Gå til lægevidenskaben med Sund Skepsis

Kræftvacciner, D-vitamin og placebo.

Medierne tæppebomber os dagligt med nyheder om nye lovende medikamenter og behandlingsformer, og det er en jungle, som er svær at finde rundt i.

Nyhederne kommer fra forskergrupper overalt i verden, der bruger metoder af svingende kvalitet. Konsekvensen er, at forskellige forskergrupper ofte opnår modstridende resultater – til stor forvirring for patienterne.

Som almindelig borger kan det være svært at finde ud af, hvilke resultater, man kan stole på – hvad der er grundige, gennemtjekkede resultater, og hvad der er dårlig, utroværdig forskning?

Nu er hjælpen nær, for i dag præsenterer videnskab.dk bloggen ‘Sund Skepsis’, der skrives af de to læger og ph.d.-studerende Andreas Lundh og Anders W. Jørgensen, der begge er ansat ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet i København.

En god læge er kritisk

Centrets opgave er bl.a. at vurdere kvaliteten af studier, behandlinger og nye medikamenter inden for det sundhedsvidenskabelige område (se boks), og de to kommende bloggere har begge specialiseret sig i at vurdere kvaliteten af en stor del af den forskning, der finder sted inden for lægemiddelindustrien.

»Som læge skal man kunne læse videnskabelige artikler og kunne forholde sig til dem, og arbejdet på Cochranecentret er det bedste sted at lære det. Det har rustet mig til at kunne vurdere forskningsmetoder og resultater, siger Anders W. Jørgensen.

Hans kollega Andreas Lundh følger op:

I gymnasiet drømte jeg om at blive astrofysiker, men blev lidt betænkelig ved om det blev for teoretisk. Som læge kan man bruge naturvidenskaben på noget praktisk.

Andreas Lundh

»Det, vi finder ud af, har stor relevans for patienter. Læger og patienter har krav på at vide, om en bestemt behandling har en effekt – skal fru Hansen have præparat A eller B? Det er afgørende for lægerne at kunne gøre det, og her kommer man ikke langt med at slå op i en forældet lærebog. Mit arbejde har lært mig at finde et kvalificeret svar på kliniske problemstillinger,« siger han.

Journalistikken halter

I bloggen vil de to forskere tage læserne ved hånden og trække dem med ind bag ved facaden, så de ved selvsyn kan få et indblik i den sundhedsvidenskabelige forsknings svagheder og faldgruber.

Bloggen vil komme vidt omkring og griber fat i alt fra forskellen mellem forsøgsrotten og gamle Fru Hansen, brug og misbrug af statistik, interessekonflikter, industrisponsoreret forskning, videnskabeligt spin samt alternativ behandling.

Et emne, som ligger de to læger meget på sinde, er mediernes måde at formidle sundhedsvidenskabelig forskning på.

Jeg har altid været meget naturvidenskabeligt interesseret, men havde ikke lyst til alt for meget nørderi. Lægetjansen har den fordel, at man er i dialog med patienterne.

Anders W. Jørgensen

»Medierne er ikke kritiske nok, når de præsenterer et forskningsresultat, men laver ofte kun et kort resumé af forskernes pressemeddelelse, uden at tjekke, hvad det er for forskere og hvad deres personlige dagsorden er, og den form for journalistik misinformerer borgerne,« siger Anders W. Jørgensen.

»Mange gange citerer de bevidstløst hinanden uden at tjekke op på, om resultatet er troværdigt. Det er et af de problemer, som vi vil give eksempler på her i bloggen,« slutter Andreas Lundh.

Andreas og Anders vil på skift lægge fingeren på pulsen og gribe fat i de emner, der er oppe i vælten.

De to bloggere understreger, at bloggens indhold er udtryk for deres egne personlige holdninger, som ikke nødvendigvis deles af Det Nordiske Cochrane Center, Cochrane-samarbejdet eller Rigshospitalet. I dag lægger Andreas ud med historien “Kan bøn lindre smerte“. Vel mødt på bloggen!