Katteparasitten Toxoplasma gondii kobles til flere hjernesygdomme

Du kender måske ikke den lille encellede parasit Toxoplasma gondii. Alligevel kan det godt være, at Toxoplasma gondii kender dig.

Mellem 10 og 20 procent af den norske befolkning er sandsynligvis på et eller andet tidspunkt blevet inficeret med parasitten, og så lever infektionen toxoplasmose i kroppen resten af deres liv. I andre lande er toxoplasmose endnu mere almindelig.

I starten er infektionen aktiv og spreder sig i kroppen, men efter et stykke tid falder den til ro og bliver latent.

Mennesker kan blive smittet af parasitten på to måder: Gennem råt kød, uvaskede grøntsager og frugt eller gennem katteafføring.

Parasitten formerer sig nemlig i kattes tarmsystem, og i katteafføring, der stammer fra en inficeret kat, kan man finde mange millioner Toxoplasma gondii-sporer.

»Parasitten formerer sig og slår sig ned i kroppens celler, hvor den efterfølgende kapsler sig ind og gemmer sig for immunforsvaret,« forklarer Øyvind Øverti, der er biolog ved Veterinærhøjskolen i Oslo og leder af et forskningsprojekt om netop parasitter, og hvilke forhold de lever under.

Forskerne har indtil nu ikke ment, at det gjorde den store forskel, at parasitten lå inde i cellerne. Men adskillige studier i de seneste år indikerer, at det ikke stemmer.

Aktiverer gener kendt fra hjernesygdomme

Forskerne har fundet en sammenhæng mellem at have parasitten latent i kroppen og en øget risiko for at havne i trafikulykker.

Toxoplasmose ser også ud til at øge risikoen for at begå selvmord, som Videnskab.dk tidligere har beskrevet.

Adskillige studier indikerer desuden, at infektionen kan spille en rolle i udviklingen af ​​forskellige sygdomme og lidelser i hjernen som eksempelvis skizofreni.

Forskerne er overbeviste om, at vi skal til at tage infektionssygdomme med i beregningen, når vi ser på, hvordan lidelser som epilepsi, Alzheimers og Parkinsons opstår.

Toxoplasmose i livmoderen

Hvis du er smittet med toxoplasmose, er det ikke sikkert, at du bemærker noget som helst. Enkelte personer får en mild infektion, og personer med svækket immunforsvar risikerer at blive alvorligt syge.

En akut infektion kan behandles med medicin – i modsætning til, når parasitten har etableret sig i cellerne, og infektionen er blevet det, man kalder 'latent'.

Hvis en gravid kvinde får en toxoplasmose-infektion, skal hun behandles, da det kan være meget farligt, hvis parasitten overføres til fosteret. Det kan føre til spontan abort samt give anledning til alvorlige skader på det ufødte barns hjerne, hørelse og nethinder.

Omkring 15 millioner mennesker over hele verden har medfødt toxoplasmose.

Forskerne studerede 246 personer, der blev født med toxoplasmose i 1981, efter at de var blevet smittet af deres mor. Forskerne isolerede de gener, som de ved kan øge sårbarheden over for visse sygdomme, der rammer nervesystemet.

Efterfølgende fandt de, at de samme gener er aktive i hjerner blandt personer med medfødt toxoplasmose. Forskerne mener, at det indikerer, at toxoplasmose har en finger med i spillet i udviklingen af ​​disse sygdomme.

Forandringer i hjernen

Det nye studie gør det ikke klart, om forbindelsen mellem toxoplasmose og hjernesygdomme også gælder for mennesker, der har latent toxoplasmose, hvilket er op til flere milliarder mennesker. Studiet er udført med personer, der blev smittet med sygdommen, mens de stadig lå i deres mors mave – altså i løbet af den tidlige udvikling.

Ifølge ScienceAlert granskede forskerne også, hvilken effekt de proteiner, som parasitten udskiller, kan have på kemien i nerveceller hos mennesker, hvilket kan udløse forandringer i hjernen, der kan føre til sygdomme i nervesystemet.

