Ny forskning på pattegrise gør forskere klogere på, hvordan medicin virker på spædbørn med medfødte hjertesygdomme. Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Hvert år bliver 300 børn opereret for en medfødt hjertesygdom. Efterfølgende udvikler hvert fjerde barn kredsløbssvigt, og mens det kan behandles med kredsløbsstimulerende medicin, så bygger behandlingenhovedsageligt på erfaringer fra voksne patienter.
For at finde ud af hvordan medicinen virker på nyfødte hjerter, har forskere fra Aarhus Universitet og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Aarhus Universitetshospital, testet medicin på 47 smågrise, der anatomisk og fysiologisk minder meget om nyfødte børn.
Forskerne testede tre forskellige medicinske behandlinger, som alle hjælper på kredsløbssvigt. Det viste undersøgelsen også, at de gjorde, men ét af de tre blodprøveresultater stak ud. Her så det ud som om, at behandlingen førte til iltmangel, fordi produktionen af mælkesyre steg. Iltmangel er som regel årsag til, at mælkesyreproduktionen stiger, men yderligere undersøgelser viste forskerne, at det kke var tilfældet.
Derimod opstod der mere mælkesyre på grund af den adrenalin, som var i medicinen. Adrenalin øger omsætningen i sukkerstoffer, og det giver mere mælkesyre.
Tidligere har den øgede mælkesyreproduktion gjort det svært for lægerne at bedømme børnenes tilstand og vurdere, om de havde iltmangel eller ej.
Der fødes 500 hjertebørn om året, som alle er meget forskellige med hensyn til kompleksitet. Derfor er det ikke muligt at finde ensartede patientforløb, som kan sammenlignes, og forskningen er derfor foretaget med grise.
Fakta om forskningen:
- Når børn udvikler kredsløbssvigt, skal de have medicin for det. Det er den medicin, som forskerne har testet for at sikre den bedste behandling til børn med medfødte hjertesygdomme.
- Det drejer sig om tre forskellige typer medicinsk behandling: (1) Adrenalin og milrinone, (2) dopamin og milrinone og (3) dobutamin.
- Forskningen viste, at adrenalin kombineret med milrinone forøgede mælkesyreproduktionen (laktat).
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
