ikke et akut problem i Norge, fordi vi har været mere restriktive med antibiotikabrug end mange andre lande. Men mange steder i verden er det et eksisterende problem, som er ved at komme ud af kontrol,« siger Daniel Straume.

Han påpeger, at celledeling er en central proces i bakteriecellen, som kan være et ideelt mål for nye antibiotika, og PcsB er et nøgleenzym i celledelingsprocessen.

PcsB er i øvrigt en meget oplagt kandidat til at lave en ny generation af vacciner mod Pneumkokbakterier.

»Det, at vi nu har strukturen af PcsB, vil være en stor hjælp i dette arbejde,« afslutter Daniel Straume.

©forskning.no Oversat af Anna Bestle

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.