Måske har du hørt, at Rigshospitalet søger forsøgspersoner til at afprøve det aktive stof i psykedeliske svampe, som Videnskab.dk skrev i starten af 2019.

Indtil videre har otte mennesker været igennem hjerneskanneren, og nu er de første resultater udkommet.

De viser blandt andet, at der er en stærk sammenhæng mellem indtag af psilocybin og påvirkning af en særlig receptor i vores hjerneceller, der før er kædet sammen med depression, ifølge studiets forfattere.

»Vi kan for første gang påvise sammenhængen mellem hvor meget psilocybin (det aktive stof i psykedeliske svampe red.) der er i blodet, hvor meget hjernen stimuleres og hvor stærke effekterne opleves. Og der er en meget tæt sammenhæng med stimulering af receptoren serotonin-2a,« siger Martin Korsbak Madsen, der er ph.d.-studerende ved NRU på Rigshospitalet og førsteforfatter på studiet.

En receptor er en signalmodtager, der ved kontakt med forskellige signalstoffer kan få vores celler til at opføre sig anderledes.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuropsychopharmacology.

LÆS OGSÅ: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

Forsker: Stimulerer receptorer forbundet med depression

I forsøgene har forskerne givet de 8 forsøgspersonerne forskellige doser af psilocybin på mellem 3 og 30 milligram sammen med et radioaktivt sporstof, der måler, hvor mange receptorer der er i hjernen.

Her kan forskerne se, at selv små doser af psilocybin stimulerer en receptor ved navn serotonin 2a.

»Det er en receptor, som er kædet sammen med personlighed og depression. Selv ved ganske små doser bliver mere end 40 procent af receptorerne i hjernen hos forsøgspersonen stimuleret. Det er et overraskende højt antal,« siger Martin Korsbak Madsen.

Hos de otte personer har forskerne givet  der fik højest dosis, var det helt op til 72 procent af serotonin 2a-receptorerne, der blev stimulerede.

Professor: Udmærket, men lille studie uden kontrolgruppe

Otte personer lyder ikke af meget, og det er Martin Korsbak Madsen også enig i. Han fremhæver dog, at han og andre forskere er i gang med flere studier, hvor flere personer deltager.

Mængden af forsøgspersoner og manglen på en kontrolgruppe er også det første, som Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk, bider mærke i.

»Det er få personer, men det er sådan set et udmærket studie indenfor mulighederne. I den idéelle verden havde man dog haft en ekstra gruppe i hjerneskanneren, som ikke havde fået en aktiv substans, så man kunne se forskellen, men det ved forfatterne udmærket godt,« siger han.

Forsker: Hjernens kommunikation forandres

Ifølge Martin Korsbak Madsen er serotonin 2A-receptoren med til at styre, hvordan vores hjerneområder 'taler' med hinanden.

»Når serotonin 2A-receptorerne stimuleres, forandres hjernens funktion. Kommunikationen mellem hjerneområderne forandres således, at nogle områder 'snakker' mindre sammen. Dog er der nok samlet set en forøgelse i 'samtalerne', som alle hjernens områder har med hinanden,« siger Martin Korsbak Madsen og fortsætter: 

»Mange patienter med depressive symptomer oplever, at negative tanker stopper med at gå i ring, og de oplever en forbundethed med dem selv og deres omverden, hvor de tidligere oplevede isolering.«

Forholdet mellem dosis af psilocybin havde en tæt sammenhæng med stimuleringen af serotonin 2a-receptorer. Op ad Y-aksen ses andelen af receptorer, der blev stimulreet, og ad X-aksen ses indholdet af psilocybin i blodet. (Illustration: Korsbak et al. 2019)

LÆS OGSÅ: Magiske svampe evalueret i USA: »Vi bør snakke om at lovliggøre dem«

Håb om fremtidigt lægemiddel mod depression og angst

Studiet er et af flere, som forskerne på hjerneforskningsafdelingen NRU på Rigshospitalet har på vej.

På den lange bane er formålet blandt andet at finde ud af, om psilocybin eller et beslægtet stof kan bruges til at behandle depression og angst, fortæller Martin Korsbak Madsen.

»Først og fremmest vil vi gerne vide, hvordan stoffet virker på kort og på lang sigt, for der er stadig lang vej endnu. Men psilocybin ser ud til at have lovende egenskaber mod depression og angst. Går de igangværende og planlagte studier godt, kan det være, der er et behandlingstilbud om 5-6 års tid,« siger Martin Korsbak Madsen.

