Kalk i kosten forebygger fedme

Mejeriproducenterne har fået endnu en anledning til at klappe i hænderne, efter at endnu et dansk studie viser, at den kalk, som vi gerne får ind med morgenmaden i mælken eller osten, kan holde os slanke. Som noget nyt tyder det på, at det især gør sig gældende for folk med genetisk tilbøjelighed til en stor livvidde. Studiet er gennemført af en række forskere ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital.

»Vi finder en generel sammenhæng mellem indtag af kalk via kosten og reduceret vægtøgning, som er i god tråd med tidligere undersøgelser, der ligeledes viser denne sammenhæng,« siger Sofus C. Larsen, som er ph.d.-studerende ved Institut for Sygdomsforebyggelse og primus motor på undersøgelsen.

Lidt overraskende fandt forskerne også, at folk med genetisk tilbøjelighed til ekstra meget fedt om maven muligvis får en ekstra gevinst af kalk i kosten i form af færre centimeter om livet.

»Vi finder så en lille tendens til, at folk, der er genetisk tilbøjelige til at have en stor livvidde, kan have lidt ekstra glæde ved at spise kost med et højt kalkindhold, hvis de skulle ønske at reducere deres livvidde,« siger Sofus C. Larsen.

Resultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition.

Ingen mirakelkur mod fedme

Kalkens slankende effekt er blevet påvist i flere både danske og udenlandske undersøgelser. Biologisk set mener man, at kalk binder fedtsyrer i tarmen, så fedtet ryger ud med afføringen uden at blive optaget i kroppen, hvilket kan medføre vægttab over tid.

»Generelt viser vores og tidligere undersøgelser ikke, at kalk har en kæmpe effekt på vægttab. Det er en meget moderat sammenhæng, men selvom du finder en svag sammenhæng, så kan der godt være nogle undergrupper i befolkningen, hvor den sammenhæng ikke eksisterer, og nogen, hvor den sammenhæng er større. Det er i korte træk det, vi leder efter,« forklarer Sofus C. Larsen, der understreger, at man forskningsmæssigt kun har kradset i overfladen på området.

Det overordnede mål med studiet var derfor at undersøge, om kalk i kosten har en større betydning for nogle mennesker end for andre. Man har derfor kigget nærmere på, om sammenhængen mellem kalkindtag og den efterfølgende ændring i vægt og talje afhænger af antallet af fedmerelaterede gen-varianter.

»Der er nogle interessante perspektiver, hvis man kan finde nogle kostfaktorer, som er særligt fordelagtige for folk, der har genetisk disposition for fedme,« forklarer Sofus C. Larsen.

Man fandt dog ingen tegn på, at calcium i særlig grad forebygger vægtøgning blandt personer med en høj genetisk disposition til fedme. Men efter man opdelte de genetiske varianter i tre specifikke scores, fandt man dog en lille tendens til, at calcium i særlig grad forebygger, at taljen øges, hvis man er genetisk tilbøjelig til en stor livvidde.

Kalk i ost har større effekt

Der er altså intet, som tyder på, at kalk er en mirakelkur mod fedme. Til gengæld viser andre studier, både danske og udenlandske, at der er en betydelig forskel på calcium og andre næringsstoffers effekt, alt efter hvordan man indtager det i kosten. Det er med andre ord ikke uvæsentligt, hvordan du indtager din kalk; med mælken, osten eller gennem kalksupplementer, hvis du ønsker den optimale slankende effekt.

Farinaz Raziani er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Hun forsker i mejeriprodukters påvirkning af lipidprofilen i blodet. Den indikerer, hvor meget fedt vi optager i kroppen og fortæller noget om risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Farinaz Raziani fortæller, at calcium i ost formodes at have en mere positiv effekt på lipidprofilen i blodet, som betyder, at vi ikke optager så meget fedt i forhold til andre mejeriprodukter med samme indhold af fedt og kalk.

»Der er flere undersøgelser, både her på stedet og andre steder, som viser, at ost har en neutral eller endda positiv effekt på blodlipiderne, fordi calcium i ost er indlejret på en bestemt måde. I tarmene danner calcium såkaldte calciumsæber med især mættede fedtsyrer, og dermed udskilles fedtet frem for at blive optaget,« siger Farinaz Raziani, der netop kigger på oste i sit daglige virke.

»De fleste fødevarer består jo ikke udelukkende af ét komponent, men derimod af mange forskellige, og typisk i en bestemt matrix der giver fødevaren sin endelige struktur. Derfor giver det ikke mening udelukkende at fokusere på enkelte komponenter, som for eksempel calcium, da det hænger sammen med andre komponenter på en bestemt måde, der både påvirker fordøjelsen af den pågældende fødevare og formentlig også optagelsen. Derfor bør man sætte fokus på hele fødevarer i stedet for at fokusere for meget på enkelte komponenter,« siger Farinaz Raziani.

En lille brik i et stort puslespil

Sofus C. Larsens ph.d.-projekt er blot en lille brik i et stort projekt, GENDINOB (Gene-diet Interactions in Obesity), støttet af Det Strategiske Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Målet med projektet er at gøre os klogere på genernes og kostens rolle i forhold til fedme.

»Man ved meget lidt om, hvordan de fedmerelaterede genvarianter reelt fungerer. Man ved bare, at de er associeret til fedme. Desuden er der andre studier end vores, der viser, at nogle af de her genetiske varianter påvirkes forskelligt af vores livsstil,« siger Sofus C. Larsen, som håber, at resultaterne af det nye studie bliver genstand for videre undersøgelser.