Det lyder utroligt, men den er god nok: En mand, som for to år siden var lam fra livet og ned, kan nu gå. Det er sket, efter at forskere har opereret celler ud af hans næse og brugt dem til at ‘lappe’ hullet i hans rygmarv.
Den polske mand Darek Fidyka mistede ellers førligheden i sine ben, da han i 2010 blev stukket ned med en kniv, og et af stikkene ramte hans rygrad.
»For mig at se er det her mere imponerende, end at en mand går på Månen,« siger professor Geoff Raisman fra Institut for Neurologi ved University College London, der er en af forskerne bag bedriften, til BBC.
To forskerhold står bag det store fremskridt. Et i England og et i Polen. Sammen får de resultatet publiceret i tidsskriftet Cell Transplantation.
Lappede hul med den ene lugtkolbe
Darek Fidyka havde et hul på otte millimeter i rygmarven. Det var skyld i, at han hverken kunne bevæge sig, få rejsning eller føle noget i sine ben. Men så fjernede de polske forskere celler fra hans næseslimhinde. Vel at mærke den specielle del øverst i næstehulen, som indeholder lugtesansecellerne og deres støtteceller.
-
Forskerne tog cellerne og dyrkede dem, så de fik i alt 500.000 såkaldte olfaktoriske skedeceller – OEC’er. De celler har den særlige evne, at de kan få nervefibre til at regenerere.
-
Fire tynde striber nervevæv blev transplanteret fra Darek Fidykas ankel til hullet i hans rygmarv. De indeholdt såkaldte perifere nerver, som er kendt for at kunne vokse sammen. For eksempel kan man genvinde en del af førligheden i en hånd, man har fået kappet af, hvis de perifere nerver i hånden får mulighed for at vokse sammen med armen igen.
- Derefter sprøjtede forskerne 100 meget små portioner OEC’er ind i hullet og omkring striberne af nervevæv.
Nervevævet fungerede som en bro over hullet i rygmarven, og samtidig begyndte OEC’erne at skabe forbindelser mellem enderne af den ødelagte rygmarv.
Efter tre måneder var der kontakt
I de to år, der gik mellem knivstikkeriet og Darek Fidykas operation, trænede han sine ben fem timer om dagen i håb om, at det ville give ham noget førlighed tilbage. Resultaterne udeblev.
Men tre måneder efter operationen, begyndte hans venstre ben at tage muskelmasse på. Og efter seks måneder kunne Darek Fidyka tage sine første skridt. I dag – to år efter behandlingen – kan han gå, hvorhen han vil, med et gangstativ.
»Jeg tror, det er realistisk, at jeg en dag vil blive helt uafhængig af hjælpemidler. Jeg har lært, at man aldrig skal give op, men derimod kæmpe, fordi livet så vil åbne nogle døre for dig,« siger Darek Fidyka til BBC.
Manden, der stod for operationen, Pawel Tabakow, der er neurokirurg ved Wroclaw University Hospital er selv forbløffet over, at det forskningsprojekt, han leder, har været så succesfuldt.
»Det er fantastisk at se, hvordan regenerering af rygmarven – noget, man troede var umuligt – nu er ved at blive en realitet,« siger Pawel Tabakow.
LÆS OGSÅ: Robotteknologi: Dansker føler med kunstig hånd
Dansk forsker: Vil gerne se succesen gentaget
Fin Biering-Sørensen er klinisk professor og overlæge på Afdeling for Rygmarvsskader, Glostrup Hospital. Han fortæller, at den nye opdagelse er gjort ved at kombinere to teknikker, som man tidligere har eksperimenteret med hver for sig. Nemlig dels at bruge OEC’ere, og dels at få perifere nerver til at vokse sammen.
Den kliniske professor er dog bange for, at gennembruddet ikke er så stort, som man kan håbe.
»Selvfølgelig er vi glade for hvert skridt i den rigtige retning. Men vi skal huske, at det her er et enkelttilfælde, og at det skal kunne reproduceres i kontrollerede undersøgelser, før at vi tør tage en chance over for vores patienter.«
»Der er en potentiel risiko ved at lave den slags operationer, og vi har tidligere set, at patienter har fået det værre efter lignende tiltag,« fortæller Fin Biering-Sørensen.
Operationen skal foretages flere gange
De polske og engelske forskere er forsigtige med at sige, vi nu kan hjælpe de tre millioner lamme mennesker, der findes i verden. Ligesom Fin Biering-Sørensen er de klar over, at operationen skal være en succes for flere patienter, før den kan udbredes.
I første omgang leder forskerne efter 10 personer, der er parate til at få foretaget operationen. Mest ideelt har de fået skåret rygmarven over med en kniv, da det giver det reneste snit at reparere. Derudover vurderer Fin Biering-Sørensen, at det er vigtigt, at de finder patienter, der har fået deres rygmarv skåret 100 procent over – for så er forskerne helt sikre på, at det vitterlig er operatonen, der virker.
»Og så skal forsøget være sat op på en måde, så det er det, vi kalder ’kontrolleret’. De skal sikre sig, at de har patienter, der er meget lig hinanden. Og så skal de huske at sammenligne dem, der bliver opereret, med nogen, der ikke bliver opereret, men som alligevel får den samme genoptræning. De to grupper skal desuden fordeles via lodtrækning,« siger Fin Biering-Sørensen.
Selv er han involveret i et projekt, hvor man forsøger at skabe samme resultater som med Darek Fidyka, men på en anden måde. Han har været med til at søge syv millioner euro EU-midler til indsættelse af en protese i rygmarven med nerver fra den rygmarvsskadede persons eget ben, for at hjælpe nerverne i rygmarven med at vokse sammen igen.
Patientforening: Det er bare godt!
Ud over evnen til at gå, har Darek Fidyka også fået følesansen i benene tilbage, ligesom han også kan have sex igen. Det er fantastiske nyheder, mener PTU – Livet efter ulykken, som er patientforening for folk med rygmarvsskader. Lise Kay, som er overlæge hos PTU, er optimist.
»Det er nærmest et medicinsk kvantespring, at en mand lammet af alvorlig rygmarvsskade via en operation har genvundet en stor del af sin evne til at gå. I fremtiden, når operationsteknikken bliver endnu bedre, vil det betyde, at traumer af rygmarven vil medføre væsentlig mindre handicap, end vi ser i dag.«
»For personer, der har et mangeårigt handicap fra rygmarvsskade, kan landvindingen måske være knap så stor, fordi operationen muligvis ikke giver lige så gode resultater på grund af kroniske arvæv. Herudover vil en så væsentlig forandring i ens livssituation som at gå fra måske at være helt eller delvist lammet til at have sin førlighed, også kunne føre til psykologiske overvejelser eller kriser,« siger Lise Kay.
Redaktionel bemærkning: Tidligere stod der i denne artikel, at det var celler fra lugtkolben, forskere opererede ud og brugte til at lappe hullet i rygraden. Men efter en henvendelse fra Jens Zimmer, der er professor emeritus i neurobiologi ved Syddansk Universitet, har vi nu ændret i artiklen, så det fremgår, at cellerne blev hentet fra næseslimhinden, som er forbudnet til lugtkolben.
