Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har fundet et gen, som svækker kroppens evne til at reagere på insulin og dermed øger risikoen for type 2-diabetes, også kaldet gammelmands-sukkersyge. Den ny viden kan skabe grobund for at udvikle ny medicin mod folkesygdommen, vurderer forskerne bag opdagelsen.
Opdagelsen er så betydningsfuld, at det anerkendte tidsskrift Nature Genetics har valgt at offentliggøre det videnskabelige projekt. Og det er der en helt særlig grund til.
For det nyfundne gen adskiller sig fra de 19 tidligere fund af type 2-diabetes-gener på et meget vigtigt punkt: Det påvirker ikke kun, hvordan insulin bliver produceret, men hvordan det virker i kroppen.
»Vi har fundet en enkelt ændring i dna hos to ud af tre patienter, som udvikler type 2-diabetes. Ændringen får en uheldig konsekvens for cellernes evne til at reagere på insulin, og de får dermed en svækket evne til at optage sukker, som muskelcellerne for eksempel bruger som deres energiforsyning. Der vil derfor ske en ophobning af sukker i patienternes blod, og det er et tegn på sukkersyge,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Oluf Borbye Pedersen har sammen med kolleger fra Biomedicinsk Institut leveret det danske bidrag til de nye resultater.
Grobund for ny medicin og gentest
Opdagelsen vil ifølge Oluf Borbye Pedersen måske skabe grobund for, at medicinalfirmaer kan udvikle nye former for lægemidler, hvor man tager hensyn ikke alene til det aktuelle gen, men flere af de nu i alt 20 risiko-gener, der er kortlagt over de sidste få år.
I et 10 års perspektiv vil man antageligt kunne kombinere den klassiske risikovurdering for type 2-diabetes med en dna-test.
Professor Oluf Borbye Pedersen
Men det nye fund åbner også for et science fiction-scenarium, som kan blive til virkelighed om blot ti år, hvor man blandt andet med en gentest kan afsløre, hvem der potentielt kan udvikle type 2-diabetes.
I et 10 års perspektiv vil man antageligt kunne kombinere den klassiske type 2-diabetes-risikovurdering (forekomst af diabetes i familien, overvægt , usund kost og mangel på motion) med en dna-test, forklarer Oluf Borbye Pedersen.
»På den måde vil vi med sandsynlighed blive bedre til at tage udviklingen af sygdommen i opløbet,« siger han.
Jagten er sat ind
Fundet af den nye arvelige komponent betyder ifølge Oluf Borbye Pedersen ikke, at man nu kan indstille jagten på andre gener, som kan fremkalde type 2-diabetes.
»Jagten er først nu for alvor begyndt. Der kan sagtens være flere hundrede genvarianter involveret, som hver især bidrager til sygdommen. For eksempel øger den arvelige komponent, som vi har fundet, blot risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 19 procent,« siger han.
Alene i Danmark er omkring 400.000 mennesker berørt af type 2 diabetes, og ligeså mange har forstadier til sygdommen.
