Hiv åbner døren for bakterier og virus

Når et mennesker dør af aids, så er det hverken aids i sig selv eller viruset hiv, der er årsagen. Det kan derimod være helt almindelige sygdomme som forkølelse eller lungebetændelse. Hiv angriber nemlig offerets immunforsvar, og når det sker, så er forsvaret dømt til at tabe. Viruset ødelægger de celler, der dirigerer immunsystemet, så der bliver fri passage i kroppen for bakterier, svampe, kræftceller eller andre typer virus.

To dele af immunsystemet

»Immunsystemet består af to dele,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen , der er lektor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

»Det medfødte (innate) og det tilpasningsdygtige (adaptive). Det medfødte fungerer som en dieselmotor, der kun kan køre i et gear og et tempo, mens det adaptive lærer og udvikler sig hele tiden, forklarer han.«

Barbarhære og specialtropper

Det medfødte immunforsvar fungerer mest af alt som en utrænet barbarhær, der tromler ud på slagmarken med samme iver og energi, hvad enten modstanderen er forkølelses- eller ebolavirus, og uansat om hæren har mødt opponenten før eller ej.

Det tilpasningsdygtige immunsystem fungerer derimod som grupper af højt specialiserede kommandotropper, der er trænet til helt bestemte situationer.

Et lager af viden

»Det vælger det bedst egnede respons til at dræbe en mikrobe,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

»Det svarer til, at du har en boghylde, som er tom, når du bliver født. Hver gang du møder en ny mikroorganisme, sætter du en bog op på hylden og lagrer på den måde kommandotropper, som er uddannet til at håndtere specielle mikrober.«

Med tiden bliver hylden fyldt ud, så næsten lige gyldigt hvilken mikroorganisme vi møder, kan immunsystemet tage en bog ned og læse opskriften på, hvordan det håndterer lige denne infektion.

Ædeceller, dræberceller, dirigent- og forsyningsceller

Knoglemarven skaber immunsystemets celler. Her produceres for eksempel det medførte forsvars ædeceller (makrofager), der på autopilot svømmer rundt i kroppen og sluger alt, hvad de støder på. De gør rent, fjerner rester af døde celler og fortærer mikrober. Samtidig spytter knoglemarven såkaldte T-stamceller ud, som vandrer op i thymuskirtlen, hvor de bliver til CD4- og CD8-T-celler, deler sig og lærer at tilpasse sig indtrængende sygdomsorganismer.

CD8-varianterne er specialiserede dræberceller, mens CD4'erne er immunsystemets dirigenter samt forsyningsmandskab - og det er sidstnævnte celletype, hiv angriber.

Immunsystemet lærer af erfaringen

Knoglemarven producerer samtidig millioner af forskellige, såkaldte B-celler hver dag. De er den anden del af det adaptive immunsystems hukommelse og står for den biokemiske krigsførelse (antistoffer) mod invaderende organismer.

Hvert sekund i døgnet indeholder dit blod og din lymfevæske mange millioner inaktive B-celler, men støder blot én af dem på en kendt mikroorganisme, rejser den straks til en lymfeknude og deler sig. Derefter begynder den nye B-celle-hær at sprøjte specielt designede antistoffer ud i kroppen, som både binder sig til den genkendte indtrænger og signalerer til makrofager og andre af immunforsvarets soldater om at slå den antistof-markerede mikrobe ihjel.

Til angreb på influenza

Bliver vi for eksempel smittet med et sæsoninfluenzavirus, kaprer de celler i vores øvre luftveje og formerer sig voldsomt. Så kommer en makrofag forbi og spiser en viruspartikel, og stumper af dette virus viser den til T-cellerne i en form for display-window.

De reagerer ved, at CD4'erne sender vækstfaktorer til CD8'erne og signalstoffer til makrofagen, så den - så at sige - udstiller virusstumperne i et større og bedre oplyst display-window for dræbercellerne.

Derefter deler CD4'erne sig. De alarmerer B-celler, som udsender antistoffer mod det indtrængende influenzavirus og ansporer CD8-cellerne til at formere sig og angribe virusinficerede celler.

Når hver eneste inficerede celle er ødelagt og alle frie viruspartikler dræbt, støvsuger makrofagerne kroppen ren for resterne af slaget - og vi er raske igen.

Angriber dirigenten

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Han forklarer, at hiv er så meget farligere og sværere at slippe af med end en almindelig sæsoninfluenza, fordi hiv-virus primært angriber CD4-cellerne.

»Denne infektionen fører både direkte, men også indirekte til en mangel på CD4-celler i patientens krop. Og da CD4'erne er dirigenten i hele det immunologiske orkester, så bryder orkestret sammen, når disse celler mangler«, siger han.

Hiv i nye forklædninger

Allan Randrup Thomsen forklarer også, at hiv's kraftige mutationsrate er en anden årsag.

Immunsystemet prøver at bekæmpe infektionen, makrofagerne æder, B- og T-cellerne lærer, og både CD8'ere og uinficerede CD4'er kæmper på livet løs.

Men hver gang hiv formerer sig, har den ændret udseende. Det betyder, at B- og T-cellerne ikke længere kan 'huske' virus og skal lære at genkende hiv's nye forklædning.

»Det svarer til, at du har en boghylde, som er tom, når du bliver født. Hver gang du møder en ny mikroorganisme, sætter du en bog op på hylden og lagrer på den måde kommandotropper, som er uddannet til at håndtere specielle« - Jan Pravsgaard Christensen om immunforsvaret

Immunsystemets slides

»I den enkelte patient må immunsystemet hele tiden lave nye immunresponser mod de nye varianter af hiv,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Sker det samtidig med, at immunkapaciteten falder, så løber hiv på et tidspunkt fra immunsystemet.«

Immunsystemet halter dermed hele tiden bagud, mens antallet af CD4-celler falder, efterhånden som de bliver angrebet af hiv. Det kan tage flere år, men nedslidningen medfører, at kroppens naturlige forsvarsværker efterhånden mangler dirigenten, kontrollanten og forsyningsmandskabet.

Fra hiv til aids

På et tidspunkt er der mindre end 200 CD4-T-celler pr. mikroliter blod. Når det sker, er kroppen et let mål for alle mulige bakterier, svampe, virus og kræftceller, som en rask person uden problemer ryster af sig, og den hiv-smittede patient har udviklet aids.

Det er dermed ikke hiv-virus, der tager livet af en hiv-patient. Men uden immunsystemet kan andre virus, bakterier, svampe eller kræftceller gro og formere sig uhindret, indtil de medfører livstruende organsvigt.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns UniversitetArtiklen er redigeret af Mia Dalby Larsen