Migræne. En intens vedvarende hovedpine. En sygdom, som man desværre ikke ved ret meget om. Men på Aalborg Universitet vil forskerne nu kulegrave de såkaldte gliacellers rolle ved migræneanfald. Håbet er, at forskningen kan føre til bedre medicin.
Nervesystemet har to hovedkomponenter, nervecellen og gliacellerne. Nervecellen sender signaler fra hjernen til resten af kroppen. Gliacellerne fungerer som en slags lim, der støtter nervecellerne. Men ny forskning tyder på, at de også kan have en rolle i forhold til migræne.
»Der er lavet nogle studier af gliacellerne, men de har i lang tid været overset. Jeg vil finde ud af, hvad gliacellernes rolle er. Gliacellerne sørger for, at nerve-cellerne fungerer effektivt. Indtil for nylig troede man, at det var gliacellernes eneste rolle, men så fandt man ud af, at de også gjorde en masse andet,« forklarer Parisa Gazerani fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet.
Parisa Gazerani har netop fået 3,5 millioner kroner fra Det Fri Forskningsråds Sapere Aude, så hun kan kortlægge gliacellernes rolle under migræneanfald.
Bedre forståelse, bedre behandling
Grunden til, man får migræne, forstår man endnu ikke til fulde. Det betyder, at behandlingen og forebyggelse af migræne kun virker på nogle bestemte patienter.
\ Fakta
Migræne giver årligt 729.000 tabte arbejdsdage på et år, anslår www.netpatient.dk Piger og drenge får migræneanfald lige tit, men efter puberteten rammes kvinderne hårdere. 25 % af voksne kvinder og 8 % af voksne mænd har oplevet migræne i løbet af deres liv. Kilde: www.netpatient.dk/migraene
»Jeg vil gerne opklare, hvordan gliacellernes opførsel ændrer sig under et migræneanfald. Når vi forstår, hvad der sker, kan vi gå ind og regulere på den opførsel. Gliacellerne skal jo være der, men de skal fungere rigtigt. Vi håber, at der kan udvikles en medicin på baggrund af forskningen, som kan få gliacellerne til at virke, som de skal,« siger Parisa Gazerni.
Fejl i hjernens lim
Gliacellerne er interessante at undersøge, fordi de mistænkes for at have en rolle i at udløse migræne. De celler støtter nemlig nerveceller, som man ved aktiveres under migræne. Desuden kan gliacellerne også kommunikere med nabo-nerveceller, de stoffer som frigives under den kommunikation, mistænkes også for at kunne give migrænen.
»Vi regner med at have grundstenene for vores forskning færdig til september. Derfra vil projektet koncentrere sig om at bekræfte og teste vores grundtese. Den medicin, som vi vil teste, skal både kunne bruges mod den kroniske migræne og den forbipasserende,« fortæller Parisa Gazerani.
