Ny type hiv-virus opdaget
Forskere har fundet en ny stamme af hiv-virusset, og mener det kommer fra gorillaen. Samtidig er den genetiske kode til den anden kendte hiv-stamme, som kommer fra chimpanser, løst.

Forskerne mener det nye HIV-virus har smittet fra gorillaer til mennesker. De andre HIV-virusser vi kender kommer fra chimpanser. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Forskerne mener det nye HIV-virus har smittet fra gorillaer til mennesker. De andre HIV-virusser vi kender kommer fra chimpanser. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

 

Hiv-forskeren Jean-Christophe Plantier og hans kollegaer har fundet en ny type hiv-virus hos en 62 år gammel kvinde fra Cameroun.

Forskerne mener, det er nært beslægtet med det hiv-lignende virus siv (simian immunodeficiency virus, eller abe-immunsvigt-virus) som chimpanser kan få, men som ikke smitter over til mennesker.

Det nye virus fra Cameroun har fået navnet RBF 168, og stammen kaldes hiv-1 P. De andre stammer vi kender til kaldes hiv-1 M, N og O, men N og O-varianterne er yderst sjældne.

Den smittede kvinde har endnu ikke udvist nogen symptomer på aids, men var gået lidt ned i vægt og havde haft noget feber året før hun testede positivt.

Artiklen om opdagelsen af virusset er publiceret i internetudgaveen af tidsskriftet 'Nature Medicine'.

Kan være kommet fra gorillakød

Forskningen som førte til opdagelsen skete som følge af et netværk af laboratorier som overvåger hiv-virussets genetiske mangfoldighed.

New York Times skriver, at det er sandsynligt at virusset har smittet fra gorilla til menneske ved slagting eller spisning af gorillakød.

Det spekuleres også på, om det kan være et af de mere almindelige hiv-virusser som har smittet fra chimpanser til gorillaer, og så til mennesker, men som i mellemtiden har gennemgået en mutation.

Sandsynligvis smittet ved sex

Forskerne tror den nye HIV-stamme kan have smittet over til mennesker ved spisning af gorillakød. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Forskerne siger kvinden sandsynligvis blev smittet ved sex, og at hun ikke har haft nogen kontakt med gorillaer eller deres kød.

Der foreligger foreløbig ikke nogen data om hvor ofte det nye hiv-virus smitter mennesker. Forskerne siger at virussets evne til hurtigt at reproducere sig tyder på at det har tilpasset sig menneskeceller.

Kortlagde hiv-virusset

Samtidig har et andet forskningsprojekt i USA for første gang formået at kortlægge hiv-virussets genetiske materiale.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Nature'.

På lige linje med virus som forårsager influenza, hepatitis C og polio er den genetiske information i hiv-virusset lagret i individuelle og mere komplicerede rna-sekvenser i stedet for dobbelte dna-sekvenser.

Forskerne håber nu på, at det vil lykkedes dem at mutere dele af virusset, således at de kan få en bedre forståelse af hvordan det fungerer.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.