Han forsker for at gøre en forskel

På Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet er 30-årige Peter Holst ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling.

Den handler om den unge forskers forbedrede udgave af de nye dna-vacciner - et forsøg på at give immunforsvaret mere forhåndsviden om sygdomsfremkaldende mikrober, så vi er bedre rustet, hvis vi bliver angrebet af forskellige virus og bakterier.

Ingen er blevet rask

»Vi ved stadig ikke, hvad det vil kræve at beskytte mod hiv; det er den største udfordring,« fortæller Peter Holst.

»Ingen hiv-patient er nogensinde blevet rask igen, og når det endnu ikke er sket, kan vi ikke undersøge hvorfor og studere, hvad immunsystemet gjorde, så vi kan prøve at gøre det kunsten efter. I dag har vi kun gætværk.«

Miljøskadet til forskning

Peter Holsts vej til laboratorierne i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet begyndte allerede i barndommen:

»Jeg er miljøskadet hjemmefra,« fortæller han.

»Den ene af mine forældre er jurist, den anden sundhedsvidenskabelig professor. Jeg var nysgerrig allerede i børnehaven, jeg syntes det var spændende at få ideer og var fascineret af, hvordan tingene hænger sammen. Især de ting som vi ikke umiddelbart kan se.«

»Det er forskning, hvor du har en mulighed for at have held med det, du laver - og lykkes det, kan du virkelig gøre en forskel for menneskehedens sundhed « - Peter Holst

Fysik eller biologiI mange år var det dog ikke lægegerningen, der trak. I gymnasiet stod valget mellem fysik og biologi, men fysikkens brug af naturkonstanter med uforklarlige numeriske værdier virkede ulogisk.

»I biologien har du altid den ledetråd, at evolutionen har udvalgt denne egenskab eller denne proces,« forklarer Peter Holst.

»Du kan både forstå det, der er lige for næsen af os, men også foretage logiske spring, og det var jeg god til.«

Medicin er et bredt felt

Med erkendelsen af, at hans karriere lå indenfor det biologiske, fulgte en del overvejelser om præcist hvilket felt.

»Skulle det have human relevans, er medicinen den ældste og bredeste gren inden for den biologiske forskning. Og det perspektiv ville jer gerne have med frem for fluer og gær og lignende.«

Tidlig forskning

Så Peter Holst begyndte at læse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og stod i 2005 færdiguddannet som læge, dog med B-autorisation, for han sprang turnussen over.

»For mig, der gerne vil teste og afprøve tingene, var første studieårs anatomi og psykologi en stor udfordring at komme gennem.«

»Derfor begyndte jeg ret tidligt at forske ved siden af studierne. I første omgang inden for molekylær farmakologi, hvor vi testede, hvordan medicin virker på såkaldte receptorer, og hvordan receptorerne virker i kroppen.«

»Jeg undersøgte hiv-relaterede sygdomme, de såkaldte opportunistiske infektioner og fik mulighed for at arbejde et år i USA med transgene mus. Det er mus, som har fået ændret deres gener på en meget speciel måde; derfor var det svært at fortsætte, da jeg kom tilbage til Danmark,« siger Peter Holst.

Fra transgene mus til vacciner

Virus er så primitive, at de må kapre andre organismers celler og bruge deres kopieringsmaskineri for at formere sig. Når virus inficerer en værtscelle, placerer den sit genmateriale i cellens dna og ændrer dermed dens arvemateriale - samme grundlæggende princip, som når forskerne skaber transgene mus.

Det faktum, og et nyt besøg i USA, hvor Peter Holst besøgte en fætter, som forskede i de nye dna-vacciner, vakte hans interesse for immunologien.

De nye vaccineprincipper virker ved, at forskerne sætter gener fra skadelige virus ind i skallen af et harmløst såkaldt adenovirus og derefter sprøjter det ind i kroppen.

Processen svarer til at give immunsystemet et slags røntgenbillede af det skadelige virus' indre, for hvor virus' ydre muterer og er i konstant forandring, er de indre dele derimod ofte forholdsvis stabile.

Vaccine mod kræft

»Når ph.d.-afhandlingen er afleveret, vil jeg stadig arbejde videre med den optimerede dna-vaccine, for det er et utroligt spændende projekt,« fortæller Peter Holst.

Han og kollegerne undersøger nu, om deres optimerede dna-vaccine-princip kan beskytte mus mod så forskellige sygdomme som varianter af musemeningitis-virus, hundegalskab, kyssesyge, hepatitis-C, tuberkulose - og forskellige typer cancer.

