Vores forhold til vores kæledyr har ændret sig dramatisk i de seneste årtier.
Antallet af dyreejere er rekordhøjt. En nylig undersøgelse viser, at 69 procent af husstandene i Australien har mindst ét kæledyr.
Vi bruger anslået 33 milliarder australske dollars hvert år på at passe vores kæledyr.
Selvom dyreejerskabet er forbundet med adskillige mentale og fysiske sundhedsmæssige fordele, kan vores kæledyr også bære infektionssygdomme, som nogle gange kan blive overført til os.
For de fleste er risikoen lav, men for en del af os, eksempelvis gravide og personer med svækket immunsystem, er risikoen for at blive smittet af dyr større.
Derfor er vigtigt at kende de forskellige risici samt tage de nødvendige forholdsregler for at forhindre infektion.
Hvilke sygdomme kan kæledyr være bærere af?
Smitsomme sygdomme, der bliver overført fra dyr til mennesker, kaldes zoonotiske sygdomme eller zoonoser.
Vi kender til mere end 70 patogener, der kan bliver overført fra kæledyr til mennesker.
Nogle gange ser et kæledyr, der har et zoonotisk patogen, syg ud, men ofte er der måske ingen synlige symptomer, hvilket gør det lettere at blive smittet, fordi man ikke mistænker kæledyret for at bære bakterier.
Zoonoser kan overføres direkte fra kæledyret til mennesker, for eksempel gennem kontakt med spyt, kropsvæsker og fæces, eller indirekte, som gennem kontakt med forurenet halm, savsmuld, hundekurve, kattebakker, tæpper, jord, mad eller vand.

Omfanget af infektioner er formentlig undervurderet
Flere studier peger på, at forekomsten af kæledyrsrelaterede zoonoser er lav. Det sande antal infektioner er dog sandsynligvis undervurderet, da mange zoonoser ikke er 'anmeldelsespligtige' eller har flere eksponeringsveje eller generiske symptomer.
Hunde og katte er store reservoirer af zoonotiske infektioner (hvilket betyder, at patogenerne lever naturligt i deres population) forårsaget af virusser, bakterier, svampe og parasitter.
I endemiske regioner i Afrika og Asien er hunde hovedkilden til rabies, som overføres gennem spyt.
Hunde bærer også ofte Capnocytophaga-bakterier i deres mund og spyt, som kan blive overført til mennesker gennem tæt kontakt eller bid.
Langt de fleste mennesker bliver ikke syge, men disse bakterier kan indimellem forårsage infektioner hos mennesker med svækket immunsystem, som resulterer i alvorlig sygdom og til tider død.
For nylig blev et sådant dødsfald rapporteret i det vestlige Australien.
Zoonoser associerede med katte inkluderer en række sygdomme, der bliver spredt fæces-oralt, som eksempelvis giardiasis, campylobacterinfektion, salmonellose og toxoplasmose.
Det betyder, at det er særligt vigtigt at vaske hænder eller bruge handsker, når man håndterer kattebakken.
Katte kan også overføre infektioner gennem bid og krads, blandt andet kattekradsesyge, som er forårsaget af bakterien Bartonella henselae.
Både hunde og katte er også reservoirer for de meticillin-resistente bakterie Staphylococcus aureus (MRSA), og tæt kontakt med kæledyr er identificeret som en vigtig risikofaktor for zoonotisk overførsel.
Fugle, skildpadder og fisk kan også overføre sygdomme
Men det er ikke kun hunde og katte, der kan overføre sygdomme til mennesker. Fugle, der holdes som kæledyr, kan indimellem overføre psittacosis, en bakteriel infektion, der forårsager lungebetændelse.
Kontakt med skildpadder er associeret med Salmonella-infektioner hos mennesker, især hos små børn.
Selv fisk er blevet associeret med en række bakterielle infektioner hos mennesker, herunder Vibrio vulnificus-infektion, mykobakterieinfektion og salmonellose.
Tæt kontakt med dyr – og især visse typer adfærd – øger risikoen for zoonotisk overførsel.
Et studie fra Holland fandt, at halvdelen af ejerne lod deres kæledyr at slikke deres ansigter, og 18 procent lod hundene sove i deres seng (ved at dele sengen med kæledyret øges varigheden af eksponeringen for kæledyrets patogener).
Det samme studie afslører, at 45 procent af katteejere lod deres kat at hoppe op i køkkenvasken.
At kysse kæledyr er også blevet forbundet med zoonotiske infektioner hos kæledyrsejere.
I et tilfælde udviklede en kvinde i Japan meningitis som følge af Pasteurella multicoda-infektion efter regelmæssigt at have kysset sin hunds ansigt. Disse bakterier findes ofte i mundhulerne hos hunde og katte.

Små børn er også mere tilbøjelige til at udøve adfærd, der øger risikoen for at blive syge af dyrebårne sygdomme – for eksempelvis ved at putte hænderne i munden efter at have rørt ved kæledyr.
Børn er også mindre tilbøjelige til at vaske deres hænder ordentligt efter at have rørt kæledyr.
Selvom alle, der kommer i kontakt med et zoonotisk patogen via deres kæledyr, kan blive syg, er visse mennesker mere tilbøjelige til at ende med en alvorlig sygdom.
Denne gruppe omfatter unge, gamle, gravide og immunsupprimerede personer.
For eksempel vil de fleste mennesker, der er inficeret med toxoplasmoseparasitten, kun opleve mild sygdom, men den kan faktisk være livstruende eller forårsage fosterskader.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er bekymret for at blive smittet af mit kæledyr?
Her følger en række gode hygiejne- og kæledyrsråd, der kan reducere risikoen for at blive syg - blandt andet:
- Vask hænder efter at have leget med dit kæledyr og efter at have håndteret deres halm, savsmuld, tæppe, kurv, legetøj, samlet op efter hunden eller rengjort kattebakken.
- Lad ikke dit kæledyr slikke dit ansigt eller åbne sår.
- Hold godt øje med små børn, når de leger med kæledyrene, og når de vasker hænder efter leg med kæledyr.
- Brug handsker, når du skifter kattebakker eller rengør akvarier.
- Gør fugleburets overflader våde ved rengøring for at minimere aerosoler.
- Hold kæledyrene ude af køkkenet (især katte, der kan hoppe på overflader, hvor man tilbereder mad).
- Hold dig ajour med forebyggende veterinærbehandling, som eksempelvis vaccinationer og orme- og flåtbehandling.
- Søg dyrlæge, hvis du tror, at dit kæledyr har det dårligt.
Det er især vigtigt for personer, der har en større risiko for sygdom, at tage forholdsregler for at reducere deres eksponering for zoonotiske patogener.
Hvis du overvejer at anskaffe dig et kæledyr, så spørg din dyrlæge, hvilken type dyr der passer bedst til lige dine personlige omstændigheder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Sarah McLeans profil (Swinburne University of Technology)
- Enzo Palombos profil (Swinburne University of Technology)

































