Så er der godt nyt til alle, der endnu ikke er rundet de 60 år.
For ifølge et nyt stort studie med over en million deltagere tyder det på, at vores mentale hastighed forbliver høj indtil netop de 60 år.
Det er måske lidt overraskende. For det har været en udbredt opfattelse, at vores mentale hastighed toppede i ungdommen. I 20’erne mere præcist.
Men det er altså først fra de 60 år, at vores mentale hastighed falder, viser det nye studie, der er publiceret i Nature Human Behaviour.
»Jeg er overrasket,« siger Thomas Habekost, forsker i neuropsykologi ved Københavns Universitet.
»Det er interessant. For forskerne finder noget, der går imod fremherskende teorier om aldringsprocesser midt i livet,« tilføjer han.
Og så er det også beroligende læsning for ham, der selv befinder sig i en aldersgruppe, hvor det tidligere har været forventet, at den mentale hastighed allerede var begyndt at falde.
»Jeg er selv i den gruppe, så det er da lidt opmuntrende at læse sådan noget. Men studiet viser ikke, at vi bliver ved med at være lige hurtig til alle kognitive processer, men primært de, der har at gøre med at lave en hurtig og korrekt beslutning,« tilføjer Thomas Habekost.
Steven Blurton, adjunkt på Institut for Psykologi, er enig i, at studiet er interessant. Faktisk kender han forfatterne, som han har været på konference med flere gange. Og han er glad på deres vegne, at de endelig får udgivet deres resultater, som de har arbejdet på i flere år.
»Det er godt at se, at det hårde arbejde endelig har båret frugt. Det er meget imponerende, hvordan de evaluerer data fra 1,2 millioner deltagere,« siger Steven Blurton.
Men han er også kritisk. Det kommer vi tilbage til lige om lidt.
»Stort og solidt« studie: Flere end en million testet online
Over en million deltagere deltog i et online eksperiment, der målte deres reaktionstider på en kognitiv opgave. På en skærm blev deltagerne vist et ord, hvorefter de så hurtigt som muligt skulle afgøre, om ordet tilhørte enten den ene eller anden svarkategori.
Det var ifølge Thomas Habekost »en ret simpel opgave«; at deltagerne fik vist noget, hvis betydning hurtigt skulle analyseres af hjernen, hvorefter de skulle trykke på en tast for at måle deres reaktionstid.
Forskerne har så analyseret reaktionstiderne, og det er et stort datasæt, de har haft med over en million mennesker i alle aldre, fra 20 til 80 år.
Reaktionstiden blev gradvist langsommere efter 20-års alderen. Men det skyldes noget andet end den mentale hastighed.
En del af reaktionstiden skyldes dels større beslutningsforsigtighed, og dels hvad forskerne kalder ‘langsommere ikke-beslutningsprocesser’, som for eksempel den tid, det tager at sende signalet fra hjernen til at trykke på tasten. Noget, der altså ikke har at gøre med den mentale hastighed som sådan.
Forskerne har brugt en statistisk model til at adskille, hvilken del af svartiden der kan tillægges den mentale hastighed, og hvad der skyldes forsigtighed og langsomme fingre. Det kaldes en ‘diffutionsmodel’ og er en standardmodel i psykologi til at analysere reaktionstider.
Og deres analyse viser altså, at det ikke var før 60-årsalderen, at forskerne fandt et fald i den mentale hastighed, hvor det tog deltagerne længere tid at træffe beslutninger i forhold til at angive det rigtige svar i forsøget.
»Det er rigtig godt udført, og det er et meget stort og solidt studie. Og det er en interessant og original måde at gøre det på,« siger Thomas Habekost og tilføjer:
»De har anvendt en ret avanceret analysemetode og data fra mere end en million respondenter. Det er mange, og det giver en vis vægt.«
Studiet udfordrer dermed vores forestilling om, hvordan alder og mental hastighed hænger sammen.
Kritiske stemmer: Ældre opsøger ikke et online-forsøg
Men der er også grund til at være kritisk, mener Steven Blurton. For, som forskerne også selv anerkender, tester de alle deltagerne, som de kommer, baseret på deres alder, og baserer så deres konklusion på baggrund af det.
Problemet med metoden er, at vi ikke kan være helt så sikre på, at hovedresultatet – at din mentale hastighed først falder, fra du er 60 år – er rigtigt. For testen er computerbaseret, og det er meget muligt at antage, at folk over 60 år ikke har samme computerfærdigheder som de unge.
»En bedre tilgang havde været et longitudinelt design. At du tester den samme person på forskellige tidspunkter i livet; som 40-årig og som 60-årig, for eksempel. Så kan du se, hvordan de samme personers mentale hastighed ændrer sig, og hvornår den falder,« siger Steve Blurton.
»Det er mere arbejde, men en bedre tilgang,« tilføjer han.
Steven Blurton mener derfor ikke, vi skal tage studiet for seriøst. Der skal i hvert fald flere studier – og måske endda andre metoder – til, før vi kan konkludere, om det faktisk er tid til at gøre op med opfattelsen om, at vores mentale hastighed slet ikke falder så tidligt, som vi har troet.
»Vi skal vente og se, om de samme mønstre også viser sig i andre studier,« siger han.
At der skal flere undersøgelser, der tager udgangspunkt i samme analysemetode, til, er Thomas Habekost enig i. For det var kun én bestemt kognitiv opgave, forskerne stillede forsøgsdeltagerne, og mental hastighed kan måles på mange forskellige måder.
»Det er en start på en forskningsdiskussion. Men det skal påvises i flere psykologiske tests og opgaver,« slår han fast.