»Vi afprøver, om vi kan få immunforsvaret til at bekæmpe tumorerne,« forklarer Peter Holst.

»Lykkes det, kan vi begynde at håndtere den kompleksitet, der skal til for at behandle kræft i mennesker. Det er næste udfordring. Kan vi bruge vores princip til at kurere cancer og måske en dag skabe en vaccine?«

Savner bedre faciliteter

Peter Holst erkender, at svarene på de spørgsmål kræver et dybdegående arbejde og mange udfordringer og problemer, som først skal løses.

»Inden vi for eksempel kan afprøve vaccineprincippet på mennesker, skal vi gennem en meget lang, tung og bureaukratisk proces. At fremstille kliniske materialer som for eksempel en ny vaccine er omfattet af enormt stringente krav.«

»Jeg kunne godt tænke mig en stor 'core-facilitet' her på Københavns Universitet, som fremstillede materialer til kliniske forsøg. Et sted, der hjælper med at gøre processen fra grundforskning til forsøg hurtigere og nemmere. En ressourcestærk enhed, som var i stand til at assistere med at producere de materialer, forskerne skal teste.«

I det hele taget mener Peter Holst, at de mange regler, som den medicinske forskning er pålagt, virker som en bremseklods. Han erkender, at reglementet har sin berettigelse, men det er ikke altid lige hensigtsmæssigt eller fleksibelt.

Mangler laboratorier

»Som tingene er nu, bliver regelsættet en tung hurdle, når jeg skal videre med min forskning, for samtidig mangler en infrastruktur til store projekter. Hvis vi skulle arbejde med fugleinfluenzavacciner til mennesker, så kræver det en klasse-III biohazard facilitet, og det har vi ikke på Københavns Universitet. Seruminstituttet har en, men den er fuldstændigt overbooket. Så længe vi ikke har adgang til de samme laboratorier, som vores kolleger i andre lande, er det svært at komme videre og se, om vores vaccineprincip kan beskytte den organisme, det hele drejer sig om - nemlig mennesket,« siger han.

Forskningen kan gøre en forskel

Men trods udfordringerne forsætter Peter Holst arbejdet.

»Det er forskning, hvor du har en mulighed for at have held med det, du laver - og lykkes det, kan du virkelig gøre en forskel for menneskehedens sundhed. Intet i lægevidenskabens historie har betydet så meget for vores velvære, som vacciner.«

Immunsystemet er indrettet til at reagere på helt bestemte dele af indtrængende virus og bakterier - de såkaldte antigener. Og skruer man endnu mere op for mikroskopet, viser det sig, at antigenerne indeholder epitoper. Det er dem, der kan få immunsystemets celler til at slå alarm.

»Lad os sige, at der i et givent antigen på hiv er ti epitoper, som potentielt kan få immunsystemet til at reagere, så har vi det problem, at netop hiv muterer sine epitoper ret ofte,« fortæller ph.dk-studerende Peter Holst

Mere viden

»Vi formoder, at jo flere hiv-epitoper vi viser immunsystemet, jo større er chancen for, at en vaccine virker. Præcist hvordan en hiv-vaccine vil se ud, ved vi dog ikke, for alle forsøg både med traditionelle og moderne vaccineprincipper har indtil nu slået fejl.«

Peter Holst peger dog på, at fortidens mislykkede eksperimenter er med til at give forskerverdenen mere viden om hiv-virus og en bedre forståelse af, hvordan det fungerer i kroppen.

»Fremtidige forsøg skal adressere hiv's store variabilitet og mutationsrate,« fortæller han,

»Og det kan vi måske være med til at løse. Hvad der mere skal til, er stadig et åbent spørgsmål. Vi kan for eksempel studere de hiv-patienter, som udvikler aids langsommere end andre og undersøge, hvordan deres immunsystem bremser infektionen. Kan det oversættes til et vaccineprincip? - Og drejer det sig om en fremtidig kur mod hiv, så er det et spørgsmål om først og fremmest at bremse virus' formering. Den enorme foranderlighed skyldes, at hver ny generation af hiv er muteret i forhold til den forrige, og det gør det svært at målrette medicin,« siger Peter Holst.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Artiklen er redigeret af Mia Dalby Larsen

Fotoboks: hiv foto over i øverste celle og skriv teksten i nederste.

Hele boksen kan markeres og trækkes samlet rundt lige som med fotos alene. Hvis boksen skal være venstrestillet, skal du højreklikke på den og vælge 'tabelegenskaber' og herefter sætte 'justering' til 'venstre'

lÆS OGSÅ her:>

<:slut for læs også

Vidste du start her:>

<:slut for vidste du