Malaria: Her er alt, du skal vide om sygdommen
Vi har samlet en række artikler om klodens største dræber.
malariadag malaria sygdom kur

Malaria er en af verdens største dræbere. Der sættes derfor ekstra meget fokus på sygdommen i dag. (Foto: Shutterstock)

Malaria er en af verdens største dræbere. Der sættes derfor ekstra meget fokus på sygdommen i dag. (Foto: Shutterstock)

409.000. Det er det antal mennesker, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization, red.), døde af malaria i 2019, ifølge WHO's seneste rapport om malaria. 

Malaria er således en af klodens største dræbere. Men hvad ved vi egentlig om malaria? Hvad siger forskningen om blandt andet malariamyggen? Og er vi tættere på en vaccine mod den forfærdelige sygdom? 

Videnskab.dk er dykket en tur i arkivet og har samlet de bedste artikler, som vi tidligere har skevet om malaria på Videnskab.dk.

Artiklerne tæller alt fra sygdommens mulige oprindelse til, hvor tæt vi er på at finde en kur. 

Malaria

Malaria skyldes fire forskellige parasitter, hvor den farligste hedder Plasmodium falciparum.

Fælles for parasitterne er, at de overføres til mennesker via myggestik.

Der findes mere end 3.500 forskellige myggearter i verden, men det er kun en håndfuld, som parasitterne bruger.

I Afrika står tre nært beslægtede malariamyg, og specielt arten Anopheles gambiae, bag omkring 95 procent af alle malaria tilfælde.

Det nye gene drive er rettet mod Anopheles gambiae, og ifølge forskerne vil det være ret enkelt at lave specifikke 'gene drives' til hver af de andre myggearter.

Malaria skal bekæmpes med kroppens naturlige immunforsvar

Hvad er malaria egentlig, og hvorfor dør så mange børn af malaria?

Artiklen, som gemmer sig bag linket ovenfor, giver dig blandt andet svar på disse spørgsmål, og så kommer vores journalist ind på, hvad der er malariaparasittens stærkeste våben.  

»Vi skal udvikle en vaccine mod de bedste af malariaparasittens greb. Ved naturlig infektion med parasitter danner immunforsvaret beskyttende antistoffer, og det skal vi kopiere ved at vaccinere med proteinerne, således at børn danner de beskyttende antistoffer, allerede fra de er helt små, og inden de smittes med malaria,« fortæller adjunkt Thomas Lavstsen fra Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi i artiklen.

Danske forskere løser malariamysteriet

I Danmark - og rundt i hele verden - arbejder forskere benhårdt på at udvikle en vaccine til at bekæmpe malariaparasitterne.

Danskere forskere løste tilbage i 2013 et malariamysterie, da de opdagede et særligt protein, hvilket kunne bane vejen for mere banebrydende forskning, og opdagelsen må siges at være et stort skridt i den rigtige retning.

Læs mere i artiklen gennem linket herover.

Ny resistent malaria opstået i Cambodja

Tilbage i 2014 råbte forskere vagt i gevær, da en foruroligende tendens begyndte at sprede sig i Cambodja.

Her så man nemlig en ny type malaria, som havde udviklet resistens mod det eneste effektive middel mod sygdommen.

Opråbet kom på baggrund af et studie i det videnskabelige tidsskrift Lancet Infectious Diseases, og ifølge en af forskerne, som Videnskab.dk talte med i artiklen herover, bør resistensproblemet overvåges i fremtiden: 

»Hvis vi kun overvåger problemet, men ikke gør noget ved årsagen, vil malaria bare blive ved med at udvikle resistens mod alle de nye former for medicin, som vi udvikler,« siger Michael Theisen, seniorforsker i malaria ved Statens Serum Institut (SSI).

'Supermalaria' truer, men danskere står klar med et forsvar

En dansk ph.d.-studerende udviklede sammen med kolleger en smart metode til at overvåge spredningen af resistente malariaparasitter, netop på baggrund af den skræmmende tendens, man så i Combodja og det sydlige Vietnam. 

