Hvorfor bliver disse mænd ikke syge af natarbejde?
Stik mod de mange historier om sygdomme, der følger med natarbejde og skæve arbejdstider, bliver færøske fiskere hverken stressede eller syge af en arbejdsuge på 84 timer tre måneder i træk. Hvorfor?
Natarbejde, skifteholdsarbejde, stress, tarmbakterier, Færøerne, trawlerfiskere

Konstante skiftehold, mørke, dårligt vejr og hårdt arbejde er hverdagen for færøske trawlerfiskere. Undgår de stress, fordi de er glade for arbejdet - eller kan der være en anden, overset faktor? (Fotos: Zacharias Hammer)

Du kan næsten umuligt have undgået at høre om nogle af alle de dårligdomme, det kan føre med sig at arbejde om natten eller på svingende tidspunkter i løbet af ugen.

Dine hormoner farer rundt som en strømpe i en tørretumbler, din krop stresser, du bliver træt og risikerer efterhånden at få problemer med overvægt, brystkræft, hjertekarsygdom og type 2-diabetes.

Alt det har forskningen kortlagt grundigt gennem de senere år, og listen over sygdomme i kølvandet på natarbejde bliver kun længere.

Resultat overraskede forskerne

Derfor er det virkelig værd at bemærke, når ny dansk/færøsk forskning afslører, at færøske fiskere kan tage ud på havet og arbejde 84 timer på skæve tider af døgnet i tre måneder i træk – vel at mærke i stormvejr, kunstigt lys, koldt vejr, på skifteholdsarbejde og uden reel fritid – uden at vise tegn på stress.

Snarere tværtimod, melder forskerne bag.

»Vi troede, at når man var belastet på den måde ved at ligge oppe i Barentshavet i Arktis, så ville man blive stresset af det. Det viste sig, at det blev de bestemt ikke. Det var jo lidt en overraskelse,« fortæller seniorforsker, dr.med. Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital.

Denne video på YouTube giver dig et indtryk af forholdene, som fiskere i Barentshavet nogle gange arbejder under.

Fiskere fik det bedre af skifteholdsarbejde

I en ny videnskabelig artikel afslører Bo Netterstrøm og hans kolleger fra Færøerne og Danmark tværtimod, at niveauet af stresshormonet kortisol, blodtryk, niveau af fedtstoffer i blodet og andre tegn på dårligdomme holdt sig stabile eller endda ligefrem blev lidt sænket.

Visse fiskere fik det med andre ord bedre af at være ombord på trawlere med uafbrudt arbejde i op til tre måneder, end de havde det på land.

Studiet af færøske fiskere

Forskerne har i det nye studie undersøgt 136 af 185 besætningsmedlemmer på 5 trawlere, der fiskede i Barentshavet i vinteren/tidligt forår 2004.

De fleste fiskere var i 30’erne og havde fisket i op mod 15 år. De fleste rapporterede at være sunde, gifte og/eller ikke-rygere. På trawlerne blev produceret frosne torskefileter.

Forskerne tog prøver af fiskernes spyt, urin og blod og målte blodtryk før, under og efter opholdet på havet fra januar til april.

Resultaterne viser, på linje med meget anden forskning, at natarbejde generelt udløser flere stress-reaktioner end dagarbejde – også selvom det altså ikke decideret stresser fiskerne i undersøgelsen.

Læs mere i den videnskabelige artikel, publiceret i tidsskriftet Occupational Medicine.

Resultatet viser, at man ikke død og pine ryger ud i stress og sygdom, fordi man arbejder på andre tidspunkter end 8-16. Det er interessant, fordi videnskaben endnu mangler at afdække, hvordan man styrer uden om dårligdomme, der kan være knyttet til natarbejde.

Her er måske et spor at følge - men hvilket?

Hvad er forklaringen?

