Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lagret blod er ikke dårligere end frisk blod

Annonce:

Hvis du har brug for en blodtransfusion, tænker du måske, at det er bedst med noget frisktappet blod.

En ny undersøgelse fra University of Waterloo i Canada viser dog, at det ingen betydning har for patienterne, om de får friskt blod eller blod fra hospitalets lager. Det skriver foreningen.bloddonor.dk, som er hjemmesiden for Bloddonorerne i Danmark.

\ Læs mere

Undersøgelsen er bygget på tranfusioner til knap 31.500 patienter på seks hospitaler i fire lande og er netop blevet publiceret i tidsskriftet New England Journal of Medicin.

Forskerne bag undersøgelsen kunne se, at dødeligheden var 9,1 procent hos personer, der modtog frisk blod, og 8,7 procent hos dem, der modtog blod fra lageret.

Resultaterne betyder ifølge foreningen.bloddonor.dk, at blodbankerne ikke behøver at være nervøse for at have et lager af blod til rådighed.

Det har nemlig været en udbredt opfattelse, at det er bedst at give patienter friskt blod.

Blodet kan dog kun være på lager i cirka fem uger ved en temperatur på fire grader, skriver foreningen.bloddonor.dk.

Annonce:

\ Læs mere

\ Læs mere

aml