Det skal understreges, at det nye studie ikke er med henblik på en behandling, men blot en undersøgelse af, hvad der sker i hjernen hos otte raske forsøgspersoner.

LÆS OGSÅ: Magiske svampe viser lovende resultater mod depression

Jesper Mogensen er enig i, at der bør forskes i de positive egenskaber ved psilocybin, men fremhæver, at stoffet også kan have nogle uheldige bivirkninger som behandling.

»I forbindelse med angst og depression kan psilocybin måske have gode effekter. Der er også nogle, der mener at, det kan virke intellektuelt stimulerende i meget små doser. Men som behandling er det ikke hensigtsmæssigt, fordi det får patienten til at hallucinere. Kan man udvikle et beslægtet stof uden de forstyrrende bivirkninger, kan der være et potentiale,« siger han.

Forsøgspersonerne havde meningsfulde oplevelser

Foruden information om, hvilke receptorer som psilocybin påvirker i hjernen, har forskerne også noteret sig, hvad forsøgspersonerne har oplevet undervejs.

»De fortæller, at de opnår en forandret opfattelse af tid og rum og dem selv. De har en oplevelse af, at deres ‘jeg’ eller ‘selv’ opløses. Følelserne får også mere frit spil, og det er ofte personlige relationer, der opleves som stemninger og billeder med lukkede øjne. Det beskrives ofte som værende meget meningsfuldt. Egentlige hallucinationer er dog sjældne,« siger Martin Korsbak Madsen.

At jeg’et ‘opløses’ er især interessant i forhold til to bestemte hjerneområder, der er en del af et vigtigt hjernenetværk, fortæller han. Det drejer sig om:

• Posterior cingulate cortex (PCC), der befinder sig midt i den øverste del af hjernen. Et område, der forbindes til følelser og hukommelse om tidligere begivenheder.
• Medial præfrontal cortex (MPFC), der sidder forrest i pandelappen. Et område, der forbindes til personlighed og beslutningstagen.

»De to områder kommunikerer normalt med hinanden på samme tid. De svinger i takt. Psilocybin ser ud til at få dem til at svinge ud af takt, og det kan muligvis være årsagen til en svækket jeg-oplevelse,« siger Martin Korsbak Madsen, der i kommende studier vil se på, hvordan psilocybin får hjernens funktion til at ændre sig.

De røde områder er steder, der normalt er synkroniseret med hinanden i et netværk kaldet 'default mode network,' men psilocybin får dem til at miste takten. Ifølge Martin Korshøj Madsen kan det være årsagen til at oplevelsen af 'selvet' mindskes, når man indtager psilocybin. (Foto: John Graner et al. 2013)

Næste forsøg skal undersøge effekten ift. depression

Normalt er det en god ting, at områderne svinger i takt, fordi de gør os i stand til dagligdagens gøremål med at køre bil, lave mad og hente børn.

Men når psilocybin får de to områder til at tale mindre sammen, ser det ud til, at resten af hjernens områder taler mere sammen, fortæller Martin Korsbak Madsen.

»Vi ved dog endnu ikke, om det er denne ændring i hjerneområdernes samtaler, der giver en gavnlig effekt mod depression, men det håber vi, vores næste forsøg kan opklare,« siger han.

Psilocybin kan få mennesker til at gøre dumme ting

Ifølge Martin Korsbak Madsen er stoffet psilocybin hverken giftigt eller afhængighedsskabende. Men de særlige effekter på sindstilstanden kan få nogle mennesker til at gøre dumme eller farlige ting, advarer han.

Blandt andet bliver personer under indflydelse af psilocybin typisk mindre velkontrollerede.

»Der er set eksempler på, at nogen er hoppet ud af et vindue og er kommet til skade eller blevet dræbt. Vi fraråder da også stærkt, at man selv går ud og tager det. Når vi udfører den her slags forsøg, er der en psykolog med, som forbereder forsøgspersonerne, guider dem undervejs og har eftersamtaler med dem, for at sikre at alt går godt,« siger Martin Korsbak Madsen.

Han tilføjer, at alle forsøgspersoner har fortalt, at det var en god oplevelse at være med i studiet.

LÆS OGSÅ: Psykedeliske svampe kan måske få dig til at kvitte smøgerne

LÆS OGSÅ: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?