Forskerne bag giver tre mulige forklaringer på det overraskende fund, herunder at:

  1. Fiskerne arbejder på faste, skæve tidspunkter. Deres arbejdstider på havet flimrer altså ikke rundt i ugeplanen som en kugle i en pinball-maskine, men ligger stabilt i faste seks timers-klumper, for eksempel fra midnat til klokken 6 om morgenen.
  2. De ved, hvad de skal lave hver dag: Håndtere trawl, rengøre fisk, pakke fisk til frysning, navigere. Heller ingen store udsving dér.

Det tredje punkt er muligvis det mest interessante, men det vender vi tilbage til om lidt.

De to første punkter er nemlig umiddelbart, hvad forskerne selv har fokuseret på som de mest sandsynlige forklaringer.

»Vi har diskuteret det meget, men ser man overordnet på det, er det måske sundt at leve et fuldstændigt veltilrettelagt liv uden at blive belastet af alt muligt udefrakommende, andet end høj søgang. Man ved, hvad man skal gøre, man ved, at man kan finde ud af det, og man har det måske oven i købet rart med kollegerne.«

»Problemer med familien eller dårlig økonomi derhjemme lægger man til side. De her mennesker tjener faktisk godt. Det er andre fiskere, end man kender fra Danmark. Det er et prestigefyldt job, som giver stor tilfredshed, så når de kommer i land, er de også noget ekstra i lokalsamfundet,« siger Bo Netterstrøm.

Hvor meget betyder madvaner ombord?

En mulighed er altså, at fiskerne har det godt med, hvad de laver, og føler, de bliver belønnet for det, og at det holder den værste stress for døren.

Spørgsmålet er så, om natarbejdere i Danmark alle er så utilfredse med deres arbejde, at det kan forklare, hvorfor de får sygdomme, som færøske fiskere tilsyneladende undgår?

Ellers kan det være, at der er meget at hente i forskernes tredje mulige forklaring på, hvorfor færøske fiskere holder sig fra sygdomme: Alkohol er forbudt, og kokke ombord laver regelmæssige, sunde måltider til fiskerne hver dag.

Alkohol skader tarmbakterier

Alkohol er dårligt for dine tarmbakterier. Og hvad du spiser, sætter sig spor i din tarmmikrobiota.

Læs meget mere om sammenhængen mellem, hvad vi putter i munden, og hvad vi gemmer på bagest i kroppen i artiklen Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora.

Nu bliver det lidt spekulativt – men prøv at følge med på en lille tur ud i forskningslandskabet her:

Et af de hotte områder inden for sundhed og videnskab i øjeblikket er tarmbakterier. Tarmbakterier bliver tillagt større og større betydning for, hvordan vi har det, både psykisk i forhold til for eksempel stress og depression, og fysisk i forhold til om vi får eller undgår sygdomme som astma, fedme og diabetes.

(Se for eksempel dette store studie, udgivet for nylig i tidsskriftet Nature, der konkluderer, at tarmbakterier har større betydning end gener for, hvordan vi har det.)

Den opmærksomme læser vil allerede have spottet et vist sammenfald mellem områder, som tarmbakterier påvirker, og de mulige følger af natarbejde beskrevet i starten af denne artikel.

Sammenfald er dog langt fra et bevis for noget som helst. Hvis det skal være sandsynligt, at der er en decideret sammenhæng, skal man blandt andet kunne forklare mekanismen, der giver resultatet.

Musestudier: Tarmbakterier kan være syndere

Den mekanisme er faktisk antydet i forskning på mange mus og få mennesker fra Weizmann Institute of Science i Israel.

I flere musestudier har israelske forskere vist, at mus’ tarmbakterier ændrer både sammensætning og funktion, hvis døgnrytmen bliver forskudt. Tarmbakterierne lader så at sige til at blive forvirrede, hvis musene æder på andre tider af døgnet, end de plejer.

Et af de seneste af en lang række forsøg fra de israelske forskere viste, at hvis afføring fra mennesker med jetlag – hvor døgnet jo er blevet rodet rundt – blev transplanteret ind i ellers sterile mus, så udviklede musene overvægt og forstadier til diabetes.

