Malaria spredes af myg, der lugter sig frem til mennesker. Så hvis man kan finde midler, der kan forstyrre myggenes lugtesans, vil man komme langt i kampen mod malaria.
Alternativt kan man forsøge at fremstille duftstoffer, der tiltrækker myggene, så de holder sig fra mennesker og i stedet går i myggefælder. Begge metoder kræver imidlertid, at man kender myggenes lugtesans helt til bunds.
Og det gør forskere fra Vanderbilt University efterhånden. De har nemlig brugt genteknologi til at få frøæg til at reagere på de samme dufte, som malariamyg tænder på. Man kan sige, at de har fået frøæg til udvikle en myggenæse.
»Frøægsystemet tillader os at foretage meget præcise målinger af duftreaktioner,« fortæller Guirong Wang fra Vanderbilt University i en pressemeddelelse.
Arbejdet med frøæggene er netop blevet beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Frøæg er fantastiske
Men hvordan kan man få et æg fra en frø til at fungere som næsen på en myg? Det ved Peter Ellekvist, der er læge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Han har nemlig selv forsøgt sig med frøæg i sin malariaforskning.
»Frøæg er fantastisk dygtige til at udtrykke andre arters proteiner,« fortæller Peter Ellekvist.
\ Fakta
VIDSTE DU
Tropesygdommen malaria skyldes en encellet organisme, der spredes af en stikmyg i slægten Anopheles.
»Man tager en stump arvemateriale fra en anden organisme og putter den ind i et frøæg. Og i løbet af tre-fire døgn vil frøægget have fremstillet proteinet, som det fremmede arvemateriale koder for – og have sat det ud på sin overflade.«
»Når proteinerne sidder tilgængelige i æggets overflade, kan man studere dem med små elektroder,« fortsætter Peter Ellekvist. »Og de er nemme at ramme – de er lige så store som tændstikhoveder.«
»Så har man et pålideligt system, hvor man kan undersøge receptorerne, for eksempel for effekten af forskellige lægemidler.«
Nu skal myggene lokkes i fælden
Andre forskere fra Yale University har brugt bananfluer i stedet for frøæg. De har simpelthen fjernet generne for duftreceptorer fra en flok bananfluer og sat gener fra malariamyg ind i stedet. Det fremgår af en artikel i Nature 3. februar.
Begge forskerhold undersøgte reaktionen fra 72 forskellige duftreceptorer, der blev udsat for 110 forskellige duftstoffer. Det viste sig, at 27 af myggenes duftreceptorer reagerer kraftigt på stoffer, der findes i menneskesved.
Med den viden kan forskerne begynde at designe særlige duftstoffer, der enten kan tiltrække de livsfarlige myg og lokke dem i en fælde eller få mennesker til at lugte rigtig grimt for myggene.