»Vi har fundet en nem og billig metode, relativt set, til at monitorere (overvåge, red.) malaria-resistens i verden. Det kan bringe os virkelig langt i forhold til at undgå en kæmpe katastrofe,« forklarede ph.d.-studerende Sidsel Nag, der står bag metoden, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

malaria supermalaria resistens bekæmpe diagnosticere dansk forskning sidsel nag

En mor med sin lille dreng, der bliver testet for malaria på en klinik i Tanzania. De hurtige engangstest er blevet udbredt i hele Afrika, og nu viser danske forskere, hvordan de kan (gen)bruges til at overvåge resistensudvikling i malariaparasitter. Den lille drengs test var i øvrigt negativ. (Foto: Christian Wang)

Gene drive: Forskere vil udslette malaria med kontroversiel teknologi

Nu til endnu en opløftende artikel. Forskere rundt i verden arbejder nemlig på højtryk for at komme malaria til livs, og en ny, kontroversiel teknologi kaldet 'gene drive' kan potentielt være det nye våben. 

Idéen bygger på naturligt forekommende gener, som kan kopiere sig selv til kromosomer i en celle, og Austin Burt (manden bag) viste, at hvis man kunne isolere det princip, ville man kunne drive et gen hurtigt ud til alle individer i en population af for eksempel myg. 

Hvornår kommer kuren mod malaria?

Tilbage i 2012 spurgte Videnskab.dk seniorforsker Michael Theisen og adjunkt Thomas Lavstsen fra Statens Serum Institut og Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi om udsigterne til en kur mod Malaria.

Oktober 2021: Verdens første malariavaccine er godkendt af WHO

Opdatering 7. oktober 2021: WHO har netop godkendt den første vaccine mod malaria. 

WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kalder vaccinen »et historisk øjeblik« og et »gennembrud for videnskaben, verdenssundheden og malariakontrol« på en pressekonference.

Vaccinen, der har fået navnet Mosquirix, er udviklet af medicinalselskabet GlaxoSmithKline i 1987, så den har været mange år undervejs.

Vaccinen skal gives i fire doser over en periode på 18 månederer og er afprøvet i tre afrikanske lande – Ghana, Kenya og Malawi. Her er hundredtusinder af børn blevet vaccineret som led i et pilotprojekt, der begyndte i 2019.

Eksperter har udtrykt bekymring over, at vaccinen har en relativt lav effektivitet, skriver Wall Street Journal. Men det er den eneste godkendte malariavaccine, der findes.

Kilder: WHO/ B.dk/Ritzau

Michael Theisen forklarede dengang, at der typisk går mange år, fra man får en forskningsidé, til den omsættes til praksis:

»Man hører tit om et nyt gennembrud i udviklingen af en kur mod malaria, men hvis gennembruddet er kommet i forskningen, går der rigtigt mange år, før man kan stå med en vaccine mellem hænderne,« forklarede seniorforskeren blandt andet til Videnskab.dk. 

Derfor beskytter blodtype 0 dig mod malaria

Hvis du har blodtype 0 (nul), er risikoen for at dø af malaria mindre, end hvis du har blodtype A, og nu ved forskere hvorfor.

Forskningen forklarer også fordelingen af blodtyper rundt om i verden, lød det tilbage i 2015, da et forskerhold med dansk deltagelse fremlagde deres fund.

»Vores forskning viser, hvorfor nogle mennesker har en højere risiko for at dø af malaria end andre. Det skyldes nogle specifikke proteiner, som malariaparasitten udskiller. Disse proteiner reagerer forskelligt på de forskellige blodtyper, og derfor rammes folk med blodtype A oftere af alvorlig malaria end folk med blodtype 0,« lød det fra studiets danske islæt, professor Klas Ola Blixt fra kemisk Institut på Københavns Universitet.

Håber, du er blevet klogere på malaria - og hvis du stadig tørster efter viden, kan vi anbefale disse artikler:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker