Løgnens ansigt

Vi kommunikerer følelser til hinanden ved hjælp af ansigtet. Nogle gange forsøger vi at skjule det som foregår indvendigt, for eksempel når vi lyver. Så kan ansigtet bedrage os, blot ikke på den måde som vi måske forventer, og heller ikke således at det bliver enkelt at afsløre løgnere i dagligdagen ud fra deres kropssprog. Ser du efter flakkende blikke, sved på panden eller Pinocchio-agtige lange næser, kommer du i alle fald ikke tættere på at afsløre nogle bedragere.

Følelseslækage

En god løgner holder masken. I korte øjeblikke kan den imidlertid falde, og de ægte følelser slipper frem i dele af ansigtet.

»Ansigtsudtrykket ser ud til at sprække, og andre følelser lækker ud, men kun i meget korte øjeblikke,« siger Leanne ten Brinke fra 'Forensic Psychology Lab' ved Dalhousie University i Canada. Sammen med Stephen Porter har hun gennemført den første systematiske undersøgelse af ægte og forfalskede følelsesudtryk.

»Når du ser et sådant ansigtsudtryk, må du sondere med spørgsmål, for at finde ud af hvorfor personen føler således,« siger hun.

Ikke meget at hente

Ud fra den nye undersøgelse står det imidlertid klart, at følelseslækager af denne type er så sjældne, at det er svært at bruge dem som grundlag, for visuelt at bedømme om nogen lyver eller ej. Det mener Svein Magnussen, professor ved Psykologisk institutt ved Universitetet i Oslo.

»Her er der ikke meget at hente. Det foreligger ikke nogen systematiske, universelle, ydre tegn på løgn, som kan bruges på individ-niveau,« siger han.

Magnussen var betydningsfuld for indførelsen af vidnepsykologi i Norge. Det er et af fagfelterne hvor løgn og afsløring af løgn er vigtig. Han mener, at den nye undersøgelse viser, at det er endnu vanskeligere end man har troet at afsløre løgne.

Græd på TV

I juli 2005 kunne canadiere se den grædende Michael White på TV-skærmene. »Min kone er et godt menneske, har aldrig gjort nogen noget. Hvis hun er der ude, og du ser mig, eller du ser dette, så bare bliv der ude, så finder vi dig,« sagde den tårevædede ægtemand fra sin sofa hjemme i Edmonton. Hans gravide kone Liana var forsvundet tidligere på måneden.

Tre dage senere dukkede der glimt af vrede frem når White talte med journalister. Han fortalte dem, at han var så frustreret over politiets efterforskning, at han selv ville ud og finde sin kone. White førte et eftersøgningshold af frivillige direkte til konens lig i en grøft i udkanten af byen, og blev øjeblikkeligt pågrebet af politiet. Han blev tiltalt og dømt for manddrab.

Løgnen vil vise sig

Forskere ved Dalhouse University analyserede Whites TV-optræden billede for billede, og fandt antydninger af vrede og afsky i hans ansigt.

»Hvis nogen fortæller en virkelig vigtig løgn, hvor konsekvenserne er alvorlige, for eksempel livsvarigt fængsel, vil løgnen vise sig alligevel,« siger Porter. »Det er fordi, til forskel fra kropssproget, så kan du ikke fuldstændigt overvåge eller kontrollere det som foregår i dit ansigt,« siger han.

For at undersøge fænomenet, foretog de canadiske forskere en undersøgelse af denne type følelseslækage hos forsøgspersoner som forfalskede deres ansigtsudtryk.

Langt fra enkelt

»Denne forskning er den første detaljerede, eksperimentelle demonstration af de hemmeligheder som afsløres når folk anlægger en maske, og forfalsker eller undertrykker forskellige universelle følelser,« siger Porter.

Det er nemlig langt fra enkelt at afsløre en løgner. Moderne mennesker er både meget dygtige bedragere, og enormt dårlige til at gennemskue folk som forsøger at føre dem bag lyset. Observatører klarer det ikke meget bedre, end hvis man slog plat eller krone, når de forsøger at bedømme hvorvidt en anden person lyver. Der er foretaget megen forskning omkring dette, og den canadiske undersøgelse bekræfter den forskning.

»Man kan ikke at skelne mellem løgn og sandhed når det gælder om at fortolke folks følelsesudtryk,« siger Magnussen.

Eksperter, som psykologer eller efterforskere, er ikke meget bedre end andre folk til at afsløre løgne ved hjælp af kropssproget. Samtidig er det en ganske udbredt opfattelse, at hvis man kigger nøje på ansigtet, så kan forskellige former for dobbelthed og følelsesforfalskning afsløres.

Træningsprogram

For eksempel er der, som et resultat af terroraktivitet, igangsat et stort træningsprogram for sikkerhedspersonalet i amerikanske lufthavne. Det skal gøre dem i stand til at identificere potentielle trusler, delvis ved at læse fordækte følelser i passagerernes ansigter. Flere hundrede såkaldte 'behaviour detection officers' er blevet optrænet, og skal udstationeres i amerikanske lufthavne i løbet af 2008.

Dette er i høj grad baseret på psykologen Paul Ekmans arbejder, som argumenterer for at aspekter ved ansigtskommunikation er ukontrollérbare, og kan afsløre bedragerens virkelige følelser.

Mikroudtryk

Ekman mener at når en følelse skjules, kan den virkelige emotion manifestere sig som et såkaldt mikroudtryk. Det betyder et kortvarigt men fuldstændigt ansigtsudtryk som er i modstrid med det personen ellers udtrykker, og som efter definitionen forsvinder indenfor 1/25 til 1/5 af et sekund.

Han mener sådanne mikroudtryk er universelle, og at de er specifikke for følelsen - således at mikroudtryk for vrede og glæde er forskellige. Argumentationen går ud på at træning kan hjælpe folk til at identificere disse mikroudtryk, og dermed gøre dem bedre i stand til at afsløre løgnere.

Begrænset empirisk forskning

De to canadiske forskerne synes imidlertid ikke at mikroudtryk er veldokumenterede i forskningslitteraturen.

»Selv om konceptet med mikroudtryk har fået enorm opmærksomhed i det videnskabelige miljø og i nyhedsmedierne, ligger der overraskende lidt empirisk forskning bag,« skriver Porter og ten Brinke i deres undersøgelse.

De har taget fire universelle følelser, nemlig glæde, tristhed, afsky og frygt. Undersøgelsens forsøgspersoner bestod af 41 studerende. De så forskellige billeder designet til at udløse en følelsemæssig reaktion, for eksempel legende hvalpe (glæde), en truende hund med rabies (frygt) eller en afhugget hånd (afsky). Før de så billederne, blev forsøgspersonerne bedt om at reagere med enten ægte eller falske følelsesmæssige udtryk. For eksempel kunne de blive bedt om at smile når de så billedet af den afhuggede hånd.

Reaktionerne blev observeret og vurderet af andre frivillige som ikke kunne se billederne. Det hele blev optaget på video. Resultatet var 697 videoklip af forskellige ansigtsudtryk, som blev gennem-analyseret enkeltbillede for enkeltbillede. I alt blev over 100.000 enkeltbilleder analyseret.

Lækager hos alle

Ingen af forsøgspersonerne klarede at gennemføre en perfekt forfalskning af deres følelser. Der dukkede hele tiden mærkelige ansigtsudtryk op som ikke passede ind - som smørede grin eller hurtig blinken med øjnene i et ellers trist ansigt. Alle forsøgspersonerne havde mindst én følelseslækage når de forsøgte at bedrage.

På den led giver undersøgelsen den første empiriske bekræftelse af at mikroudtryk eksisterer. »Det antyder at emotionel lækage i ansigtet er et alment udbredt, måske medfødt, ufrivilligt aspekt ved menneskelig opførsel,« skriver forskerne.

Problemet er at følelseslækagerne ikke dukker op hver gang. »Selv om de foretager disse yderst detaljerede analyser, finder de at følelseslækager kun forekommer i en lille del af tilfældene,« siger Magnussen.

Varede længere

Et anden opdagelse, var at de såkalte mikroudtryk varede længere end de skulle ifølge navnet. I gennemsnit varede de mere end et sekund. Dette antyder at det kan være enklere end antaget at træne sig op til at se disse inkonsekvente følelser i folks ansigtsudtryk, mener de canadiske forskerne.

Samtidig opdagede de noget som gør disse følelseslækager endnu mere subtile end man tidligere har troet: De fandt som regel sted enten i den øvre eller nedre del af ansigtet, men ikke i hele ansigtet.

Desuden fandt meningsløse muskelsammentrækninger også sted ved ægte følelsesudtryk, noget som betyder at en korrekt tolkning kun kan finde sted ved at stille de rigtige spørgsmål.

Kritisk

Dermed er det grund til at sætte spørgsmålstegn ved idéen om at bruge dette i forbindelse med sikkerhedscheck og lignende. »Det er helt tydeligt at den træning af sikkerhedsvagter, som bygger på at identificere mikroudtryk i hele ansigtet, kan være misvisende,« skriver de canadiske forskere.

Eftersom følelseslækager også finder sted hos mennesker som er oprigtige i deres udtryk, mener de at nytteværdien af denne viden måske først og fremmest ligger i dagligdagens sociale samvær, i kliniske situationer, og i politiefterforskninger hvor en mistænkt er identificeret, og det er muligt at foretage videoanalyser.

»Det er vanskeligere at legitimere den omfattende brug af disse opdagelser til at vurdere mennesker i lufthavne, hvor fejlagtige tolkninger kan have potentiale til at krænke menneskerettigheder,« skriver forskerne.

Tidsspilde

Magnussen er enig i vurderingen af den manglende nytteværdi ved at kigge efter mikroudtryk hos flypassagerer. Han er derimod ikke enig i at det skulle kunne have nogen særlig nytteværdi i hverken dagligdagen eller i politiefterforskning.

»Jeg tror det er rent tidsspilde at bruge dette ved sikkerhedscheck i lufthavne. Jeg vil faktisk sige at det er det rene vrøvl. Hvor har de det fra? Hører de ikke efter forskningen?« siger han. »Jeg tror heller ikke der er noget særlig at gå videre med indenfor politiefterforskning, og det har definitivt ikke nogen nytteværdi i dagligdagen,« siger Magnussen.

»Undersøgelsen bekræfter en mistanke vi længe har haft, om at der ikke ligger så meget i disse mikroudtryk som man har troet,« siger han. »Det er rigtig at man kan skelne mellem løgn og sandhed på et rent statistisk niveau, men det kan ikke benyttes på individ-niveau,« siger Magnussen. Ud over mikroudtryk findes der heller ikke andre adfærdstegn som afslører løgne. »Det er vanskeligt at finde pålidelige adfærdstegn på løgne, andet end på et statistisk niveau. Der er tale om små forskelle som kun dukker frem når du ser på store grupper,« siger han.

»Afsløring af løgne handler heller ikke kun om hvordan folk er. Løgne afsløres ved at fakta ikke stemmer,« siger Magnussen.

Svagheder

Han påpeger imidlertid at der kan være forskelle på hvordan folk opfører sig i denne type undersøgelser, og hvordan de opfører sig i virkeligheden. »Det er viktig at få med, at dette er laboratorieundersøgelser, og det er altid problematisk at foretage laboratorieundersøgelser af sådanne ting, for man ved ikke om det er lykkedes at efterligne virkeligheden,« siger Magnussen.

»Man ved for eksempel ikke præcist hvad folk følte da de så billederne, det er ikke sikkert at de følte glæde, da de så billedet som repræsenterede glæde,« siger Magnussen.

De canadiske forskerne er selv klare over at undersøgelsen har nogle svagheder. For det første fik de ikke undersøgt et par vigtige universelle følelser - nemlig vrede og overraskelse. I forbindelse med vold eller terrorhandlinger mener de at vrede kan være en følelse det er vigtig at skjule.

»Desuden var forsøgspersonene studerende. De opfører sig måske anderledes end kriminelle, som muligvis er bedre til at lyve end de fleste andre mennesker,« skriver forskerne.

For det tredje var forsøgspersonerne måske ikke lige så motiveret for at skjule eller fabrikkere følelser, som en person for hvem mere er på spil.

Dette er årsagen til at forskernes næste skridt bliver at studere ansigtsudtryk, fra henholdsvis dømte forbrydere og uskyldige, på videooptagelser hvor de beder om at få forsvunde slægtninge tilbage. Porter og ten Brinke tror at dette vil gøre dem i stand til at bestemme om mikroudtryk er en pålidelig indikator for bedrag hvor man skjuler eller forfalsker ekstreme følelser.

Reference:

Porter, S. & ten Brinke, L.; Reading between the lies: Identifying concealed and falsified emotions in universal facial expressions; Psychological Science; mai 2008.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov