Skal vi bruge de nye genteknologier gene drive og CRISPR til at udrydde uønskede arter?
Det lyder umiddelbart smart, men teknologierne vækker samtidig bekymring for, om der kan ske noget uforudsigeligt og uønsket i naturen, når vi roder med generne.
»Vi skal bygge fremtiden på ny teknologi, men vi skal gøre det med omtanke og med blik for de problemer, der kan komme. Derfor skal vi tage de etiske diskussioner i et åbent rum for at finde vores fælles ståsted, så vi kan bruge teknologien til at skabe en bedre fremtid,« sagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der via video-link deltog i et debatarrangement, som du kan se video af herunder.
Gene drive er en genteknologi, der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter.
Læs mere om gene drive i artiklen Forskere vil udslette malaria med kontroversiel teknologi
CRISPR er kort fortalt en DNA-saks, der kan klippe i gener fra alle tænkelige organismer og dermed f.eks. udbedre fejl og manipulere.
Du kan læse mere om, hvordan CRISPR fungerer i denne artikel.
Debatarrangementet blev arrangeret af Etisk Råd, der netop har udsendt en udtalelse om det kontroversielle spørgsmål og de dilemmaer, som gene drive og CRISPR fører med sig. Etisk Råd har i samarbejde med Forskningens Døgn desuden netop udgivet nyt undervisningsmateriale om gene drive.
Udtalelsen og det nye undervisningsmateriale blev præsenteret på Roskilde Gymnasium, hvor forskere fortalte om teknologien og diskuterede de etiske implikationer, som teknologien rejser
Det hele løb af stablen onsdag 26. april 2017 kl. 8.10-10.00 og blev livestreamet herunder, hvor du nu kan se en genudsendelse af hele debatten.
Program
8.10 | Velkommen – Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind |
8.15 | Velkommen – Formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen |
8.20 | Gene drives - how to modify mosquitoes using genedrive and CRISPR - Andrew Hammond, Research associate ved Imperial College, London |
8.35 | Bør vi bruge gene drives? |
8.35 | Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Københavns Universitet (skeptisk position) |
8.45 | Thomas Ploug, professor i anvendt etik, Aalborg Universitet København (optimistisk position) |
8.55 | Debat mellem panel og salen + via streaming |
9.50 | Kommentar – formand for Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd, Karen Klint |
9.55 | Afrunding, rektor for Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers |
10.00 | Slut |