»De israelske forskeres foreløbige studier (eksempelvis dette) peger i retning af, at tarmbakterier kan være med til at fremkalde nogle af de forstyrrelser i stofskiftet hos folk med jetlag, som også er velkendt fra studier af mennesker med skifteholdsarbejde,« konstaterer Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsdirektør hos Lundbeckfondens center LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han skynder sig at tilføje, at det er svært at skille påvirkning fra tarmbakterier fra de dårlige effekter af ændrede sove- og motionsvaner og manglende dagslys på grund af natarbejde.
Samtidig er tarmbakterie-studierne på området indtil videre lavet på så få mennesker, at det er umuligt at drage solide konklusioner.

Professor: Grundlag for stort studie

Alligevel er det fristende at spekulere længere ud ad tangenten:

På en trawler i Barentshavet spiser man meget fisk. Hvad nu, hvis fedtsyrer eller andre sunde næringsstoffer fra fisk er med til at holde livet i tarmen – tarmmikrobiotaen – på toppen og på den måde er med til at holde dårligdommene væk fra de færøske fiskere?

»Rent teoretisk kan man godt forestille sig, at en ændring af kostvaner hos skifteholdsarbejdere kunne moderere og mildne de forstyrrelser, der måtte være i tarmmikrobiotaen, selvom det for nu er rent gætværk,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Det hele lægger op til at få lavet et stort, omfattende og grundigt studie på mennesker, både i jetlag-situationen, men også hos skifteholdsarbejdere,« mener han.

Holder fisk stress og sygdomme væk?

Da Videnskab.dk lufter tankerne for en medforfatter på den nye artikel, færøske Pál Weihe, skynder han sig at ringe til en skipper på én af trawlerne fra studiet.

Meldingen lyder, at fiskerne på Barentshavet formentlig spiser meget det samme, som de gør på fastlandet, fordi meget mad er medbragt i frysere. Men – fiskerne spiser i forvejen meget fisk.

»Så selvom forskellen mellem deres hjemmekonsum og deres ombord-konsum er lille, så spiser disse mandskaber og deres familier mere fisk end gennemsnittet på Færøerne - vil jeg antage,« skriver Pál Weihe i en mail til Videnskab.dk.

»Hvis fiskekonsum skulle virke som beskyttende faktor for de negative konsekvenser af skifteholdsarbejde, så skulle det også vise sig i landbaserede professioner, for eksempel natsygeplejersker, politibetjente med flere. Og det er ikke undersøgt – i det hele taget er hele dette felt ikke vel belyst på Færøerne,« skriver Pál Weihe, professor ved Færøernes Universitet og overlæge på Afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkesundhed i Færøernes Sygehusvæsen.

Ingen fokus fra forskningen - endnu

Meldingen fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lyder, at man indtil videre heller ikke i Danmark har fokuseret på specifikke fødevarer eller deres påvirkning af tarmbakterier som en mulig årsag til, at nat- og skifteholdsarbejdere bliver syge.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen går forskningen på området stadig i barnesko, men den bevæger sig i retning af en afklaring.

»Der er mange forestillinger om tarmbakteriers betydning for menneskets helbred, men reelt er vores viden meget sparsom. Forskningsfeltet – med nye DNA-baserede metoder, der åbner for ny viden om hvilke bakteriearter vi har i tarmen og deres betydning for vores sundhed og sygdomsrisiko – er kun få år gammelt.«

»Det er sandsynligt, at fremtidig bakterieforskning grundigt vil belyse, om variationer i tarmbakteriers funktion under skiftende døgnrytmer har betydning for helbredet. Og om sådanne ændringer eventuelt kan påvirkes af forskellige former for mad,« vurderer han.

Med det forbehold in mente går det sidste citat i denne omgang til én af de israelske forskere. På en stor konference i 2017 i Boston – arrangeret af AAAS, der udgiver det anerkendte tidsskrift Science – lød det begejstret fra Dr. Eran Elinav efter en introduktion af hans laboratoriums mange forsøg på mus og mennesker:

»Skifteholdsarbejdere verden over – vi tror, vi har fundet et stort missing link, der kan forklare, hvorfor I bliver syge!«

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.