Meditation virker anderledes på unge
Et forsøg med en dansk gymnasieklasse viste, at mindfulness meditation gav en del af eleverne et lysere syn på livet - mens en anden gruppe elever blev direkte frustrerede.

Et forsøg, hvor en gruppe gymnasieelever fra Silkeborg skulle dyrke meditation, gav nogle meget overraskende resultater. En del af deltagerne fik det nemlig dårligere af at meditere. (Modelfoto: Colourbox)

Mange voksne mennesker oplever, at såkaldt ’mindfulness meditation’ kan hjælpe dem i en stresset hverdag.

Man skulle derfor tro, at meditation også kan give gymnasielever et pusterum mellem danske stile og mødepligt. Men det kan det ikke nødvendigvis.

Det viser et forsøg på Silkeborg Gymnasium, foretaget af cand.scient i idrætspsykologi Martha Bendsen med støtte fra professor Reinhard Stelter, Institut for Idræt, Københavns Universitet.

»Jeg var interesseret i at undersøge, om mindfulness meditation kan blive en måde at forebygge stress på landets gymnasier,« fortæller Martha Bendsen, der tog initiativ til ’Mindfulness i gymnasiet - i et sundheds- og trivselsperspektiv’.

»Det viste sig, at de unge mennesker oplevede meditationen meget forskelligt. Nogle fik det bedre - andre oplevede mere smerte,« siger Martha Bendsen.

Resultatet er overraskende

Voksne mennesker, der prøver mindfulness meditation, oplever i værste fald kun, at meditationen ikke påvirker dem.

Men i forsøget med de 20 gymnasielever fra et 3.G-psykologi-hold, fik nogle det dårligere.

»Det er overraskende resultater. Forløbet har været helt anderledes end de forløb, jeg har undersøgt med voksne,« siger Reinhard Stelter

Unge mediterede i tre uger

Forsøget foregik ved, at Martha Bendsen igennem tre uger kom til gymnasiet to gange om ugen og satte eleverne ind i forskellige meditations øvelser.

De blev guidet i meditationene ved hjælp af en cd.

»Og jeg opfordrede dem til også at træne meditation hjemme og supplerede den med vejrtrækningsøvelser og yoga,« siger Martha Bendsen.

Hun fortæller, at man under meditationen skal fokusere på fysiske fornemmelser og opbygge en opmærksomhed på tankemønstre og følelser. Der har vist sig at kunne lindre lidelser hos nogle.

Det er når krop og psyke taler sammen, man kan opleve fremskridt. For eksempel er det påvist, at vejrtrækningen har stor indflydelse på vores stress-niveau.

Den ene halvdel fik det bedre

Under forsøget skrev eleverne logbøger om deres oplevelser. Det viste sig, at den ene halvdel af eleverne oplevede, at de havde fået det bedre.

»Nogle af pigerne havde tidligere ondt i maven, når de gik i skole. Og de var nervøse for en fremtid, som de ikke vidste, hvad de ville bruge til. Men de fortalte, at meditation hjalp dem.«

»En af pigerne havde haft en kaotisk hverdag. Hun afleverede ikke sine opgaver, og hun havde for højt fravær. I det hele taget så hun sig selv i et kritisk lys,« fortæller Martha Bendsen.

En anden pige brugte mange kræfter på at tænke over, hvad andre tænkte om hende.

»Men ved at følge sine tankemønstre gennem meditationene, har hun nu indset, at grunden til, hun havde det skidt, var, at hun så negativt på sig selv,« fortæller Martha Bendsen.

Oplevede smerte og irritation

Den anden halvdel af eleverne oplevede det stik modsatte af den første, gladere halvdel.

»Den anden gruppe oplevede smerte og irritation. Under meditationen fik de kvalme og hovedpine, der varede resten af dagen.«

»En mandlig deltager, der havde mange konflikter i sit liv, begyndte at ryste i kroppen, når han mediterede. Og han fik det i det hele taget dårligt,« fortæller Martha Bendsen.

Unge har særlige udfordringer

Reinhard Stelter vurderer, at den store forskel i elevernes oplevelse skal findes i den særlige situation, man er i som ung.

»Det kan forklares med, at unge mennesker er i kontakt med særlige, eksistentielle udfordringer.«

»Udfordringerne betyder, at de ikke nødvendigvis er psykisk parate til at få noget positivt ud af mindfulness meditation,« siger Reinhard Stelter.

Mindfulness meditation har hjulpet mange voksne til at acceptere deres smerter. Teknikken har lært dem at kende smerterne – om de så er psykiske eller fysiske.

»Det samme skulle de unge lære, men det ser det ud til, at de ikke nødvendigvis er ’klar til det’.«

»Deltagere med disharmoniske eller overfladiske forhold til deres egene kroppe kan måske også være en del af forklaringen på, at gruppen havde så kontrastfyldte erfaringer med mindfulness,« siger Martha Bendsen.

Meditation som tilbud på gymnasier

Men hun bider mærke i, at meditationerne faktisk var en positiv oplevelse for nogle af gymnasieeleverne.

»Unge mennesker lever i en verden, hvor der bliver stillet store krav. Og de har høje forventninger til sig selv.«

»Det lægger et enormt pres på dem, som gør dem stressede. Men det ser ud til, at mindfulness kan hjælpe nogle,« siger Martha Bendsen.

Tilbud om meditation på gymnasier en mulighed

Hun mener, det er oplagt at tilbyde forløb i mindfulness meditation på landets gymnasier. Særligt kunne de være rettet imod eksamensangst.

Men hun mener, forsøget viser, at det skal være frivilligt, fordi ikke alle får det bedre af meditationen. Og en grund til det kan være, at de elever, der fik det værre under forsøget, følte, at de var tvunget til noget, fordi meditaitonen var en del af undervisningen. Det psykiske pres for, at eleverne skulle selvudvikle sig i forbindelse med undervisningen, blev for stort.

Derfor konkluderer Martha Bendsen, at tilbud om mindfulness meditation er en god mulighed til gymnasieelever. Men under alle omstændigheder skal det være frivilligt, og hun mener, at der bør forskes mere i mulighederne.

 (Overskriften på artiklen er ændret den 16. marts)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.