»Vi ville gerne afdække, hvordan parasitten, der lever i hjernen, kan bidrage til og øge forståelsen af, hvordan hjernesygdomme udvikler sig,« forklarer en af forskerne, Rima McLeod fra University of Chicago, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Forskerne understreger, at der er mange ting – og ikke kun gener – der bestemmer, om en person får en sygdom.

»Vi tror, at det involverer mange faktorer,« uddyber Rima Mcleod.

Forskerne har ikke undersøgt, om forsøgsdeltagerne oplevede symptomer på sygdommene.

Et studie fra 2015, der gennemgår forskningen på området, viser, at det er kendt, at der kan være en sammenhæng mellem latent toxoplasmose og flere almindelige neurologiske lidelser.

»Påvirker grundlæggende mekanismer«

»T. gondii tager fusen på immunsystemet, når den gemmer sig i nervecellen. Det ser ud, som om den har en klar interesse i at holde cellen i live – og forhindre den i at dø,« mener Øyvind Øverli.

Det er ikke en usædvanlig taktik, for parasitter gør det, der giver dem den største chance for at overleve og sprede sig.

Tidligere er T. gondii kendt for at narre mus til at blive tiltrukket af katteurin. Det betyder, at musene har større risiko for at blive ædt af katte, så parasitten kan ende lige dér, hvor den allerhelst vil være; nemlig i kattens tarme.

»I mennesket går det lidt anderledes til, men det, som bliver påvirket, er mekanismer, som er helt grundlæggende hos pattedyr,« forklarer Øyvind Øverli.

Kaprer nervecellerne

I det nye studie skriver forskerne, at parasitten kaprer nervecellerne.

»Den kaprer de mekanismer, som styrer, om cellerne skal udvikle sig eller dø. Det gælder ikke kun for nervesystemets celler, så vidt jeg kan se. Den kan måske bevæge sig ind i stamceller og få dem til at udvikle sig i retning af immunceller, når de egentlig skulle udvikle sig til nerveceller,« forklarer Øyvind Øverli til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite.

»Det ser ud til, at parasitten kan påvirke grundlæggende mekanismer, der afgør, hvordan kroppens udvikling bliver programmeret. Det illustrerer, hvor alvorligt det kan blive, hvis et foster får denne infektion,« advarer han.

Han påpeger, at der er ret meget i det nye studie, som måske ikke er helt nyt, men at forskerne har afsløret flere detaljer om, hvordan T. gondii kan bidrage til hjernesygdomme.

Et større problem end antaget?

Ifølge en videnskabelig artikel fra 2015, der gennemgår forskningsemnets forskellige studier, er der stadig stor usikkerhed omkring, hvordan toxoplasmose har en effekt i forbindelse med neurologiske sygdomme.

Studiet bekræfter dog, at toxoplasmose er en årsag til skizofreni hos nogle mennesker.

Men mange andre undersøgelser er ikke gode nok til at give sikre svar, lyder det i artiklen i Current Clinical Microbiological Reports.

Og det er også svært at sige med sikkerhed, om resultaterne, som viser en sammehæng, kun gælder for specifikke grupper eller for alle mennesker med latent toxoplasmose.

Forskeren bag artiklen konkluderer, at vi har behov for at finde en behandling, der kan kurere toxoplasmose i de mange mennesker, som allerede er smittet, og for at finde en måde at forhindre, at andre mennesker får parasitten i sig.

»Mange ting i samfundet i dag, vi bør frygte mere«

I mellemtiden kan vi trøste os med, at latent toxoplasmose hos mennesker har en meget mildere effekt end i for eksempel mus, fortæller Øyvind Øverli.

»Der er mange ting i samfundet i dag, vi bør frygte mere,« beroliger han.

Men han er dog bange for, at effekten af at have T. gondii i kroppen kan blive et større problem for folkesundheden, end vi hidtil har antaget.

Øyvind Øverli spekulerer på, om T. gondii og andre mikroorganismer kan være medvirkende faktorer i tilstande som stress og udbrændthed.

»Immunsystemet sætter gang i en svag respons, når det opdager T. gondii. Det kan måske resultere i betændelsestilstande med lav intensitet, som kan have effekt på helbredet og resultere i diffuse neurologiske symptomer såsom hovedpine, træthed, depression og andre sygdomme,« slutter Øyvind Øverli.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.